En vigtig del af ”Verdens hukommelse” befinder sig i Københavns Universitet Amagers bygning 27 i en særlig sikker boks, som automatisk synker ned i kælderen i tilfælde af brand. Men netop nu er det på universitetet under overvejelse at afstå bygningen, og derfor er fremtiden uvis for boksens indhold, Den Arnamagnæanske Samling.
Samlingen består af cirka 3000 dokumenter, som den islandskfødte professor Arni Magnusson (1663-1730) samlede sammen og ved sin død testamenterede til Københavns Universitet. I 2009 blev samlingen i København og den del heraf, som fra 1971 til 1997 blev overdraget til Islands Universitet i Reykjavik, samlet optaget på Unescos – FN’s organisation for kultur, videnskab og uddannelse – liste over bevaringsværdig verdensarv. ”Memory of the World”, verdens hukommelse, hedder Unescos liste med skriftlige kilder.
”Vi tror egentlig ikke, at der er nogen, der ønsker at rette et slag imod de gamle islandske og nordiske håndskrifter, ligesom ingen formentlig er ude på at ramme dansk dialektforskning og navneforskning, som bygning 27 også huser. Men der er indført en regnemodel, som entydigt gør universitetets værdi op i, hvad man kan tjene penge på, og som lægger op til, at det, som ikke er rentabelt, heller ikke kan fortsætte. Vi er bange for, at det kan ramme os,” siger Annette Lassen, lektor, ph.d. ved Nordisk Forskningsinstitut, som omfatter Den Arnamagnæanske Samling.
Forslaget om at lukke bygning 27 er endnu ikke behandlet af Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet. Det indgår i et oplæg til besparelser, som et konsulentfirma ved navn Struensee & Co har udarbejdet til fakultetet. Ifølge dekan Ulf Hedetoft er situationen, at fakultetet efter at have sparet omkring 50 millioner kroner det forgangne år og fundet ekstra besparelser på 30 millioner alligevel har brug for at skære yderligere 75 millioner kroner af budgettet frem mod 2019.
”Det konkrete spørgsmål om bygning 27 og Den Arnamagnæanske Samling kan jeg ikke kommentere, da vi ikke er færdige med at tage stilling til, hvor vi skal spare. Struensee & Co. er kommet med nogle forslag, og de skal nu overvejes i de relevante organer og institutter. Jeg håber, vi kan finde frem til den reduktion, som gør mindst muligt ondt,” siger Ulf Hedetoft, som bebuder, at det først omkring slutningen af oktober afgøres, hvor der skal spares.
Selvom sparekniven kan ramme de bygninger, som huser de unikke dokumenter, slår dekanen fast, at der ikke er nogen, der kunne finde på at destruere eller skille sig af med selve dokumenterne. Han peger i øvrigt på, at der er en særlig finanslovsbevilling til Den Arnamagnæanske Samling.
Men for Annette Lassen har det ikke kun betydning, at universitetet fortsat vil eje dokumenterne. Bygning 27, som blev taget i anvendelse i 2002, er opført specifikt til at huse samlingen, og ud over den særlige brandsikre boks rummer den fotografatelier, konservatorværksted og læsesal, som tilgodeser de forskere fra hele verden, som kommer til København for at studere og udforske håndskrifterne.
”Ét er at dokumenterne overlever, men vi finder det også vigtigt, at der fortsat er den rette adgang og sikkerhed omkring dem, at vi kan have et forskningsmiljø og kan tage imod vores internationale gæster,” siger hun.
Netop nu studeres den famøse konsulentrapport også med kritiske islandske øjne, oplyser Islands ambassadør i Danmark, Benedikt Jónsson, i et mailsvar til Kristeligt Dagblad:
”Jeg ser på sagen med alvorlige øjne og har foreslået, at den bliver diskuteret på højeste niveau både i Danmark og i Island. Håndskrifterne er Islands største og vigtigste kulturarv og har derfor særdeles stor betydning for os. En grundlæggende forudsætning for bevaringen af denne vigtige kulturarv er en sikker drift af Den Arnamagnæanske Samling.”