Den politiske debat om et egentligt forbud mod omskæring af drenge har fået ny næring, efter at de nordiske børneombudsmænd i denne uge underskrev en erklæring, der opfordrer til, at omskæring kun bør udføres, hvis den pågældende dreng er i stand til at give samtykke til indgrebet. Samtidig udtalte Europarådet kraftig kritik af mandlig omskæring.
Religionssociolog Brian Arly Jacobsen fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet mener, at børneombudsmændene og Europarådet er så vigtige stemmer i debatten, at det bliver svært for politikere at overhøre dem.
Det bidrager til, at politikerne kommer nærmere et forbud. Vi så det samme ske i debatten om omskæring af piger, som selvfølgelig er et langt mere alvorligt indgreb, men som i princippet handler om det samme: Nemlig et indgreb i børnenes liv, som blandt andet vurderes at være problematisk, fordi det ikke har en sundhedsmæssig legitimering, siger Brian Arly Jacobsen.
Det er Børnerådets formand Per Larsen, der har underskrevet den nordiske erklæring for Danmark.
LÆS OGSÅ: Ombudsmand vil forbyde omskæring i Sverige
De sundhedsmæssige konsekvenser af omskæring har været diskuteret i flere år, men det er nyt, at omskæring og børns retsstilling nu er på den europæiske dagsorden. Og den timing er ikke tilfældig, vurderer seniorforsker Eva Maria Lassen fra Institut for Menneskerettigheder
De sidste årtier er der kommet flere og flere sager op om børns rettigheder. Det skyldes, at FNs Børnekonvention fra 1989 er en relativt ny konvention. Derfor er forskellige sider af barnets bedste interesser først nu i stigende grad kommet i fokus, forklarer Eva Maria Lassen, som henviser til, at FNs Børnekomité ikke er kommet med klar udmelding om mandlig omskæring.
Børnekonventionen indeholder retten til både sundhed, integritet, og retten til at tilhøre et religiøst fællesskab og forældrenes ret til at opdrage deres børn. Alle disse hensyn skal vejes op mod hinanden. Og derfor er debatten om drengeomskæring meget kompliceret, siger Eva Maria Lassen.
LÆS OGSÅ: Omskæring og religiøs identitet
Sundhedsminister Astrid Krag (SF) afviste før sommerferien et forbud mod drenge-omskæring efter, at en rapport fra Sundhedsstyrelsen havde vurderet, at der er minimale risici ved indgrebet. Men de seneste udtalelser fra Europarådet og børneombudsmændene gør indtryk på flere Christiansborg-politikere:
Ofte har den sag været rejst ud fra sundhedskonsekvenser. Men spørgsmålet om rettigheder er nok så væsentligt. Og når organisationernes holdning fremstår mere og mere entydig, så lytter jeg til det, siger Socialdemokratiets sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen.
Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, mener også, at de seneste udmeldinger kalder på en øget debat om drengeomskæring, og partiet arbejder derfor på at arrangere en tværpolitisk høring om drengeomskæring sammen med foreningen Sex & Samfund senere på efteråret. De Konservatives sundhedsordfører, Benedikte Kiær, oplyser, at udmeldingen fra børneombudsmændene nu vil blive drøftet i gruppen. Radikale Venstre meldte for nylig ud, at partiet er imod omskæring. Liberal Alliance og Enhedslisten har også tilkendegivet deres modstand mod indgrebet, mens SF er delt. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Venstre, men Venstres sundhedsordfører, Sophie Løhde, har tidligere talt for et forbud.
LÆS OGSÅ: Muslim: Abort er meget mere uetisk end omskæring
I juli viste en meningsmåling fra YouGov desuden, at 71 procent af danskerne går ind for et forbud mod omskæring.
Overrabbiner Bent Lexner tvivler på, at et egentligt forbud mod omskæring nogensinde bliver en realitet:
Det vil stride imod hele idéen om religionsfrihed og menneskerettigheder. Hvis man ville lave et forbud i Europa, så ville det betyde en ændring af Europa for de næste mange år. Blandt danske jøder foregår der måske 10-15 omskæringer om året, så vores andel i problematikken er lille. Men det er klart, som jeg tidligere har sagt, at hvis der kommer et forbud mod omskæring i Danmark, så vil der ikke være jøder her i landet på længere sigt, lyder det fra Bent Lexner.