Sparekrav truer frie fagskolers eksistens

Finanslovsforslagets besparelser på 10 millioner kroner kan ifølge Foreningen af Frie Fagskoler tvinge skolerne til at skifte skoleform for at overleve

Mac-Tim Bech, som er 15 år, vil gerne arbejde med sine hænder. Han går på den frie fagskole Struerskolen og sætter pris på skolens praktiske undervisning.
Mac-Tim Bech, som er 15 år, vil gerne arbejde med sine hænder. Han går på den frie fagskole Struerskolen og sætter pris på skolens praktiske undervisning. . Foto: Petra Theibel Jacobsen.

Mindre end et år efter, at et enigt folketing skabte en ny skoleform af erhvervsrettede frie kostskoler, kan årets finanslovsbesparelser føre til, at skoleformen hører op igen.

Sådan lyder advarslen fra Foreningen af Frie Fagskoler, efter at regeringen i sit finanslovsudspil lagde op til, at de 12 frie fagskoler skal spare i alt 10 millioner kroner, svarende til 20 procent, på det såkaldte driftstaxameter.

”Hvorfor vil regeringen straffe landets eneste frie skoleform, der med fuldt flertal i Folketinget lovmæssigt har forpligtet sig på at arbejde målrettet for, at flere unge motiveres og rustes til at vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse? Det giver ingen mening,” siger foreningens formand, Jette Rønne, der er leder af den frie fagskole Vordingborgskolen.

De frie fagskoler opstod pr. 1. januar i år som afløser for håndarbejds- og husholdningsskolerne men med en langt bredere profil som skoler for en lang række håndværk og servicefag. Undervejs i processen var der skoler, som faldt fra for i stedet at blive efterskoler eller højskoler. Med den bebudede beskæring er der ifølge Foreningen af Frie Fagskolers sekretariatschef Christian Legarth en overhængende risiko for, at skolerne ændrer deres indhold, så de kan blive godkendt som kombinerede efterskoler og højskoler.

Dette vil udløse et dobbelt grundtilskud, og hvis man regner tilskuddet til selve skolen og til forældre til under 18-årige elever til reduktion af egenbetaling sammen, betyder det, at skolerne vil modtage omtrent det samme i statstilskud, som de får nu.

”Som det har været indtil nu, hvor skolerne har haft 100 procents opbakning, har de været stolte og glade som frie fagskoler. Vi har tilmed affundet os med, at mens folkeskolereformen blev ledsaget af betydelige udviklingsmidler, skal de frie fagskoler opfinde en helt ny måde at drive skole på uden at få en krone i tilskud til det. Men med de bebudede besparelser risikerer vi, at balancen tipper, så de ikke længere kan finde incitament til at være frie fagskoler,” advarer Christian Legarth.

Han tilføjer, at de frie fagskoler den 21. oktober har fået et møde i stand med undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) og Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg for at forklare, at der er risiko for, at hele skoleformen ophører. Det særlige ved frie fagskoler er, at en tredjedel af undervisningen skal bruges til praktisk og erhvervsrettet undervisning, som for eksempel kan hjælpe de unge videre til en erhvervsuddannelse.

Til kritikken siger Venstres børne- og undervisningsordfører Anni Matthiesen, at hun beklager, at der i finanslovsudspillet er lagt op til så store besparelser på området. Hun har drøftet emnet med Ellen Trane Nørby, og siger, at Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling ikke umiddelbart kan bekræfte, at frie fagskoler skulle kunne profitere af at skifte skoleform.

”Jeg håber ikke, det forholder sig så slemt, som skolerne siger. I Undervisningsministeriet er argumentationen, at de frie fagskoler efter besparelsen er tilskudsmæssigt ligestillede med efterskoler. Men hvis konsekvensen bliver, at en skoleform, jeg har kæmpet for, må ophøre, er det, sagt på godt jysk, træls,” siger hun.