Sommerfugl kan give svar på klimaspørgsmål

Andreas Kelager forsker i sommerfuglen ensianblåfugl, der er helt afhængig af én bestemt plante og myre for at overleve. Den kan give svar på, hvordan dyr reagerer, når miljøet forandrer sig

Ensianblåfugl er blot en lille skabning i naturen, men sommerfuglen kan give svar på, hvordan dyr reagerer på forandringer i naturen, mener Andreas Kelager, der forsker i den lille sommerfugl. –
Ensianblåfugl er blot en lille skabning i naturen, men sommerfuglen kan give svar på, hvordan dyr reagerer på forandringer i naturen, mener Andreas Kelager, der forsker i den lille sommerfugl. –. Foto: Leif Tuxen.

For det almindelige øje vil ensianblåfuglen ikke adskille sig væsentligt fra andre sommerfugle, men for Andreas Kelager er der mange forskelle. Blandt andet at ensianblåfuglen med et vingespænd på op mod fire centimer er en af de lidt større blåfugle, en gruppe af blå forholdsvis små sommerfugle.

Og så er den relativt sjælden i Danmark og findes kun i Jylland i nogle helt bestemte områder, forklarer Andreas Kelager.

LÆS OGSÅ: Kom ind i miljøkampen, EU

Han er ved at skrive ph.d.-afhandling om den sjældne sommerfugl for at forstå, hvordan dyr reagerer, når klimaet og dyrenes levevilkår ændres markant. Her er ensianblåfuglen et oplagt eksempel, fordi dens overlevelse er helt afhængig af en bestemt plante og en bestemt myre. Dermed er den meget følsom over for ændringer i dens miljø modsat eksempelvis ræve og rådyr, som lever mange forskellige steder og har så varieret et fødeindtag, at de ikke er så følsomme over for forandringer i naturen.

Det er ensianblåfuglen derimod, og Andreas Kelagers forskning viser da også, at sommerfuglen er gået kraftigt tilbage i Danmark, hvor den er forsvundet fra op mod en tredjedel af dens tidligere områder.

Det hænger sammen med, at ensianblåfuglen har en særegen og pudsig livscyklus, der begynder ved, at sommerfuglen i sensommeren lægger sine æg på planten klokke-ensians blomsterknopper. Når ægget klækker, kravler larven ind i plantens frøkapsel, hvor den spiser af de umodne frø, indtil den nogle uger efter falder ned på jorden. Her opsamles den af den røde stikmyre, fordi den har nogle særlige kemiske duftstoffer, der får de røde stikmyrer til at tro, at larven er dens eget afkom. Ensianblåfugllarven bæres derfor ned til myrernes egne æg og larver, hvor dens lyde og tiggeadfærd får myrerne til at passe og fodre den. Efter myrernes flittige opvartning gennem efterår og forår, kravler ensianblåfuglen i juli ud af myreboet som voksen sommerfugl.

Men når vi skruer op for temperaturen i verden, hvad sker der så med sommerfuglen og de arter, den er afhængig af, spørger Andreas Kelager og forklarer, at ensianblåfuglen ligesom andre dyr lever i et såkaldt miljøvindue, hvor bestemte betingelser som klima, vegetation og forsørgelsesgrundlag skal være til stede.

For ensianblåfuglens tilfælde indebærer det eksempelvis, at planten klokke-ensianen og den røde stikmyre er til stede.

Hvis klimaforandringerne i fremtiden eksempelvis skubber ensianblåfuglens miljø-vindue længere mod nord, som Andreas Kelagers fremskrivninger tyder på, hvordan vil ensianblåfuglen og andre arter så reagere?

Ifølge Andreas Kelager er der tre muligheder:

Ensianblåfuglen kan flytte med miljøvinduet nordpå, den kan tilpasse sig de nye vilkår og klima, eller den kan uddø lokalt, siger han.

For at arten kan flytte sig, kræver det imidlertid, at værterne, det vil sige klokke-ensianen og den røde stikmyre, er til stede i det nye område i et omfang, så sommerfuglen kan opretholde en levedygtig bestand.

Jeg undersøger, hvad der kræves, for at ensianblåfuglen kan sprede sig rundt i landskabet, hvilket kan være nødvendigt, hvis klimaet eller dens naturområder forandres. Vi ved allerede en del om, hvordan fugle, især trækfugle, bevæger sig, fordi de længe har været ringmærket og studeret, men vi har meget lidt kendskab til, hvordan det forholder sig med andre organismer, særligt insekter og planter.

Den menneskelige påvirkning af naturen er ofte et større problem end klimaforandring, fordi landudnyttelse og infrastruktur med veje og byer ofte opdeler eller helt ødelægger naturområder. Det gør det sværere for dyrene at overleve og bevæge sig rundt, forklarer Andreas Kelager. Han ser tre mulige løsninger:

Enten kan man gøre dyrenes nuværende leveområder større og sikre dem bedre levevilkår, eller også må dyrene flyttes. Det kan man gøre på to måder. Enten ved at anlægge trædesten, så dyrene langsomt selv bevæger sig hen til deres fremtidige naturområde, eller ved selv at flytte dem.

Det sidste er eksempelvis gjort i juni med billen eghjorten, der blev genudsat flere steder i landet efter at have været forsvundet i 40 år. Genudsætning er dog et ret kontroversielt indgreb, som kræver grundige faglige overvejelser, understreger Andreas Kelager, fordi det kan have uforudsete konsekvenser.

Spørgsmålet er, hvor meget vi kan, vil og bør gøre for at bibeholde de arter, der kan påvirkes af klimaforandringerne og vores påvirkning på naturen.

Han håber, at forskningen i den lille ensianblåfugl vil give nogle svar. Ikke kun for sommerfuglen, men også for andre arter i naturen.