Historie er noget med nogle årstal og fakta fra gamle dage, som man kan få brug for at kende til, hvis man skal være historiker, arkæolog eller lærer.
Sådan opfattes folkeskolens historiefag af mange elever, som typisk anser historie for langt mindre vigtigt end dansk, matematik og engelsk, og som har svært ved at se, at faget skulle give dem nogle indsigter af betydning for deres eget liv.
Sådan konkluderer forskerne bag en ny rapport, ”Historiefaget i fokus”, som Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsforskning netop har udgivet på basis af blandt andet en interviewundersøgelse foretaget blandt elever i 7.-9. klasse samt historielærere på 28 folkeskoler fordelt over hele landet.
”Når man spørger eleverne, hvorfor de egentlig har historie, er svarene ofte lange i spyttet. Historiefaget skulle gerne bidrage til, at eleverne bliver bedre til at forstå deres eget liv, deres nutid og kunne reflektere over deres fremtidsmuligheder, men her må man sige, der er plads til forbedringer,” siger Jens Aage Poulsen, lektor i historie ved UC Lillebælt, som sammen med kollegaen Heidi Eskelund Knudsen har udarbejdet rapporten.
Han peger på, at historiefagets læreplaner ellers siden 1990’erne har lagt op til, at det er vigtigt, at eleverne bliver klar over historiens brugs- og nytteværdi, så faget ikke kun er viden om fortiden, men en vigtig dannelse i forståelsen af vores egen tid.
Men når budskabet tilsyneladende har svært ved at trænge ind, kan det hænge sammen med, at skoler og undervisere heller ikke anser historie for et af de vigtigste fag.
”En del lærere, vi har interviewet, fortæller, at når de overtager en klasse på 7. klassetrin, kan de nærmest begynde helt forfra på faget. Det vidner for mig om, at der mangler ressourcer til, at lærere kan samarbejde om det samlede historieforløb op gennem skolen. Men også om, at der er lærere, der behandler historiefaget stedmoderligt,” siger Jens Aage Poulsen.
Et af problemerne er, at skemalæggere ikke ser ud til at prioritere så højt, at de lærere, som får historietimer, rent faktisk har såkaldte linjefagskompetencer.
Den såkaldte kompetencedækning i faget er i øjeblikket 65 procent for historie, mens den for skolens fag som helhed er over 80 procent.
Dertil kommer, at kompetencedækning ikke alene dækker over, at læreren har taget historie som linjefag på sin uddannelse eller efteruddannet sig, men også blot kan betyde, at han eller hun regnes for erfaren af sin leder.
Sidste år viste en rapport om historiefagets lave kompetencedækning fra konsulentvirksomheden Rambøll, at det i 3.-4. klasse reelt er under halvdelen af undervisningen, der varetages af lærere, som har uddannet sig i faget.
”Effekten er, at underviserne ofte går systematisk frem efter den grundbog eller det undervisningsmateriale på nettet, man arbejder med, men problemet er, at undervisningsmateriale i dag slet ikke er designet til det formål, men til at kunne bruges som et blandt flere elementer i den undervisning, læreren tilrettelægger,” siger Jens Aage Poulsen.
I undersøgelsen har lærerne skullet angive, hvor stor betydning de tillægger nogle centrale udsagn om historiefaget. Jens Aage Poulsen hæfter sig ved, at to tredjedele af lærere uden undervisningskompetencer finder det ”meget vigtigt” at give eleverne et overblik over Danmarks histore, mens kun godt halvdelen finder det ”meget vigtigt” at give eleverne færdigheder til at arbejde med historie, herunder kildekritik. Blandt de faguddannede er det lige omvendt.
Jens Aage Poulsen mener derfor, at der er hårdt brug for at skærpe skolens historieundervisning ved at opkvalificere flere lærere til historielærere. Desuden anbefaler han kraftigt, at historieundervisere studerer og arbejder efter de nye forenklede fælles mål for faget, som netop fokuserer på elevernes kompetencer.
”Der er brug for at styrke de sider af faget, som kan medvirke til, at eleverne ikke bare tror, de skal indlære fakta, men lærer at tænke historie, reflektere over historie og selv være med til at lave historie,” siger han.
Ifølge Dennis Hornhave Jacobsen, formand for Foreningen af Lærere i Historie og Samfundsfag, er der blandt historielærere en ”kæmpe, kæmpe forskel” på, hvordan faget og dets mål forstås.
”Det har i mange år været et mål, at vi skal give eleverne historiebevidsthed, men det er et meget diffust begreb, som er blevet tolket meget forskelligt. Men lidt polemisk sagt tager historie med de nye forenklede fælles mål det endelige skridt fra at være et fortidsfag til at blive et nutidsfag,” siger han.
Hvis dette straks giver bekymring for, at fundamentet af konkret viden dermed tages ud af faget, så forsikrer Dennis Hornhave Jacobsen, at dette ikke er tilfældet:
”Men vi skal i retning af, at eleverne i langt højere grad får kompetencerne til at angribe historiestoffet kritisk, analyserende og perspektiverende.”