Sociale medier legitimerer jødehad

Mourning people lay down flowers in front of the Jewish synagogue in the center of Copenhagen, Denmark, 15 ...

Sørgende foran synagogen i København efter weekendens attentat. Foto: Freya Ingrid Morales / DPA / Scanpix Denmark

Attentatet mod synagogen i København sker i en tid, hvor antisemitismen på nettet er voksende, konstaterer forskere. Samtidig er tonen blevet langt hårdere, også i den brede debat, hvor ekstremistiske grupperinger finder moralsk opbakning

Selvom de færreste danskere er som den voldsdømte ekstremist, der i weekenden dræbte en mand ved synagogen i København, trives jødehadet i stigende grad på sociale medier i Danmark.

Det konstaterer flere forskere, som peger på, at det ofte er almindelige danskere og ikke kun små rabiate grupper, der står for udsagnene.

”Hvem tjener mest på krisen = jøder”, ”Det er simpelthen abestadiet, men blot iklædt religiøse gevandter” og ”I gasovnen med jer” lyder blot nogle af de kommentarer, Kristeligt Dagblad har fundet på Facebook.

Fænomenet er på få år vokset markant, fortæller Rikke Peters fra Institut for Æstetik og Kommunikation ved Aarhus Universitet, som blandt andet forsker i hadtale på nettet. Der er meget langt fra hadefulde udtalelser på sociale medier til at begå mord. Men når mere eller mindre hadefulde udtalelser om jøder florerer på nettet, bliver de mere radikale personer bekræftet i deres forestillinger, understreger hun.

”Overordnet kan man sige, at den generelt hadefulde tone er med til at legitimere handlinger for dem, der begår hadforbrydelser, og fungerer som en form for moralsk opbakning til dem, der vælger at begå forbrydelser. De føler, at de har støtte fra et bagland,” siger Rikke Peters.

Jødehadet, som skyldes alt fra rituel omskæring til forholdet mellem Israel og palæstinenserne, kommer ikke kun fra personer med arabisk mellemøstlig baggrund, men også fra etniske danskere, fortæller Rikke Peters.

”Jeg er overrasket over at se, at der ikke bare er tale om en håndfuld personer i debatten, men et bredt udsnit af befolkningen, der kommer med voldsomme og meget hadefulde udtalelser. Der er en voldsom debat uden filter, hvor det er tilladt at sige alt om jøder og israelere. Hetzen og den hadefulde tone er med til både at relativere alvoren af forbrydelserne og til at opildne dem, der begår dem, og deres støtter,” siger hun.

Mens danske muslimer i årevis er blevet udsat for truende eller nedværdigende kommentarer især på nettet, er omfanget af kommentarer om jøder efter alt at dømme vokset markant de seneste år. Det mener også sociolog og ph.d. René Karpantschof, der har forsket i politisk konflikt og radikalisering.

Han vurderer, at en del af de hadefulde udsagn kommer fra ”helt almindelige danskere”:

”Der florerer stadig fordomme både herhjemme og internationalt om, at jøder er lidt hovne, lukkede og hemmelighedsfulde som gruppe og snu i deres stræben efter penge og magt. Den slags behøver man ikke være nazist for at tænke. Også mere velmenende mennesker kan synes, at jøder selv er lidt skyld i modviljen mod dem.”

Flere af kommentarerne overtræder straffelovens racismeparagraf, vurderer advokat og centerleder ved Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination Niels-Erik Hansen. Jøder har især stået for skud under debatten om rituel omskæring og har her vist sig langt mere velorganiserede i deres modsvar end muslimer, mener han.

”Det, tror jeg, virker provokerende, at de faktisk er i stand til at udvise en opposition til det her,” siger han.

Det voksende antal jødehadske kommentarer på sociale medier hænger sammen med en generelt voksende antisemitisme, som har vist sig inden for de seneste 10 år i Europa. Det mener Cecilie Banke, historiker og seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS:

”Jeg kan se, at der florerer konspirationer om omskæring, jødedom og Israel, og at udtalelserne i det offentlige rum har været i stigning. Kort efter krigen var den slags retorik marginaliseret og tabu, men det har forandret sig i takt med muligheden for at udtrykke sig offentligt på sociale medier,” siger hun.

Der findes ikke tal på omfanget af jødehadske udtalelser på sociale medier herhjemme. Men i Storbritannien viser en rapport udgivet under den britiske regering tidligere på måneden, at antallet af antisemitiske reaktioner i 2014 blev fordoblet i forhold til året før og er det største antal siden den første registrering i landet i 1984. Rapporten anbefaler at udelukke brugere, som spreder racistiske eller antisemitiske budskaber, fra sociale medier.