Selv om elever fra Rudolf Steiner-skoler bliver undervist i 12 år efter den meget alternative Waldorf-pædagogik uden eksaminer og med stor vægt på det kreative, er eleverne så godt fagligt klædt på, at de klarer sig bedre i job og uddannelse end elever fra folkeskolen.
Det fremgår af en undersøgelse, som konsulentfirmaet Credo Consult har udarbejdet for Sammenslutningen af Frie Rudolf Steiner Skoler i Danmark. Undersøgelsen bygger på interview med 1138 tidligere elever fra Rudolf Steiner-skoler og viser, at mere end otte ud af ti enten er i job eller uddannelse, og at såvel uddannelsesgraden som tilfredsheden med den uddannelse, man har taget, er i top.
– Vores resultater viser, at Steiner-eleverne typisk er længere tid om at komme i gang med en uddannelse end gennemsnittet, men til gengæld vælger de af lyst og gennemfører derfor uddannelsen på normeret tid uden at fjumre rundt mellem uddannelserne, siger Troels Hansen, direktør i Credo Consult og ansvarlig for undersøgelsen.
At de eksamensfri Steiner-elever, som efter at have endt 12 års skolegang først må tage en hf-eksamen eller lignende for overhovedet at kunne komme ind på en videregående uddannelse, ender som mønsterstuderende, puster fornyet liv i debatten om, hvorvidt flere prøver og strammere krav til undervisningen i både folkeskolen og på de frie skoler er den rigtige løsning på danske skoleelevers lave faglige niveau, sammenlignet med andre lande.
Siden den såkaldte PISA-undersøgelse (Programme for International Student Assesment, det vil sige internationalt program for bedømmelse af elever) for nylig viste, at Danmark kun ligger middelmådigt placeret i læsning, matematik og naturfag, har der været en heftig debat om, hvordan fagligheden kan løftes. Men selv om den danske leder af PISA, professor Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitet, plejer at være fortaler for flere test og mindre slaphed i skolen, mener han, at Rudolf Steiner-undersøgelsen rejser beretiget tvivl om værdien af flere test.
– Rudolf Steiner-skolerne opfattes ofte som flippede. Det er jeg uenig i, men der er ingen tvivl om, at de griber undervisningen markant anderledes an end folkeskolen. Derfor er spørgsmålet, om man ved at indføre bindende mål og nationale test på de frie skoler gør vold på en skoleform, som i dag udgør et spændende alternativ til folkeskolen, siger Niels Egelund.
Dermed sigter han til, at regeringen med sit seneste forslag til ændringer af friskoleloven vil stille krav om, at friskoleelever på 2., 4. og 6. klassetrin skal underkastes en nationalt fastsat test, som skal sikre, at det faglige niveau er højt nok.
Rudolf Steiner-skolernes talsmand, lærer Jeppe Flummer fra Rudolf Steiner Skolen i Århus, mener imidlertid ikke, der er grund til at frygte, at lovstramningen vil gøre vold på undervisningen.
– Ligesom de andre skoler under Dansk Friskoleforening er vi modstandere af loven, men ikke fordi vi frygter, at vores elever skal blive testet. Vores protest handler mere om, at vi synes, borgerrettighederne bliver trådt over tæerne. Jeg vil gerne forsvare de muslimske friskoler og alle mulige andre skoler, hvis ideologi jeg ikke bryder mig om, for deres ret til at være anderledes, siger Jeppe Flummer.
mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk