Der er mange ting, der dukker op i erindringen, når man tænker tilbage på sin skoletid. En oplevelse, som jeg stadig ser og hører ganske tydeligt, er fra en dansktime i første eller anden klasse.
Vi skulle læse den lektie højt, som vi havde fået for, og det gik jo ikke lige let for alle. En af drengene havde svært ved det, så det gik meget langsomt. Læreren blev utålmodig og sagde: "Skynd dig så!". Drengen forstod det som en hjælp og gentog: "Skynd dig så!" Vi børn morede os, men ubevidst gjorde det indtryk på mig. Jeg fik en følelse af, at dette her var ikke rigtigt.
Da jeg blev voksen, uddannede jeg mig til lærer, og her lærte jeg børn at kende, som havde læsevanskeligheder, og jeg gjorde, hvad jeg kunne for at hjælpe dem. Jeg har sommetider tænkt på, om den oplevelse for 70 år siden lagde kimen til min interesse for læsesvage."
Birgit Holm Pedersen,
Kronosvej 107,
Aalborg SØ