SU-nedskæringer skubber ressource-svage studerende ud

Hvis regeringen fjerner det ekstra SU-år, risikerer man at skubbe studerende fra samfundets nederste lag væk fra uddannelserne

Hvis regeringen fjerner det ekstra SU-år, risikerer man at skubbe studerende fra samfundets nederste lag væk fra uddannelserne, mener uddannelsesforskere. Her ses studerende på biblioteket på Copenhagen Business School i København.
Hvis regeringen fjerner det ekstra SU-år, risikerer man at skubbe studerende fra samfundets nederste lag væk fra uddannelserne, mener uddannelsesforskere. Her ses studerende på biblioteket på Copenhagen Business School i København. Foto: Jakob Boserup Denmark.

Studerende på videregående uddannelser skal hurtigere igennem studierne, for det vil betyde besparelser på SU-udgifter og samtidig give flere skattekroner i statskassen, når de studerende kommer ud på arbejdsmarkedet.

Sådan lyder det fra S-R-SF-regeringen forud for forårets forhandlinger om uddannelsesstøtte.

LÆS OGSÅ: SU er ikke kun forkælelse

Angiveligt skal SU-udgifterne barberes med omkring en milliard kroner, og uddannelsesminister Morten Østergaard (R) sagde i et interview med Berlingske i går, at regeringen bliver nødt til at se på, om der kan hentes besparelser i uddannelsesstøtten. Ministeren pointerede samtidig, at det fortsat ikke skal være størrelsen på pengepungen, der afgør, om man kan tage en uddannelse i Danmark, men ifølge flere uddannelsesforskere vil SU-besparelser netop ramme de dårligst bemidlede studerende, som kommer fra det, der i fagsprog kaldes uddannelsesfremmede hjem.

Tænketanken DEA, der har uddannelse som hovedområde, udgav i november vidensopsamlingen Hvordan påvirkes studerendes incitamenter af SU-reformer? baseret på erfaringer fra Tyskland, Finland og Holland. Rapporten viste, at SU-besparelser får studerende hurtigere igennem uddannelserne, men også at de medfører social uddannelsesslagside.

I lande, hvor man har reduceret mængden af SU-klip, har det haft en positiv effekt på de studerendes gennemførselstid, men analysen viser samtidig, at det har tendens til at mindske optaget og øge frafaldet særligt blandt unge fra uddannelsesfremmede hjem, som løber vild og har behov for særlig støtte til at gennemføre en længere uddannelse, siger Bjarne Lundager Jensen, vicedirektør i DEA.

LÆS OGSÅ: Minister erkender SU-kovending: Vi har ændret holdning

Samme toner dog med forbehold lyder fra forskningsleder Jacob Nielsen Arendt fra Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, KORA.

Han offentliggjorde i 2012 en undersøgelse, som viste, at den høje danske SU har fået flere unge fra ikke-boglige hjem til at studere.

Vi har ikke særligt velunderbyggede undersøgelser af, om det vil ramme socialt skævt at skære det ekstra SU-år. Men alt andet lige vil det gøre det mindre attraktivt at gå i gang med en uddannelse, og det kan ramme socialt skævt. Det kan også betyde, at nogle studerende uden SU tvinges til at arbejde og dermed dropper helt ud af uddannelsen, siger Jacob Nielsen Arendt.

Fra 2001 til 2012 er SU-udgifterne vokset fra 8,4 milliarder kroner til 17 milliarder i takt med, at stadigt flere bliver optaget på de videregående uddannelser.

På disse giver de nuværende SU-regler ret til kontant støtte i den normerede studietid ofte fem år plus 12 måneder.

Det ekstra år vil regeringen angiveligt skære væk, men det kan være risikabelt for de studerende fra samfundets nedre grupper, mener Bjarne Lundager Jensen fra DEA.

Mange universitetsstuderende fra de grupper bliver forskrækkede over, at så stor en del er selvstudier. Dem vil det ikke hjælpe at fjerne det såkaldte fjumreår, for hvis man ikke har en familie til at hjælpe sig, er det sværere at holde fast.

Ifølge Danske Studerendes Fællesråd vil besparelser mindske den lige adgang til uddannelse, og da SU-sparedebatten senest rullede ved udgangen af 2010, pointerede Martin D. Munk, professor i sociologi ved Aalborg Universitet, at afskaffelse af det ekstra SU-år og dermed strammere studieøkonomi vil betyde større usikkerhed blandt unge fra lavere sociale lag.

Godt nok vil den brede gruppe studerende komme hurtigere igennem, men de svageste vil i højere grad afholde sig fra at tage en videregående uddannelse.

I går sagde professoren til Kristeligt Dagblad, at det stadig kan være tilfældet, men at meget afhænger af, præcis hvordan SUen bliver beskåret.