Stram flygtningepolitik øger udviklingsbistand

Næste år stiger bistanden til u-landene, fordi regeringen forventer, at der skal bruges færre penge på at modtage asylansøgere i Danmark. Hjælpeorganisationerne efterlyser stærkere indsats

Ifølge udenrigsminister Kristian Jensen (V) vil udviklingsbistanden til u-landene vil næste år stige med små to milliarder kroner. Arkivfoto.
Ifølge udenrigsminister Kristian Jensen (V) vil udviklingsbistanden til u-landene vil næste år stige med små to milliarder kroner. Arkivfoto. Foto: Scanpix.

Udviklingsbistanden til u-landene vil næste år stige med små to milliarder kroner, lover udenrigsminister Kristian Jensen (V) i forbindelse med fremlæggelsen af regeringens finanslovsforslag for 2017.

Det skyldes ikke, at regeringen har fortrudt sin målsætning om at holde udviklingsbistanden på 0,7 procent af bruttonationalindkomsten, hvilket førte til en historisk nedskæring sidste år på cirka 3,5 milliarder kroner, men først og fremmest, at der forventes langt færre flygtninge til Danmark både i år og de kommende år, end regeringen oprindeligt regnede med.

Faldet skyldes ifølge regeringen, at man både fra dansk og europæisk side gjorde det sværere for flygtninge at bevæge sig gennem Europa.

Dermed skal der bruges færre penge til asylmodtagelse. Det er en udgift, der det første år betales af udviklingsbistanden, men i 2017 forventes at blive cirka 1,3 milliarder kroner lavere end tidligere vurderet. Tilsvarende vil der i år være cirka 1,1 milliarder kroner tilovers på kontoen til asylmodtagelse.

”Vi får nu flere penge til at investere direkte i at hjælpe flygtninge i nærområderne, og ikke mindst ofrene for krigen i Syrien. Men vi får også flere penge til at skabe udvikling og forebygge nye flygtninge- og migrationsbevægelser, der truer vores egen sikkerhed og velfærd,” siger Kristian Jensen i en kommentar.

Regeringen agter blandt andet at bruge en milliard kroner, fordelt over 2016 og 2017, på nærområderne – en populær betegnelse for områder, der grænser op til lande i krig eller konflikt, for eksempel Syrien og dets nabolande.

Det skæpper også ekstra cirka 340 millioner kroner i kassen med udviklingsbistand, at der er økonomisk vækst i Danmark. Det får bruttonationalindkomsten til at stige, og så udgør de 0,7 procent et højere beløb, nemlig 15 milliarder og 17 millioner kroner i 2017 mod 14 milliarder og 777 millioner kroner i år.

De store tal modtages dog med behersket begejstring blandt hjælpeorganisationerne, som stadig ømmer sig efter milliardnedskæringerne sidste år.

Laust Leth Gregersen er politisk chef i Red Barnet og formand for Globalt Fokus, et netværk af 80 danske humanitære og udviklingspolitiske organisationer. Han hæfter sig ved, at der er et udtalt misforhold mellem de penge, regeringen samlet set sparer på asylområdet, og så de penge, den har til hensigt at anvende i nærområderne.

”Man har over en milliard kroner tilovers i år, men man planlægger kun at bruge 525 millioner kroner blandt flygtninge i nærområderne. Det er dybt skuffende, når man tænker på behovet, og det er meget ugennemskueligt, hvor de resterende penge havner,” siger Laust Leth Gregersen.

Han understreger samtidig, at selvom organisationerne selvfølgelig er glade for, at det samlede beløb til udviklingsbistand i 2017 stiger – ”hver en øre mere er dejlig”, som han siger – ændrer det ikke ved, at omkring 17 procent af udviklingsbistanden går til formål i Danmark:

”Der skal jo slet ikke bruges udviklingsbistand i Danmark. Vi skal modtage og behandle flygtninge anstændigt, men de udgifter må vi have råd til at dække ad andre kanaler.”

I Dansk Røde Kors har generalsekretær Anders Ladekarl også svært ved at få armene op.

”Det er altid godt, når der afsættes flere penge til mennesker i nød, men beløbene har ikke en størrelse, så du får mig til at råbe af begejstring. Vi ligger stadig på 0,7 procent af bruttonationalindkomsten, og det er alt for lidt, når vi ser på de udfordringer, verden står med. Vi er midt i en historisk flygtningekrise,” siger han.