Somaliernes dårlige integration har bidt sig fast

Somaliere har længe haft det sværest af alle indvandrergrupper. Og tendensen fortsætter

Somaliernes problem hænger blandt andet sammen med, at forudsætningerne for at integrere dem er dårligere end for landets øvrige indvandrergrupper, mener flere eksperter på området. Arkivfoto
Somaliernes problem hænger blandt andet sammen med, at forudsætningerne for at integrere dem er dårligere end for landets øvrige indvandrergrupper, mener flere eksperter på området. Arkivfoto. Foto: Morten Juhl.

I årevis har somaliske indvandrere været sværest at integrere. Det er den indvandrergruppe, hvor der er størst arbejdsløshed, hvor færrest gennemfører grundskolen, og de er blandt landets mest kriminelle.

Sådan har det været længe, og problemet vokser, viser tal fra Danmarks Statistik. Faktisk er somaliernes beskæftigelsesfrekvens i perioden fra 2008 til 2013 faldet fra 38 procent til 26 procent. Den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens for alle ikke-vestlige indvandrere er til sammenligning på 47,7 procent. For borgere med dansk oprindelse er beskæftigelsesfrekvensen på 73 procent.

Politisk blussede debatten om somaliernes dårlige integration atter op, da udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg forleden lagde op til, at Danmark i højere grad skal prioritere at hjælpe flygtninge med gode muligheder for integration og direkte pegede på somalierne som en gruppe, der er svær at integrere:

”Hvis man kommer fra Somalia, er det rigtigt svært at komme til Danmark og blive integreret. Der er andre lande, hvor de bedre kan falde til. Jeg vil tro, at de somaliske kvoteflygtninge falder bedre til i lande, der er tættere på,” lød det fra Inger Støjberg ifølge TV 2.

Et væsentligt problem er den manglende tradition for uddannelse i Somalia, hvilket også skader integrationen hos børn og unge med somalisk baggrund, siger Esma Birdi, integrations-konsulent i den private virksomhed Institut for Integration.

”Som barn kopierer man sine forældre. Forældrene er ofte uden for arbejdsmarkedet og har derfor ikke meget at stå op til. De har derfor svært ved at hjælpe deres børn, især i et samfund som Danmark, der ikke kunne være mere forskelligt fra Somalia,” siger hun.

Somaliernes problem hænger også sammen med, at forudsætningerne for at integrere dem er dårligere end for landets øvrige indvandrergrupper, mener flere eksperter på området.

”En stor del af somalierne er traumatiserede på grund af borgerkrigen, som de flygtede fra i 1990'erne. Det adskiller dem fra eksempelvis den pakistanske indvandrergruppe, som rejste til Danmark for at arbejde i løbet af 1960'erne,” vurderer adjunkt Brian Arly Jacobsen fra institut for tværkulturelle og regionale studier på Københavns Universitet.

Selvom der findes andre indvandrergrupper, som er flygtet fra krig, er dansk-somalierne stadig dårligere stillet, lyder det fra Brian Arly Jacobsen.

”Syriske flygtninge har bedre forudsætninger for at finde fodfæste i det danske samfund, da de på grund af deres tro har lettere ved at bruge danske moskéer. Den form for islam, der dyrkes i Mellemøsten, er nemlig meget anderledes end somaliernes islam. Somalierne har ikke samme mulighed for at være en del af fællesskabet i de danske moskéer og bliver derfor en mere isoleret indvandrergruppe i forhold til de andre,” siger Brian Arly Jacobsen.

Abdulkadir Osman Farah, adjunkt ved institut for kultur og globale studier på Aalborg Universitet, tilføjer, at mange dansk-somaliere stadig opfattes som fremmede, selvom de har boet i Danmark størstedelen af eller hele deres liv.

”Andre indvandrergrupper adskiller sig fra danskerne af samme grund. Men de har været i landet i længere tid. Den somaliske indvandrergruppe ankom senere og virker stadig mere fremmed for danskerne. De bliver derfor oftere udsat for diskrimination,” siger han og henviser til, at somaliere og palæstinensere ifølge en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, oplever mere diskrimination end andre etniske minoritetsgrupper.