Socialt ønske om ny linje efter valget

Statsminister Helle Thorning-Schmidt har udskrevet folketingsvalg.

”Vi må udvikle en støtte, der ikke er baseret på sanktioner, men på omsorg for de mest udsatte familier, børn og unge," siger generalsekretær i KFUM's Sociale Arbejde. Foto: Thomas Lekfeldt / Scanpix Denmark

Valgkampen bør sætte fokus på en mere menneskelig socialpolitik, mener en række sociale organisationer. Idéen om at motivere gennem straf og sanktioner er drevet for vidt

Den unge mand modtog kontanthjælp, men da han ikke levede op til et påbud om at tage en uddannelse, faldt hammeren. Han fik frataget sin hjælp, og hans problemer voksede. I dag hører han til den voksende gruppe af unge hjemløse, der må søge hjælp på en varmestue i KFUM's Sociale Arbejde.

Den unge mand er ifølge generalsekretær Morten Skov Mogensen fra KFUM's Sociale Arbejde et eksempel på, hvordan idéen om straf og sanktioner i den sociale indsats er drevet for vidt.

I valgkampen bliver politikerne nødt til at forholde sig til, at der er en stor gruppe socialt udsatte, som ikke bliver hjulpet af truslen om straf og sanktioner. Sådan lyder opfordringen fra Rådet for Socialt Udsatte og fire sociale organisationer.

”Socialpolitikken er i alt for høj grad blevet beskæftigelsespolitik. Men mange udsatte borgere er et stykke vej fra at kunne arbejde eller uddanne sig på grund af misbrug eller sygdom. Idéen om, at der er en bestemt løsning, holder ikke i forhold til socialt udsatte. Rigtig mange udsatte vil gerne arbejde. Jeg håber, at politikerne vil diskutere, hvordan vi bedre kan sikre et rummeligt samfund, hvor der er plads til alle borgere,” siger formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen, og henviser til, at der ifølge regeringen er 10.000 fattige mellem 18 og 29 år, at godt 1200 unge hjemløse lever på gaden, og at 17.000 unge under 25 år dagligt ryger hash.

Direktør Ninna Hoegh fra Projekt Udenfor opfordrer også politikerne til at diskutere, hvordan samfundet kan blive bedre til at give især de unge, der lever på gaden, en mere støttende indsats, som ikke bygger på truslen om at få frataget sociale ydelser.

”Vi mener, at politikerne skal diskutere, hvordan flere unge kan komme ud af hjemløshed. De unge, vi møder i gader og parker, har problemer på stort set alle livets områder. De bliver mødt med krav og pisk i forhold til, at de skal arbejde eller uddanne sig og kan ikke leve op til kravene. Vi skal til at hjælpe på en ny måde, så indsatsen bliver oplevet som en hjælp og ikke en straf. Når de bliver straffet, giver de op. Der er brug for humane handleplaner, ikke pisk og sanktioner. Måske skal de unge være med til at bygge deres egen bolig,” siger Ninna Hoegh.

Generalsekretær Morten Skov Mogensen fra KFUM's Sociale Arbejde mener, at hjælpen til de mest udsatte de senere år er blevet gennemsyret af en uheldig nyttetænkning, der er baseret på, at den enkelte skal yde, før man kan nyde.

”Vi må udvikle en støtte, der ikke er baseret på sanktioner, men på omsorg for de mest udsatte familier, børn og unge. Det er vigtigt, at valgkampens tone i forhold til de socialt udsatte bliver kærlig i stedet for stigmatiserende. De senere år er medmenneskeligheden i forhold til de dårligst stillede blevet underdrejet i debatten,” siger Morten Skov Mogensen.

Informationschef Lars Lydholm fra Frelsens Hær efterlyser også, at politikerne i valgkampen diskuterer den mistillid, der efter hans opfattelse præger det sociale system.

”Der hersker en holdning om, at folk bare kan tage et arbejde. Der er en tendens til, at de i samfundet, der har, føler sig gode nok til at sige noget om dem, der ikke har. Hele den tankegang bunder i den tænkning, der præger det politiske system på alle fløje. Der bliver tilladt og sagt ting om socialt udsatte, som man ikke sagde for ti år siden,” siger Lars Lydholm, som konkret efterlyser bedre hjælp til unge hjemløse og unge kontanthjælpsmodtagere.

Morten Aagaard, der leder Kirkens Korshærs arbejde i Aarhus, er enig i, at det er på tide at droppe idéen om, at alle skal i arbejde.

”Som vores arbejdsmarked er skruet sammen, er det en illusion at tro, at der er arbejde til alle. Jeg har med 1500 massivt psykisk syge misbrugere at gøre i Aarhus. Politikerne må droppe ambitionerne om at få den gruppe i arbejde, men vi kan give dem et bedre liv,” siger han.