Strategi for udvikling ignorerer religion

Religion er glemt i Udenrigsministeriets udkast til en ny udviklingsstrategi, mener flere danske trosbaserede organisationer. Høringssvar peger på, at religiøse aktører skal ind i strategien

Udenrigsminister Kristian Jensen (V) afholder folkemøde på Krogerup Højskole mandag den 4. april 2016. Her bliver der blandt andet diskuteret ny dansk udviklingsstrategi, og hvordan Danmark bedst kan bruge sin udviklingsbistand.
Udenrigsminister Kristian Jensen (V) afholder folkemøde på Krogerup Højskole mandag den 4. april 2016. Her bliver der blandt andet diskuteret ny dansk udviklingsstrategi, og hvordan Danmark bedst kan bruge sin udviklingsbistand. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen.

Radikalisering, radikalisering, radikalisering.

Ordet går igen i udkastet til Danmarks nye udviklingspolitiske og humanitære strategi, Verden 2030.

Religion er derimod forbavsende fraværende. Flere danske trosbaserede organisationer efterlyser anerkendelse af religions betydning i udviklingslandene og de muligheder, der ligger i at samarbejde med religiøse aktører.

”Religion nævnes kun én gang i strategien, nemlig i forhold til beskyttelse af minoriteter. Det er en stor fejl, fordi religion er så grundlæggende, når vi kommer uden for de danske grænser. Religiøse ledere og institutioner spiller en helt afgørende rolle i mange menneskers liv – også for deres holdninger og værdier. Hvis man overser religions rolle og værdi, går man glip af afgørende redskaber til at nå de resultater og mål, der bliver opstillet i udviklingsstrategien,” siger Kirsten Auken, der er chef for fattigdomsbekæmpelse hos Danmission.

Netværket for religion og udvikling, der er et samarbejde mellem organisationerne ADRA, Danmission, Dansk Missionsråd, Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling og Folkekirkens Nødhjælp, har sammen med Caritas indsendt et samlet høringssvar til udviklingsstrategien.

Samtidig har Danmission og Folkekirkens Nødhjælp indsendt separate høringssvar. Efterspørgslen på religion går igen.

Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, mener, at det vil styrke strategien, hvis det eksplicit bliver nævnt, hvordan religiøse aktører kan have en positiv indflydelse på udviklingsarbejdet.

Hun mener, at der er en forfejlet frygt for at nævne religion som en del af løsningen.

”Vi synes, der er en håndskyhed, når religion ikke bliver nævnt i strategien. Vi siger ikke, at vi skal ud og missionere, og vi siger ikke, at religion ikke har spillet en rolle i forhold til kvinders ulighed, men man bliver nødt til at adressere det. Når vi ser kirker, der fastholder kvinder i ulighed, går vi ind og arbejder med dem. For os handler det ikke om, at man skal være religiøs, men jo mere man forstår af den kultur, de normer og den religion, der er i landet, jo mere udvikling kan man nå,” siger Birgitte Qvist-Sørensen.

I udviklingsstrategien er der et stærkt fokus på at skabe fred og stabilitet i verden samt på arbejdet med unge. Begge dele kræver, at man indtænker religiøse ledere som præster og imamer, mener Danmission.

”Når man kigger rundt omkring i verden, er der religiøse ledere, som bidrager til konflikter. Derfor skal vi også inddrage religiøse ledere i løsningen,” siger Kirsten Auken.

Seniorforsker ved DIIS Lars Engberg-Pedersen forsker i udviklingsarbejde. Han mener ikke, at der er behov for, at religion skrives ind i udviklingsstrategien.

”De har en generel pointe i, at religiøse aktører er meget vigtige for mange mennesker i fattige lande, men jeg synes ikke, at der skal være en kamp for at få det ind i strategien. Vi må se på, hvad der er vigtigt i en officiel dansk udviklingspolitik, og der er religion ikke så centralt, at det skal nævnes og behandles udtømmende.”

Selvom religion ikke er nævnt i udviklingsstrategien, mener han, at Udenrigsministeriet er opmærksomt på religions rolle i udviklingsarbejde.

Udenrigsminister Kristian Jensen (V) ønsker ikke at medvirke i artiklen, da ministeriet endnu ikke har et overblik over alle høringssvar.