Socialminister: Børnerådet ”mudrer billedet” i den danske fattigdomsdebat

En ny rapport om afsavn blandt børn og unge får hård kritik af social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V)

”Hvad er afsavn egentlig for en størrelse? Man er jo ikke nødvendigvis socialt udsat eller fattig, fordi man oplever afsavn,” sagde social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V).
”Hvad er afsavn egentlig for en størrelse? Man er jo ikke nødvendigvis socialt udsat eller fattig, fordi man oplever afsavn,” sagde social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V).

Hvis børn må undvære fritidsaktiviteter eller børnefødselsdage på grund af mor og fars dårlige økonomi, er det skadeligt for barnets trivsel, konkluderer en undersøgelse fra Børnerådet.

Blandt hovedresultaterne lyder det, at hver fjerde barn i fjerde klasse oplever afsavn fra ting, der ellers ifølge rapporten anses som ”normale” i et børneliv.

Børnerådets rapport var omdrejningspunkt for et samråd om børnefattigdom, som Pernille Skipper (EL) torsdag havde indkaldt social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) til i Folketingets social- og indenrigsudvalg. Her blev ministeren bedt om at kommentere undersøgelsen og redegøre for, hvordan hun vil komme konsekvenserne af børnefattigdom til livs. Karen Ellemann lagde ud med at betvivle hele undersøgelsens præmis:

”Hvad er afsavn egentlig for en størrelse? Man er jo ikke nødvendigvis socialt udsat eller fattig, fordi man oplever afsavn.”

Hun mente, at undersøgelsen medvirkede til at fjerne fokus fra de børn og unge, der har et godt socialt liv og tilføjede senere.

”Vi kan ikke ud fra tallene se, at børn oplever afsavn alene på grund af forældrenes økonomi. Derfor synes jeg, Børnerådet er med til at mudre billedet i diskussionen.”

Den udmelding fik Pernille Skipper til at anklage ministeren for at undervurdere problemet, mens også Marianne Jelved (R) var kritisk.

”Mener ministeren ikke, at afsavn i et børneliv er afledt af forældrenes økonomi? I så fald er jeg rystet.”

Dagen inden samrådet havde Beskæftigelsesministeriet offentliggjort tal, der viste, at 43.500 børn er blevet ramt af kontanthjælpsloftet, siden det trådte i kraft den 1. oktober. I maj forudså samme ministerium, at 7000 børn vil komme under den tidligere fattigdomsgrænse, som SRSF-regeringen indførte i 2013, men som igen blev afskaffet i september sidste år, få måneder efter at Karen Ellemann tiltrådte som social- og indenrigsminister.

Ministeren understregede, at man skal tænke i sociale muligheder frem for økonomiske indsatser over for børn i økonomisk trængte familier.

”Det er altafgørende med nogle konkrete mål for social mobilitet. Vi skal fokusere på at have et klart mål for børn og unges faglige niveau i skolen, vi skal have flere udsatte unge igennem en ungdomsuddannelse. Og vi har behov for en større viden om, hvad der virker på dette område. Økonomiske indsatser gør ikke en tilstrækkelig stor forskel for disse mennesker.”

Ministeren opfordrede udvalget til ikke at lade sig forføre, hver gang en ny undersøgelse ser dagens lys:

”Vi skal ikke falde for fristelsen til at tale små problemer op og finde mulige snuptagsløsninger, hver gang en ny undersøgelse titter frem, de skygger for de reelle sociale problemer i landet”.

Efter samrådet var Pernille Skipper langtfra tilfreds:

”Ministeren fik hele diskussionen om børnefattigdom til at handle om at få forældrene i arbejde, og økonomiens beskedne betydning. Sagen er, at økonomisk fattigdom betyder noget for de afsavn, børn lider, og det har konkrete konsekvenser for deres opvækst og trivsel. Det at gå sulten i skole om morgenen eller ikke at kunne tage med på lejrskole har konsekvenser for børns trivsel, opvækst og fremtidsmuligheder, og det fik vi ikke et svar på, hvad ministeren ville gøre ved.”8