Elever staver dårligere end i 1970'erne

Skoleelever laver gruppearbejde på gulv i gymnastiksal. Elever i gruppe diskuterer og laver lektier. Pupils ...

”På baggrund af vores data tør vi godt slå fast, at skoleelever er blevet lidt dårligere til at stave,” siger Jørgen Schack, seniorforsker ved Dansk Sprognævn. Foto: BIOFOTO / Danmark 2002 / Scanpix Danmark

Undersøgelse fra Dansk Sprognævn viser, at elevers gennemsnitlige diktat-præstation ved folkeskolens afgangsprøve på 30 år er faldet med syv procent

Danske unge får stadig sværere ved at overholde de vedtagne regler for korrekt stavning. Det er især sammensatte ord og det famøse nutids-r i ord, hvor det ikke kan høres, som jeg kører eller jeg ændrer, der volder problemer. Og selvom disse staveproblemer også fandtes i 1978, er de gennemsnitligt blevet syv procent mere udbredte over de efterfølgende 30 år.

Sådan lyder konklusionen på en stor undersøgelse af elevers præstationer ved folkeskolens afgangsprøve i diktat i henholdsvis 1978 og 2008, som Dansk Sprognævn har arbejdet på i en årrække, og som udkommer i 2015.

”På baggrund af vores data tør vi godt slå fast, at skoleelever er blevet lidt dårligere til at stave,” siger Jørgen Schack, seniorforsker ved Dansk Sprognævn og medlem af opgavekommissionen for dansk læsning og retskrivning under Undervisningsministeriet.

”Jeg gik selv op til afgangsprøven i 1977, og det var en anden danskundervisning, man havde dengang. Stavning var noget, der blev terpet. Til gengæld lærte vi ikke så meget om de forskellige tekstgenrer, og vi blev ikke trænet i at skrive klummer,” tilføjer han.

At elevers stavefærdigheder er gået tilbage overrasker ikke Venstres uddannelses- og forskningsordfører, Esben Lunde Larsen. Han har for nylig på sit partis vegne foreslået en national sprogstrategi, som skal løfte ikke alene fremmedsprogene, men også danskfærdigheder på alle niveauer fra grundskole over ungdomsuddannelser til videregående uddannelser.

”Undersøgelsen bekræfter, at vi har et problem med hensyn til stavefærdigheder, og jeg er sikker på, at hvis der også var en undersøgelse af kommasætning, ville det se endnu værre ud her. Vi mener, at der er brug for et stærkt fokus på de sproglige færdigheder, eventuelt med en stopprøve i 1.g., som kan forpligte hele uddannelsessystemet,” siger Esben Lunde Larsen.

Idéen om en national sprogstrategi bakkes til en vis grad op af regeringspartierne, som dog er mindre begejstrede for en stopprøve. Også formanden for Dansklærerforeningen, Jacob Buris Andersen, ser gerne, at de formelle færdigheder styrkes i danskfaget, men betegner en stopprøve som en ”lappeløsning”.

”Vi ser gerne, at der kommer mere fokus på stavning og grammatik, som måske ikke regnes for så 'sexet', men som er en grundsten i vores fag. Men jeg mener, at vi med god ret kan sende en del af kritikken tilbage til de politikere, som selv lægger op til, at danskfaget også skal omfatte alt muligt andet. For eksempel har det politiske niveau netop ændret prøverne i dansk på læreruddannelsen, så der nu gives én samlet karakter i stedet for som tidligere, at der afholdes dels en mundtlig prøve, dels en seks timer lang skriftlig prøve med fokus på de formelle kompetencer,” siger han.

Ifølge Dansk Sprognævns direktør, Sabine Kirchmeier-Andersen, er det vigtigt, at en eventuel national sprogstrategi bliver tænkt ordentligt igennem.

”Hvis vi skal forbedre skrive- og stavefærdighederne på alle niveauer, er det dels vigtigt, at vi undersøger grundigt, hvor problemerne er, dels er det vigtigt at samarbejde tæt med underviserne. Tilsammen kan det give grundlaget for, at vi får trænet de rigtige ting,” siger hun.

Dansk Sprognævn har netop igangsat en konkret undersøgelse af danske gymnasieelevers skriftlige sprogfærdigheder, men resultatet vil først foreligge i 2016.