For to betjente blev en rutineopgave på Christiania en sen augustaften forvandlet til skuddrama og for den ene en livstruende tilstand, som det tog lang tid at afværge. En novemberaften gik de spisende på Sticks’n’Sushi i Kongens Lyngby fra at være restaurantgæster til at blive vidner til endnu en skudepisode, hvor to personer blev ramt. Og i går var det så politigården i Albertslund, der blev scene for et skyderi. En 47-årig hundefører blev ramt i hovedet, og det udløste en menneskejagt på Vestegnen.
Motivet for skudhændelsen i Albertslund var i aftes ukendt, men ifølge politiet var der formentlig tale om en ”gal mands værk”. Den ramte hundefører blev i aftes af Københavns Vestegns Politi meldt i kritisk tilstand.
Hændelsen føjer sig til en større liste over skudepisoder i Danmark i de seneste måneder.
København, Odense og Næstved har været særligt hårdt ramte, men gerningsstederne har også haft placering så forskellige steder som i Bagsværd, Ishøj, Fredericia og Aalborg. Og flere til.
I et fredeligt land som Danmark kunne man forestille sig, at de mange skud- episoder ville gøre stort indtryk på befolkningen. Men det omvendte er faktisk tilfældet, mener Carsten Bagge Laustsen, der er lektor i politisk sociologi ved Aarhus Universitet og blandt andet har beskæftiget sig med frygtkultur.
”Disse skudepisoder ændrer ikke ved opfattelsen af, at Danmark grundlæggende er fredeligt. Vi har en høj grad af tillid til politiet, og vi er overbeviste om, at de tager sig af problemerne og passer på os. Derfor har de ikke en ødelæggende effekt på samfundet,” siger Carsten Bagge Laustsen og tilføjer, at ”det ville være radikalt anderledes, hvis vi boede i et land, hvor man ikke havde en fornemmelse af, at politiet havde et modsvar til volden”.
September og oktober var i særlig grad præget af skud-episoder, skrev Berlingske i midten af forrige måned og konkluderede, at Danmark alene i perioden fra den 13. september til den 13. oktober havde oplevet 24 skyderier. Det høje antal blev især tilskrevet bandekonflikter og stod i kontrast til, at der blev registreret 17 banderelaterede skudepisoder i hele 2015.
En 26-årig mand blev kort efter gårsdagens skudepisode pågrebet af politiet, mistænkt for forbrydelsen. Ingen politifolk pegede i går på nogen forbindelse til bandekonflikter, men ifølge Ritzau derimod på, at manden angiveligt er psykisk syg.
Tirsdagens skyderi i Albertslund fik alle landets politistationer til midlertidigt at øge beredskabet. Et mere synligt politi i gadebilledet kan paradoksalt nok få os til at føle os både mere og mindre trygge, fortæller Carsten Bagge Laustsen.
”Når der sættes bevæbnet politi på gaden, gør man det klart, at der er en mulig trussel, som kan fremkalde angst og frygt. Men samtidig giver deres tilstedeværelse indtrykket af, at de har et svar på den mulige trussel. Det giver sikkerhed og usikkerhed på samme tid.”
Henrik Lyng, der er krisepsykolog hos Center for Beredskabspsykologi, tror dog ikke, at danskerne kan vænne sig til de mange, sporadiske skudepisoder.
”Jeg tror ikke, vi trækker på skuldrene, fordi ’sådan er det bare’. Og det skal vi heller ikke gøre,” siger Henrik Lyng. Han mener ikke, at folk forholder sig mere ligegyldigt, jo oftere skuddene lyder.
”Jeg tror, at hvis du sidder på en café på Nørrebro, og der er skyderi, så reagerer du, nøjagtig ligesom du ville et hvilket som helst andet sted i Danmark. Så er der jo livsfare, og du vil reagere lige så voldsomt. Og hvis du bor på Nørrebro, og der er en del skyderier derinde omkring, så er du måske også mere opmærksom på, hvad der foregår omkring dig,” siger Henrik Lyng og tilføjer, at ”det handler om, at vores risikobevidsthed er nødt til at blive skærpet”.
Artiklen fortsætter efter grafikken
”Ligesom vi har vænnet os til at være opmærksomme i trafikken, skal vi vænne os til at have øje for, hvad der ellers sker. Vi skal se os for, når vi er ude at handle og i byen – ikke for at være mistroiske, men bare for at have øjnene og ørerne med os,” siger han.
I de seneste år har fokus adskillige gange rettet sig mod danskernes eventuelle frygt for terrorangreb som følge af angreb i flere vestlige lande. Hvor terrorangreb går efter civile, er de fleste skud-episoder ikke rettet mod almindelige mennesker.
Når det gælder frygten, tror Henrik Lyng dog ikke, at de fleste mennesker skelner mellem terrorisme og skud-episoder.
”Der er sikkert også mange, der vil tro, at det, at en politimand bliver skudt i Albertslund, er et terrorangreb. Der er det vigtigt, at vi er nogen, der får hjulpet til med at slå fast, at tingene ikke har noget med terror at gøre,” siger Henrik Lyng og slutter, at ”vi skal slappe lidt af med at overtolke alting”.
”Nogle kunne måske blive unødigt skræmt af det, der er sket i Albertslund, men det er ikke blevet farligere at bo i Albertslund,” siger han.
Carsten Bagge Laustsen mener ikke, at stigningen i antallet af skyderier skaber samme frygt i samfundet, som et terrorangreb gør. For mens terroren kan ramme hvem som helst, vil ofrene for skyderier, herunder i forbindelse med bandeopgør, kun ved sjældne lejligheder være civile forbipasserende. Forudsigeligheden gør, at vi i mindre grad lader os påvirke.
”Hvis en tilfældig person blev ramt af en kugleregn, vil man instinktivt opfatte det som en enkeltstående ulykke. På den måde kan man have en mental distance til det. Man kan overbevise sig selv om, at der ikke er grund til at være nervøs, for selvom folk risikerer at blive ramt, ser de sig ikke som potentielle ofre, og derfor fylder frygten mindre.”
Kultursociolog ved Roskilde Universitet Klaus Rasborg mener, at det generelt vil påvirke danskernes trygheds-følelse, når vi igen og igen hører om nye skudepisoder. Men der er forskel på, hvor meget vi principielt bekymrer os om skyderierne, og hvor meget vi personligt bekymrer os om det.
”Mange danskere vil bekymre sig om det som et samfundsproblem, men på det personlige plan giver det næppe anledning til søvn- løse nætter, fordi vi frygter at bliver skudt ned af en bande. Det er ikke noget, der får os til at ændre adfærd,” siger han.
Samme holdning har Anders Hede, der er forskningschef i Trygfonden. Sidste år var han med til at lave den såkaldte ”Tryghedsmåling” for 2015, der viste, at voldelige opgør mellem kriminelle bander er et af de problemer, som danskerne mener, at medierne overdriver.
Anders Hede peger på, at bandeopgør ”for den almindelige borger er fantastisk langt væk”. Og netop derfor ikke er noget, de for alvor bekymrer sig om på det personlige plan.
”Det handler meget om, hvor meget ’sådan nogle som mig er i skudlinjen’. Det er ikke, fordi folk er egoistiske, men der finder sådan en risikotolkning sted. Men for samfundsborgeren er det da meget bekymrende, at politiet ikke kan arbejde i personlig sikkerhed,” siger Anders Hede.
Gårsdagens skudepisode påvirkede derfor nok landets politifolk mere end andre. Skuddet på hundeføreren kommer kun tre måneder efter skuddramaet på Christiania, hvor to betjente blev ramt.
Fagforeningen Politiforbundet var i ”chok”, skrev det på sin Facebook-side. Næstformand Claus Hartmann meddelte i går Kristeligt Dagblad, at forbundet for indeværende ikke havde kommentarer til skudepisoden i Albertslund.
”Det er tredje gang i år, at en af vores kolleger er ramt af skud. Og anden gang, en kollega er ramt i hovedet,” lod han derimod forstå på Facebooksiden. ”Det tyder på en forråelse i samfundet og vidner om, at politiarbejdet er blevet farligere.”
Den formodede gerningsmand bliver i dag fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Glostrup.