Stærk tvivl om lesbisk kvindes anklager mod frikirkemand

Mariager-sagens hovedvidne, Tulle Krøyer. DR afdækker nye oplysninger i sagen om et lesbisk par, der i 2014 ...

”Har jeg udpeget den forkerte, så er det selvfølgelig kedeligt,” siger Mariager-sagens hovedvidne, Tulle Krøyer, til DR. Foto: DR

Det er jo en god, klassisk historie, at kirken chikanerer homoseksuelle. Den lader bare til at bygge på en fordom - man har truffet dom på forhånd.”
Hans Hauge, lektor

I efteråret 2014 fik en sag om chikane af et lesbisk par i Mariager massiv omtale i medierne. Over et år efter er den sigtede, som har sin gang i en frikirke, stadig sigtet. Men ny DR-dokumentarfilm sår tvivl om hovedvidnets troværdighed og politiets indsats

Blev et lesbisk par fra Mariager i 2014 udsat for grov chikane, eller er der tale om én stor løgn, som politiet ikke har ulejliget sig med at komme til bunds i?

DR rejser spørgsmålet i en dokumentar, ”Løgn eller chikane i Mariager”, som vises i aften, cirka halvandet år efter at sagen satte den jyske by på den anden ende og skabte debat i alle landets medier.

For første gang træder den sigtede, Carsten Anhøj, frem og svarer på de anklager, som blandt andet har medført trusler om selvtægt mod ham og hans familie.

Samtidig sår chikanesagens hovedvidne, Tulle Krøyer, som er den ene af de to lesbiske kvinder, selv tvivl om, hvorvidt hun har udpeget den rette gerningsmand over for politiet:

”Har jeg udpeget den forkerte, så er det selvfølgelig kedeligt,” siger hun til DR.

Sagen begyndte i efteråret 2014, hvor man i alle landets medier kunne læse, at homoseksuelle blev chikaneret i Mariager. Der blev arrangeret demonstrationer og støtteoptog i byen, som blev centrum for den hidtil mest omtalte sag om chikane af homoseksuelle i Danmark.

Sagens midtpunkt var et lesbisk par, der boede i byen med deres to børn, og den ene af de to kvinder, Tulle Krøyer, fortalte, hvordan familien var blevet groft chikaneret af, hvad de mente var en religiøs fanatiker, som måtte have tilknytning til pinsekirken Mariagerfjord Frikirke. Carsten Anhøj og hans familie kommer ofte i kirken.

Tulle Krøyer fortalte blandt andet, at hun havde fået trusler af en mand, som en nat havde befundet sig i parrets have. Denne hændelse er ifølge DR afgørende for sigtelsen, som står og falder med Tulle Krøyers ord.

Over for politiet udpegede hun via fotoidentifikation Carsten Anhøj som den mand, der havde befundet sig i hendes have. Hun fastslog samtidig over for politiet, at hun ikke kendte manden og ikke vidste, hvor han boede.

Men der er flere ting, der ikke stemmer, konkluderer DR.

For Tulle Krøyer vidste godt på forhånd, hvilken person hun ville pege på. Fire dage inden hun udpegede Carsten Anhøj over for politiet, sendte hun en mail til Mariagerfjord Frikirke, som havde protesteret over, at hun knyttede chikanen til kirken.

”Vi ved hvem vores fan er. (“) efter han var i vores have fredag nat. (“) Han bor 500 meter fra os i fugleflugt,” skrev hun i mailen.

Ligeledes bekræftede hun i en Facebook-udveksling med en ven, at hun havde Carsten Anhøj i tankerne: ”Hvis navnet slipper ud i medierne, kan det blive endnu mere besværligt at få ham dømt,” skrev hun blandt andet ifølge DR.

Alene af den grund er Tulle Krøyers udpegning af Carsten Anhøj over for politiet intet værd, understreger juraekspert Eva Smith, for et vidne må ikke kende til identiteten af en mistænkt forud for en fotoidentifikation.

Men det er ikke det eneste problem i sagen.

Sigtelsen afhænger af Tulle Krøyers troværdighed, eftersom hun er hovedvidnet. DR taler derfor med en række personer, som kender Tulle Krøyer fra tidligere, og de tegner alle et billede af en kvinde, der har levet under flere forskellige navne og identiteter, og som af flere beskyldes for at opdigte historier.

DR spørger hende, om hun kan forstå, hvis man med denne viden kan tvivle på hendes påstande i chikanesagen, og hun svarer:

”Ja, det kan jeg da godt forholde mig til, det kan jeg da sagtens.”

Sigtelsen blev i første omgang opgivet i juni 2015 på grund af manglende beviser, og det fik Tulle Krøyer til at opgive Carsten Anhøjs navn på Facebook: ”Galemanden fra haven. Godt at få sat navn på. Vi ved det var ham,” skrev hun blandt andet.

Carsten Anhøjs advokat meldte samme måned Tulle Krøyer til politiet for falsk anmeldelse, men politiet mente ikke, der var beviser for at sigte hende.

I stedet blev sigtelsen mod Anhøj genrejst i august 2015 efter krav fra statsadvokaten, som henviser til en klage fra Tulle Krøyer og hendes hustru.

Tilbage står Carsten Anhøj, som afviser at have noget som helst med chikanen at gøre. Han har mistet tilliden til myndighederne. Politiet blev tidligt bekendt med de negative oplevelser hos de vidner, som har kendt Tulle Krøyer fra tidligere, men alligevel er der gået både halve og hele år, før de blev afhørt, fortæller DR.

En præst i frikirken afgav også tidligt forklaring om den mail, hvori Tulle Krøyer fortalte, at hun vidste, hvem Carsten Anhøj er, men politiet har aldrig siden spurgt til mailen.

”Politiet er jo ikke nogen, som arbejder for mig og for at finde ud af, hvad der reelt er foregået. De arbejder for at få mig dømt. Sådan har jeg oplevet det,” siger Carsten Anhøj, som mener, at hans retssikkerhed er ikkeeksisterende.

Politiet afviser et interview med DR, så længe sagen er under efterforskning.

Sagen giver anledning til mistanke om, at stærke fordomme har spillet en rolle både i beskyldningerne mod den sigtede og i mediernes fremstilling, mener lektor ved Aarhus Universitet Hans Hauge, som blandt andet forsker i kultur og kirke.

Han har ikke set DR-dokumentarfilmen, men Kristeligt Dagblad har gengivet hovedtrækkene:

”Sagen iscenesætter en konflikt mellem religion på den ene side og homoseksuelle på den anden side, som egentlig er forsvundet fra Danmark. Det må være en slags omvendt fordom, der gør sig gældende her, for tidligere havde de fleste mennesker, herunder kirken, jo fordomme over for bøsser og lesbiske, mens fordommene i dag retter sig mod visse former for kristendom, for eksempel pinsemissionen, som kan virke eksotisk og svær at forstå for mange. Så hugger man til uden at undersøge sagen nærmere, for det er jo en god, klassisk historie, at kirken chikanerer homoseksuelle. Den lader bare til at bygge på en fordom - man har truffet dom på forhånd.”