Sprognævnet: Nu skal kommaet sættes rigtigt

Jørn Lund,

Jørn Lund, formand for Dansk Sprognævn, vil på ny have set på kommareglerne. Foto: Leif Tuxen / Scanpix Denmark

Dansk kommatering er på vej under luppen – igen. Formanden for Dansk Sprognævn, Jørn Lund, vil bede nævnet om at drøfte reglerne. God idé, mener sprogfolk

Formanden for Dansk Sprognævn, professor Jørn Lund, drister sig nu til at genåbne en af de mest følsomme danske sprogdiskussioner: reglerne for kommatering. Jørn Lund vil foreslå sprognævnets bestyrelse, at den tager en mulig revision af kommasystemet op med repræsentantskabets 41 medlemmer.---- ”Dansk Sprognævn kan ikke sidde overhørig, at mange mennesker er utilfredse, og at det hele sejler. Politikere fra begge sider af salen er også optaget af sagen. Vi er nødt til at reagere,” siger Jørn Lund.

Siden Dansk Sprognævn i 1996 indførte valgfrihed mellem det grammatiske komma (også kendt som kryds og bolle-kommaet eller det traditionelle komma) og det, der blev døbt ”det nye komma”, har det ikke været muligt at sætte punktum i striden om, hvordan kommaer bruges mest hensigtsmæssigt. Kommaer sættes i stigende grad vilkårligt, og mange – både børn og voksne – kan ikke gennemskue de nuværende kommateringsregler fra 2004. Reglerne fusionerer groft sagt de to selvstændige kommateringssystemer for det grammatiske og det nye komma, men gør det valgfrit at sætte startkommaer.

”Der er brug for, at vi tager sagen op og ser uhildet på, hvilke muligheder der er for at skabe større klarhed,” siger Jørn Lund.

Han vil end ikke antyde i hvilken retning, eventuelle ændringer kan tænkes at gå.

”Mit oplæg er, at vi tager en grundig drøftelse og ser på noget af alt det materiale, der ligger om spørgsmålet. Hvor vi lander, er det alt for tidligt at sige noget om. Sprognævnet har 41 medlemmer med hvert deres synspunkt – og hvis vi bliver enige om en indstilling, er der to ministre, kultur- og undervisningsministeren, som også har en mening,” siger han.

Udsigten til en ny runde om kommaet bliver umiddelbart modtaget positivt i den danske sprogverden. Formanden for Modersmål-Selskabet, Jørgen Christian Wind Nielsen, kalder det ”en rigtig god idé”.

”Vi har efterhånden diskuteret kommaet i så mange år – det nye, det gamle, kompromiset – at mange mennesker helt har opgivet kommaet. De er blevet ligeglade og sætter det, som de synes. Men kommaer er ikke ligegyldige. De er betydningsbærende,” siger han.

Efter Modersmål-Selskabets mening ville det være ønskeligt, om et nyt kommasystem tog udgangspunkt i, at vi lærer sprog intuitivt.

Jacob Buris Andersen, formand for Dansklærerforeningen, kalder Jørn Lunds idé ”fornuftig”. Efter hans mening ligger det største behov i en forenkling af reglerne, så de bliver lettere at anvende – men han peger samtidig på, at det allervigtigste er at få skabt ro om kommaet.

”Hver gang man åbner debatten, risikerer man at skabe ny forvirring. Og det er det sidste, der er brug for, hvis vi vil have sprogbrugerne til at sætte kommaerne rigtigt,” siger Jacob Buris Andersen, der i øvrigt mener, at interessen for kommaet slet ikke står mål med det lille tegns betydning.

”Der går let lidt selvsving i kommadiskussionerne. Det er vigtigere at kunne sætte punktum,” siger han.

 Jacob Buris Andersen peger på, at når kommaet har det med at vække særligt stærke følelser i debatten, hænger det måske sammen med, at det er noget, vi alle har svedt over og gjort os anstrengelser for at lære i skolen.

”Derfor bryder vi os heller ikke om, at reglerne bliver ændret i tide og utide,” siger han.

Netop grammatikfærdigheder – eller mangel på samme – er det svage led i hele kæden og også i diskussionen om kommaer, mener Susanne Annikki Kristensen, grammatikforsker og lektor ved Institut for Kommunikation ved Aalborg Universitet. 

Hun kan sagtens forstå, at Jørn Lund ser et behov for at drøfte kommasystemet igen, men hun advarer mod at tro, at nye kommaregler vil ændre ret meget, så længe danskerne ikke kan grammatik.

”Kommaer giver ingen mening, hvis man ikke ved, hvad en sætning er. Man skal kunne grammatik for at sætte kommaer, og folk kan ikke grammatik,” siger hun.

Derfor er hele komma-snakken egentlig en overfladediskussion efter hendes opfattelse. Der er brug for at komme et spadestik dybere ned. Til analysen af sætningers opbygning.