Det ligner nærmest skov, så langt øjet rækker, når man retter blikket mod sydøst og ser mod Frederiksberg Have og Søndermarken. Set fra Frederiksberg rådhustårn 60 meter oppe kan man få et billede af, hvordan det ser ud, når man i en travl og støjende by forsøger at skabe små oaser af stilhed.
Der bor 103.000 mennesker på Frederiksberg, og 44 procent af kommunens boliger er støjbelastede over grænseværdien på 58 decibel. Men fra kommunal side arbejder man på at skabe rum for mere stilhed, og der er foreløbig udpeget seks stilleområder, blandt andre Frederiksberg Have og Søndermarken, og der er planer om yderligere tre områder.
Det er områder, hvor vi prioriterer, at borgerne kan få en pause i hverdagen væk fra den pulserende trafik. Ved at udpege stilleområder kan vi understøtte områdets karakter og rekreative værdi. I de udpegede områder må der kun foregå aktiviteter af mindre støjende og lejlighedsvis karakter, herunder koncert-arrangementer og lignende, siger stadsgartner, cand.hort. Karsten Klintø, Frederiksberg Kommune.
LÆS OGSÅ: Her kan man træde nye spor
Kristeligt Dagblad har foretaget en rundspørge til landets 98 kommuner, og 62 kommuner har besvaret undersøgelsen, som viser, at syv af landets kommuner har skrevet stilleområder ind i deres kommuneplaner. De syv kommuner er Frederiksberg, Esbjerg, Billund, Vejle, Silkeborg, Aarhus og Thisted kommuner.
Og der er stilleområder på vej flere steder. Blandt andet i Glostrup Kommune på den københavnske vestegn. To motorveje, en jernbane og en omfartsvej betyder, at over halvdelen af kommunens boliger er støjbelastede med et støjniveau over grænseværdien på 58 decibel. Generne ved et liv med vejstøj er blandt andet forhøjet risiko for hjerte-kar-sygdomme, stress og depression. I den kommuneplan, som snart sendes i høring, er der forslag om tre stilleområder i kommunen. Flemming Ørhem (DF), der er formand for Teknik- og Miljøudvalget i Glostrup Kommune, siger:
Helt stille bliver her aldrig, men vi vil arbejde med at sænke hastigheden, anvende støjreducerende asfalt og holde uvedkommende trafik væk fra de områder. Det er et spørgsmål om livskvalitet. Vi er interesseret i at få nedbragt støjniveauet og værne om de relativt støjsvage naturområder, vi har.
Psykolog Dorthe Djernis er leder af haveterapien ved Terapihaven Nacadia i Hørsholm, som er et forskningsprojekt under Københavns Universitet. Hun glæder sig over kommunernes prioritering af stilleområder og siger, at det er tiltag, som kan gøre en forskel i livskvaliteten.
Stilhed frigør opmærksomhed, mens støj får mennesket til at være lidt mere på vagt, og man vil hurtigt kunne mærke en lettelse i systemet, hvis man er i et støjende miljø og kommer til rolige omgivelser. Det er som en lise for sjælen, for så skal man ikke kæmpe, siger Dorthe Djernis.
Stilhed kombineret med natur har en særlig indvirkning på psyken, forklarer Dorthe Djernis. Hun siger:
Det er en anden opmærksomhed, vi bruger, når vi er i byrum, i forhold til når vi er i naturen. Er man i byrum, skal man bruge energi på at skelne og sortere skiftende stimuli. I naturen anvender man en anden opmærksomhed, som virker sådan, at den faktisk kan oplade vores batterier.