Kira Puk Frandsen er 25 år og vågekone. Hun ved godt, at hun dermed lyder som en midaldrende dame, for sådan er de flestes billede stadig af de mennesker, der frivilligt sidder hos døende, når familien ikke kan være til stede. Men det billede er i fuld gang med at ændre sig.
Især i de største byers vågetjenester er andelen af unge under 35 år vokset markant de seneste par år. Hos Røde Kors i hovedstadsområdet er 27 ud af 94 vågere nu under 33 år. I Aarhus gælder det cirka halvdelen af de i alt 32 vågere. Og tendensen er den samme i Ældre Sagen, som også organiserer mange af landets mere end 1000 vågekoner.
Hos landets hospicer er udviklingen mindre markant, men den er der. Cirka hver tiende frivillige er i dag under 30 år, mens der for bare et par år siden nærmest ikke var nogen, fortæller frivilligkoordinator i Hospice Forum Danmark, Gunvor Dons:
”Vi har ikke efterspurgt flere unge, de kommer af sig selv, og det er en kæmpe gave for både personalet og patienterne. For det er jo folk i alle aldre og med alle baggrunde, der ligger på hospice, men hidtil er de kun blevet mødt af midaldrende kvinder. Med de unge er der kommet en anden dynamik i samtalerne. De går til døden på en anden og mere umiddelbar måde, og dermed afspejler hospicernes hjælp bedre dem, der kommer her.”
I vågetjenesterne er man også begejstret over udviklingen. For udover den større spændvidde i hjælpen er de unge også med til at af-tabuisere døden, fordi de italesætter den på en langt mere åben måde end de traditionelle vågekoner, forklarer frivillig leder i Røde Kors Vågetjeneste i Aarhus, Finn Ekenberg.
”For nogle handler det selvfølgelig om at forbedre cv'et, men at våge over døende er så intens en oplevelse, at langt de fleste har en personlig mission med det. Mange har selv oplevet familiemedlemmer dø og vil gerne hjælpe andre, hvor det giver allermest mening. Samtidig ønsker de at sætte deres eget liv i relief ved at se livet slutte.”
Udviklingen skal formentlig også ses som del af en stigende tendens til, at unge søger ind i frivilligt arbejde. Samtidig er det blevet mere legalt at sige, at man også er frivillig for sin egen skyld, siger ph.d. Karen Marie Dalgaard, som forsker i den palliative indsats ved Videncenter for Rehabilitering og Palliation. Og det har nok været medvirkende til, at frivilligt arbejde i stigende grad bliver brugt som en slags praktik i forbindelse med uddannelsen. Derfor ser man også mange kommende sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter blandt de unge, der gerne vil hjælpe døende til en værdig afslutning på livet. Hun hilser under alle omstændigheder udviklingen velkommen, for de unge nuancerer synet på og tilgangen til døden, siger hun.
Professor Michael Hviid Jacobsen fra Aalborg Universitet, som i en årrække har forsket i danskernes forhold til døden, kalder udviklingen ”opsigtsvækkende”. Han håber, den er udtryk for en øget bevidstgørelse blandt yngre personer om, at døden også vedrører dem.
”Udviklingen lyder virkelig positiv, for der er nok ingen tvivl om, at vi i nutidens samfund ofte associerer døden med alderdom og ældre mennesker,” siger han.