Smal valgkamp bliver dyr for vinderen

Valgkampen er blevet en ensidig affære om udlændinge og velfærd, og det giver medvind til Liberal Alliance og Alternativet. Det er nødvendige, men dyre krigsskader for Venstre og Socialdemokraterne

Det er blandt andet Anders Samuelsens (midten) parti, Liberal Alliance, som får medvind af valgkampens få og altoverskyggende emner, mener Kristeligt Dagblads politiske redaktør.
Det er blandt andet Anders Samuelsens (midten) parti, Liberal Alliance, som får medvind af valgkampens få og altoverskyggende emner, mener Kristeligt Dagblads politiske redaktør. . Foto: Simon Læssøe.

Det lød som et uskyldigt spørgsmål, da en journalist på et socialdemokratisk pressemøde i går spurgte, hvorfor partiet praler med at føre en lige så stram udlændingepolitik, som Anders Fogh Rasmussen (V) gjorde i nullerne.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) affejede spørgsmålet med, at hun ikke pralede med det, men at det i øvrigt er velkendt, at Socialdemokraterne ønsker en stram udlændingepolitik.

Netop udlændingepolitikken er nu på anden uge valgets store tema, og Venstre og Socialdemokraterne kæmper fortsat om, hvem der kan fremstå som de mest restriktive partier. For Socialdemokraterne med den åbenlyse risiko, at alliancen med De Radikale sprækker, præcis som det skete ved udlændingevalgene for 10-15 år siden.

Socialdemokraterne har bare ikke noget valg, efter at Venstre de seneste dage har slået virkelig hårdt på, at der skal strammes op på vilkårene for flygtninge og indvandrere. Regeringspartiet er nødt til at gå offensivt ind i debatten. De tætte meningsmålinger har sendt de to partiledere ud i en intens jagt på ”blå Bjarne” - den vælgertype, som man mener, bliver afgørende for, hvem der vinder valget.

Selvom han på papiret kun udgør seks procent af vælgerne, må alle andre emner end de to, der har fyldt medierne de første to uger af valgkampen - velfærd og udlændingepolitik - vige.

Hvad meningsmålingerne imidlertid også viser, er, at den snævre valgkamp har givet især to andre partier medvind.

Det ene er Alternativet, som ikke blev spået de store chancer for få uger siden. Lige siden miljøpolitik kom på dagsordenen for alvor i 1970'erne, har det ellers været god latin, at Danmark ikke har plads til et grønt parti, fordi alle er grønne i forvejen. Reglen ser ud til at blive brudt denne gang.

Samtidig står Liberal Alliance i de fleste målinger til at få et glimrende valg. Tilsyneladende har budskabet om, at den offentlige sektor skal være mindre og skatterne sættes ned, fundet grobund hos utilfredse borgerlige vælgere, for eksempel mange virksomhedsledere.

Fremgangen til de to nyere partier gør det vanskeligere at danne en levedygtig regering efter valget, uanset om der bliver blåt eller rødt flertal.

På den borgerlige side vil Lars Løkke Rasmussen få en meget vanskelig opgave med at forene de liberale ønsker om en mindre stat med Dansk Folkepartis mål om endnu større vækst i det offentlige, end regeringen har lagt op til. På venstre side kan Helle Thorning-Schmidt få en større udfordring end de seneste fire år med at skulle forene synspunkterne hos støttepartierne. I den forgangne periode har Enhedslisten været rasende over de mange brede forlig med de borgerlige, og SF kunne ikke holde til regeringens kompromisser. Nu bliver der et parti mere, som kan føle sig skuffet, hvis der for eksempel ikke kommer de store fremskridt på klimadagsordenen.

Historien har også vist, at nye partier, der brager ind i Folketinget, ofte efterfølgende bliver ramt af fløjkrige og medlemmer, der skifter parti eller bliver løsgængere.

Det skete i udtalt grad for Ny Alliance og er også set tidligere hos Fremskridtspartiet. Det er en oplagt risiko for en socialdemokratisk ledet regering at skulle basere sig på et ideologisk så løst funderet parti som Alternativet, hvor alle medlemmer bortset fra partiformanden bliver nye på Christiansborg.

Prisen for den emnemæssigt snævre valgkamp kan dermed blive høj, uanset hvem der vinder på målstregen. I en mindre tilspidset situation ville Venstre sætte mere ind på at stække Liberal Alliance, og Socialdemokraterne på at holde et flyvsk støtteparti som Alternativet ude.

Kalkulationen er imidlertid, at det lige nu er vigtigere at vinde den sidste tvivler end at stå stærkest muligt i egen blok.