Lærer: Før sad jeg fredag aften og søgte stof til min undervisning - nu ser jeg X Factor

Stik imod hensigterne med folkeskolereformen er lærere som Anette Helmer fra Odense begyndt at føle sig mere alene og magtesløse. Hun er ked af, at kvaliteten i undervisningen nu er styret af skolens gå hjem-tid

Anette Helmer har været lærer i 16 år og er fortsat glad for at undervise på Rasmus Rask-Skolen i Odense. Men i løbet af de to skoleår, som er gået siden skolereformen, har hun oplevet, at hun står mere alene med undervisningen og de problemer, som kan opstå på jobbet.
Anette Helmer har været lærer i 16 år og er fortsat glad for at undervise på Rasmus Rask-Skolen i Odense. Men i løbet af de to skoleår, som er gået siden skolereformen, har hun oplevet, at hun står mere alene med undervisningen og de problemer, som kan opstå på jobbet. . Foto: Andreas Bastiansen/Scanpix.

Det er fredag morgen klokken 8.00. Klokken ringer, og Anette Helmer går i gang med dansktimen sammen med sin klasse på Rasmus Rask-Skolen i Odense. Timen forløber ganske traditionelt. Den erfarne dansk- og tysklærer, som har været 16 år i faget, gennemgår sit stof på whiteboard-tavlerne og stiller spørgsmål til eleverne, som rækker hænderne op og svarer.

Undervisningen har hun forberedt alene. Og det er typisk for dagens folkeskole, siger en række arbejdsmiljøkonsulenter og forskere. Selvom såvel eksperter i undervisning som ledere og politikere på skoleområdet i mange år har anbefalet øget teamsamarbejde og videndeling, har den omfattende ændring af folkeskolens indretning og lærernes arbejdstid i 2013 – stik imod hensigten – ført til, at lærere står mere alene med deres arbejde. Det oplever Anette Helmer også.

”På mit ugeskema har jeg mine første timer klokken 8.00 og de sidste klokken 15.00. Indimellem har jeg nogle huller, men ikke nødvendigvis samtidig med, at mine kolleger har huller i deres program. Onsdag er mødedag, men den dag er fyldt med alle mulige møder. Jeg er meget interesseret i at arbejde sammen med mine kolleger, men jeg oplever, at vi arbejder mindre sammen, end vi gjorde før,” fortæller hun.

En del lærere søger væk fra branchen på grund af de nye forhold, og en del lærere går ned med stress. Statistik fra Arbejdstilsynet viser, at mængden af påbud til skoler som følge af dårligt arbejdsmiljø blandt lærere er steget. I 2013 blev der givet 16 påbud, i 2015 var antallet steget til 68. Og foreløbig i 2016 er der allerede givet 54 påbud om at rette op på stressende arbejdsforhold.

Men langt de fleste lærere gør som Anette Helmer. De går på arbejde og prøver at nå det hele. Men arbejdsklimaet er påvirket af, at tiden til samarbejde er blevet mindre. Og både fra leder til lærer og internt mellem lærere er der opstået en opfattelse af, at den enkelte bliver nødt til at passe på sig selv. Overskuddet til at støtte hinanden er mindre.

”Travlhed gør, at man ofte ikke når at drøfte tingene med sine kolleger og sit team. Den længere arbejdsdag gør, at man ganske enkelt ikke mødes. Lærerværelses-fællesskabet er i praksis afskaffet, og både ledere og kolleger har selv så mange opgaver til op over begge ører, at en anmodning om hjælp ofte besvares med: ’Hvad synes du selv?’,” fortæller Dennis Wikkelsøe, arbejdsmiljøansvarlig og næstformand i Odense Lærerforening.

Foto: Andreas Bastiansen

Flere steder i landet har lærernes arbejdsmiljøansvarlige samme oplevelse. I Aarhus taler konsulent Malene Vestergaard om lærere, der føler ”ensomhed i jobbet”. Hos Dennis Wikkelsøe i Odense er beskrivelsen, at læreren er blevet mere ”privatpraktiserende”. Og på Rasmus Rask-Skolen kan Anette Helmer genkende begge dele.

”Før i tiden brugte vi flere kræfter på at forberede undervisning sammen. Nu er det svært at finde tiden til det blandt de mange andre programpunkter. Det oplever jeg især som en forringelse i forhold til håndtering af problematiske elever, hvor det kan være ret vigtigt at få talt sammen om, hvordan vi gør. Samtidig er det blevet sværere at få psykologhjælp i de situationer. Der føler jeg mig ret alene og magtesløs,” siger Anette Helmer.

Hun tilføjer, at det ikke kun er de ekstra undervisningstimer, der udgør en barriere. Det er i høj grad også den ændrede arbejdspladskultur, som ser ud til at være fulgt med kravet om tilstedeværelse på skolen. Som en følge heraf er der opstået en holdning om, at undervisningen må blive så god, som man kan gøre den inden for den afmålte arbejdstid.

”Før arbejdede vi, til vi var færdige, nu er vi styret af vores gå hjem-tid. Før sad jeg nogle gange fredag aften og søgte stof til min undervisning på tyske hjemmesider, nu ser jeg ’X-Factor’,” siger Anette Helmer, som samlet vurderer, at hun i dag arbejder færre timer om ugen end før reformen.

Henrik Lambrecht Lund er lektorved Roskilde Universitet og forsker i stress, tempo og intensitet på arbejdsmarkedet. Han har tidligere forsket i læreres ensomhed i jobbet og peger på, at det ikke er nyt, at netop lærergerningen indeholder en risiko: Men de mekanismer, som kan skabe oplevelsen af at stå alene, er blevet forstærket, vurderer han

”Som lærer går man ind og skal præstere en masse foran en masse mennesker. Det er et pres, hvor alle med jævne mellemrum går ned. Hvis ikke man har nogle kollegiale relationer, hvor man kan læsse af og tale hinanden op igen, er der en risiko for stress og udbrændthed. Og jo mere fastlagte tidsstrukturer, der er, jo vanskeligere bliver det at finde tid til dét,” siger han.

At Anette Helmer faktisk oplever, at hun samlet arbejder mindre, samtidig med at hun føler sig mere presset end før, overrasker ikke Henrik Lambrecht Lund. Han henviser til flere amerikanske studier, som har vist, at kollegialt samarbejde bliver styrket af, at medarbejdere har frihedsgrader, som gør, at de oplever, de selv kan jonglere rundt med tiden.

Foto: Andreas Bastiansen

”Følelsen af ensomhed og følelsen af stress hænger sammen med hinanden. Det handler ikke så meget om for lang arbejdstid, som at den enkelte føler ikke at passe rigtigt ind i sammenhængen,” siger han.

Når lærere og andre offentligt ansatte, der føler sig presset, klager deres nød, får de ofte at vide, at de bare er forkælede. Malene Vestergaard fra Aarhus Lærerforening citerer en lokal leder for udsagnet: ”I lider af omsorgsbetændelse!” Men problemet med det manglende lærersamarbejde er ikke kun, at lærere synes, det er blevet hårdere at gå på arbejde.

”Der er sket en radikal ændring. Man har taget noget vigtigt ud af folkeskolen, nemlig traditionen for, at man tager vare på hinanden. Og et af motiverne for hele reformen og arbejdstidsændringen var, at undervisningen skulle styrkes og effektiviseres gennem øget samarbejde. Men i forhold til dét ser vi i dag den modsatte effekt,” siger hun.

Helle Hein er ledelsesforsker med speciale i såkaldt ”primadonnaledelse”, det vil sige ledelse af kreative medarbejdergrupper. Hun har blandt gymnasielærere forsket i den tilsvarende effekt af større tilstedeværelsespligt og flere timer med eleverne, og her er konklusionen, at undervisningens kvalitet falder. Lærerne støtter nemlig ikke alene hinanden mindre psykologisk, de får heller ikke delt den mere komplicerede viden med hinanden:

”Min undersøgelse viser, at kravet om fuld tilstedeværelse på skolen kan gavne den simple videndeling. Det vil sige konkrete aftaler om, hvem der gør hvad. Men til gengæld sker der en markant lavere kompleks videndeling. Det betyder, at fordybelse og kreativitet får mindre plads i skolen. Den slags egner sig ikke til korte teammøder med ordstyrer og en stram dagsorden, men trives bedst i et ustruktureret lærerværelses-miljø.”