Det er meget betænkeligt, hvis danske politikere ved en hovsa-beslutning udvider beføjelserne for efterretningstjenesterne efter terroren i Frankrig. Men desværre ligner de seneste dages debat om øgede beføjelser til Politiets Efterretningstjeneste (Pet) og stramninger i lovgivningen til forveksling den diskussion, som fulgte i kølvandet på terrorangrebet mod USA den 11. september 2001.
Det mener medlem af Venstres folketingsgruppe Birthe Rønn Hornbech, der var integrations- og kirkeminister 2007-2011 og retspolitisk ordfører fra 1994 til 2007.
”Når jeg ser på den aktuelle debat, hvor man skyder med 117 uigennemtænkte forslag fra alle politiske sider, ligner det totalt den debat, vi har haft tidligere. Det er utilfredsstillende, at der kommer så mange modstridende og uigennemtænkte meldinger. Efter den 11. september havde vi et meget grundigt lovgivningsarbejde, og jeg mener, at vi nogenlunde har taget højde for de situationer, der kan komme,” siger Birthe Rønn Hornbech.
Den tidligere minister vil ikke tage konkret stilling til borgerlige politikeres forslag om, at danske statsborgere, der angriber danske styrker, skal kunne dømmes for landsforræderi. Men hun synes, det er på sin plads, at justitsminister Mette Frederiksen (S) har bedt det rådgivende organ Straffelovrådet definere landsforræderi.
Statsminister Helle Thorning Schmidt (S) meddelte desuden i denne uge, at regeringen vil bede relevante myndigheder undersøge, om efterretningstjenesterne har brug for flere beføjelser.
”Hvis man ved hovsa-beslutning vil udvide Politiets Efterretningstjeneste ved at indskrænke resten af politistyrken, er jeg stærkt imod. Politiets opgaver ændrer sig og udvider sig. Jeg mener ikke, at normeringerne er fulgt med. Der er brug for en grundig analyse af, hvilke ressourcer hele politiet har brug for. Samtidig advarer jeg stærkt imod, at man lægger opgaver til Politiets Efterretningstjeneste, der bør klares af det øvrige politi,” siger Birthe Rønn Hornbech, der tidligere har været vicepolitimester.
Mere overordnet er Birthe Rønn Hornbech bekymret for, om politikere i deres iver for at bekæmpe terror indfører love, der rammer almindelige borgeres retssikkerhed.
”Fordi der findes nogle få ekstremister, er det dødsensfarligt at slå alle muslimer i hartkorn. Det, jeg savner hos danskerne, er, at vi i langt højere grad står fast på egne værdier, sådan så ekstremisterne kan se det. Vi har svækket vores eget folkelige bolværk ved at blive mere og mere historieløse. Det er farligt, at vi fremstår som et land, hvor ekstremister med stærke holdninger synes, at vi er meget svage. Vi skal gøre os klart, at der er en kæmpe forskel på den danske folkekirke og islams sammenblanding af religion og politik. Kristendommens skelnen mellem religion og politik er en af forudsætningerne for demokrati i de nordiske lande,” siger Birthe Rønn Hornbech.
Men er det ikke meget rimeligt, at politikere efter angrebene i Paris kommer med forslag til, hvordan en lignende situation kan forebygges?
”Det er skadeligt for debatten, at nogle politikere i et valgår har indledt et kapløb med forslag til stramninger. Det kræver utrolig meget omtanke at ændre lovgivningen på det her felt. Vi risikerer at svække demokratiet og i sidste ende gavne terroristerne. Heldigvis ved vi, at mange af de politiske enkeltudmeldinger sjældent bliver til lovgivning. Vi har vedtaget en terrorlovgivning efter 2001. Det skal undersøges, om der er et hul i loven i forhold til de danskere, der drager krig i Syrien. Hvis Straffelovrådet finder, at det er tilfældet, så vil loven formentlig blive ændret. Den slags indgreb skal altid afvejes i forhold til de demokratiske værdier. Vi skal passe meget på, at vi ikke taber hovedet.”