Skolelærere står i den største forandring i 200 år

Siden skolereformen i 1814 indførte skolegang for alle, har folkeskole-lærerens rolle ikke gennemgået så stor en ændring som nu, siger eksperter

Den ændring af lærernes arbejdstid og den forandring af folkeskolen, som der lægges op til, er den største omkalfatring siden folkeskolen blev "opfundet" med skolereformen i 1814, mener to eksperter fra på skoleområdet (Arkivfoto: Undervisning)
Den ændring af lærernes arbejdstid og den forandring af folkeskolen, som der lægges op til, er den største omkalfatring siden folkeskolen blev "opfundet" med skolereformen i 1814, mener to eksperter fra på skoleområdet (Arkivfoto: Undervisning) . Foto: Mogens Ladegaard Denmark.

Gennem årtier har det været et fast ritual, at politikere eller kommunale chefer med jævne mellemrum bebudede, at nu skulle den danske folkeskole forandres og forbedres afgørende.

Men hvis man ser samlet på den ændring af lærernes arbejdstid, som netop er indført fra oven ved et lovindgreb, og den omfattende forandring af folkeskolen, børne- og undervisningsminister Christine Antorinis (S) udspil til en folkeskolereform lægger op til, står vi i den største omkalfatring siden folkeskolen blev opfundet med skolereformen i 1814.

Sådan lyder vurderingen fra to eksperter fra på skoleområdet. Den ene er skolehistoriker, ph.d. Keld Grinder-Hansen, som senere i år udgiver bogen Mesterlæreren Lærerroller gennem 1000 år. Den anden er professor ved DPU Aarhus Universitet Niels Egelund, som sammen med de andre medlemmer af Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolens formandskab i går fremlagde sin beretning til ministeren.

Det, der sker lige nu, er, at folkeskolelærerne på én gang skal redefinere sig selv, påtage sig flere undervisningstimer, udvikle et nyt samarbejde med pædagoger og samtidig præstere at inkludere langt flere af de elever, som hidtil blev udskilt til specialundervisning. Det er den mest ambitiøse ændring af skolen siden 1814, og vi står over for enorme forandringsproblemer. Jeg frygter, at ambitionerne er for høje, at politikere og kommuner vil for meget på én gang, siger Keld Grinder-Hansen, som har været direktør for Dansk Skolemuseum, og i dag er forvaltningschef i Dragør Kommune.

LÆS OGSÅ: Rummelighed har altid været en udfordring for skolen

Han er ikke afvisende over for tanken om, at nogle lærere kan undervise en eller to lektioner mere om ugen, men foreslår, at skolelederne begynder med at lade lærerne arbejde mere tid på skolen og først derefter se, om der reelt er mulighed for at pålægge lærerne mere undervisningstid, uden at det forringer undervisningen på grund af mangelfuld forberedelse.

Bekymringen for, at folkeskolen kan brænde sammen under for mange samtidige forandringsprocesser, deles af Niels Egelund, som i går formulerede bekymringen over for Christine Antorini:

Jeg løftede pegefingeren over for ministeren og sagde, at når vi står over for den største forandring i skolehistorien, er det vigtigt, at der lægges en strategi for, hvordan den bliver grundigt forberedt og implementeret, og at lærerne løbende opkvalificeres til at løse opgaven.

Konkret foreslår professoren, at der sker en gradvis implementering af heldagsskolen med den forlængede skoledag og de nye såkaldte aktivitetstimer med lærere og pædagoger som fælles ansvarlige. Niels Egelund foreslår, at heldagsskolen til en start for eksempel kun indføres på de mindste klasstetrin og måske kun i udvalgte kommuner for først gradvis over en fem-seksårig periode at blive fuldt udfoldet. Dette forslag lyttede Christine Antorini opmærksomt til uden at kunne give garantier for, hvad regeringen og de øvrige partier omkring folkeskoleforliget konkret vil beslutte.

Men mens Niels Egelund er enig med Keld Grinder-Hansen i, at folkeskolereformen ikke må gå for hurtigt, er han uenig i, hvordan kommuner og skoleledere skal håndtere muligheden for at pålægge lærerne flere undervisningstimer:

Dér er jeg uenig i, at man skal gå forsigtigt frem. Hvad angår undervisningstid, tror jeg, det skal gøres i ét hug, selvom det er et drastisk skridt. Vi er i den fantastiske situation, at der er sket et brud med 100 års tænkning omkring undervisningstid, og derfor er der brug for at hugge til på det punkt.