Svære traumer kan gøre ofre psykisk stærke

Krig, voldtægt og andre alvorlige traumer fører til psykologisk vækst for en del af de ramte, viser ny forskning blandt veteraner og ofre for seksuelle overgreb. Evnen til at balancere positive og negative minder er med til at forudsige, om forfærdelige oplevelser fører til positive forandringer, siger forsker

Martin Aaholm mistede begge ben og fem fingre i en eksplosion i Afghanistan. Det satte ham i gang med en proces for at få det menneske, han gerne vil være, til at stemme overens med den, han kan være uden fingre og ben. Nu føler han sig usårlig.
Martin Aaholm mistede begge ben og fem fingre i en eksplosion i Afghanistan. Det satte ham i gang med en proces for at få det menneske, han gerne vil være, til at stemme overens med den, han kan være uden fingre og ben. Nu føler han sig usårlig. . Foto: Petra Theibel Jacobsen.

Hold 7 i Afghanistan var det, man kalder et hårdt hold. Soldaterne bekæmpede blandt andet Taleban fra patruljebasen Armadillo midt i Helmanddalens fjendeland, og tre mistede livet, mens 15 blev såret i krigen.

Men Hold 7 var også et hold, hvor en del af soldaterne har haft en forbløffende evne til at håndtere de traumer, de blev udsat for, og hvor flere beskriver, at de føler sig bedre i stand til at tackle livet efter deres voldsomme oplevelser i krig.

Det viser et studie fra Aarhus Universitet, der har kortlagt såkaldt posttraumatisk vækst blandt soldaterne og desuden undersøgt, hvorfor nogle mennesker har en selvoplevet følelse af at vokse psykologisk efter rystende oplevelser.

”Jeg siger ikke, at en soldat er styrket, fordi han for eksempel har mistet et ben; han havde givet haft det bedre uden den oplevelse. Men livsomvæltende oplevelser baner for nogle vejen for, at de føler sig stærkere, mindre hjælpeløse eller bedre i kontakt med deres værdier over tid. Jeg ser det som en psykologisk sund måde at håndtere traumatiske oplevelser på,” siger seniorforsker Søren Risløv Staugaard, som er hovedforfatter på studiet.

Læs Martins historie: Da jeg vågnede på Riget, tænkte jeg: Hvorfor mig?

Også blandt andre traumeoverlevere har danske forskere sporet positive ændringer som følge af negative oplevelser.

To ofre for seksuelle overgreb forklarer blandt andet:

”Jeg har oplevet dybder i mit sind, jeg aldrig var klar over, og jeg har erfaret, hvor skrøbelige mennesker er.”

”Jeg ved, at der er meget mere, jeg kan og vil med skolen og i mit liv.”

Svarene optræder i en endnu ikke publiceret forskningsartikel af ph.d.-stude- rende Nina Beck Hansen med flere om ændrede livsanskuelser blandt voldtægtsofre. Her angiver hver femte kvinde, at overgrebet ændrede deres syn på livet i positiv retning.

”Der er altså traumeoverlevere, der kan vende oplevelsen til noget positivt, selvom det ikke er normen, når det gælder seksuelle overgreb,” siger hun.

Posttraumatisk vækst er et forholdvis nyt begreb i psykologien. Det dækker over, at nogle mennesker oplever en positiv udvikling efter en traumatisk hændelse, blandt andet i form af tættere relationer til andre, positive ændringer i selvopfattelsen og et dybere og mere spirituelt livssyn.

251 kampsoldater udstationeret til fremskudte baser i Helmand deltog i studiet fra Aarhus Universitet, der altså undersøgte fænomenet i en gruppe, hvor mange med stor sandsynlighed ville blive udsat for dramatiske oplevelser. Soldaterne udfyldte spørgeskemaer før, under og efter missionen, og 35 procent rapporterede om posttraumatisk vækst.

Resultatet svarer til et andet studie udført af forsvarets psykologer. Her rapporterede soldaterne især, at deres værdsættelse af livet var blevet større, og at de havde fået større personlig styrke efter udsendelsen.

I Aarhus undersøgte forskerne imidlertid også, hvilke faktorer, der kan forklare, hvorfor nogle mennesker vokser af skade, mens andre ikke gør.

En forudsætning er, at traumatiske hændelser overhovedet har fundet sted.

”Det, du har oplevet, skal have ødelagt noget i dit liv, du skal være rykket op med rode,” siger Søren Risløv Staugaard.

Teorien taler om en omvendt u-kurve: Er traumet for svagt, er der ingen vækst. Omvendt kan traumer være så stærke, at der heller ingen positiv udvikling er at hente i ulykken. På den måde fandt forskerne, at kamphandlinger var en faktor, der forudsagde vækst blandt soldaterne.

Andre faktorer var social støtte, ligesom åbenhed som personlighedstræk spillede en rolle.

Helt nyt var dog, at soldaternes minder fra missionen havde betydning for det psykologiske efterspil. Mere præcist oplevede veteraner i højere grad vækst, hvisbåde positive og negative minder stod stærkt i erindringen om missionen.

”Måske gik du på en IED (vejsidebombe, red.), men andre minder, det kan være om kammeratskabet, står lige så stærkt. Når gode og dårlige minder eksisterer side om side, får du en mere samlet og balancereret fortælling om udsendelsen. Det handler om at bygge et narrativ, hvor traumet kan placeres ind i din livshistorie,” siger Søren Risløv Staugaard og åbner en dør på klem for, at det er strategier, der måske kan bruges terapeutisk i behandlingen af traumatiserede mennesker.

”Jeg tror personligt, det er en kognitiv stil, nogle har. Måske er det biologisk betinget, måske kan det læres. Det er en psykologisk fleksibilitet, og har man den, er man mere beskyttet,” siger han.

Veteraner, ofre for trafikuheld og kritisk syge er nogenlunde velundersøgte grupper i litteraturen omkring posttraumatisk vækst. Anderledes forholder det sig med voldtægtsofre, som Nina Beck Hansen undersøgte på Syddansk Universitet.

Seksuelle overgreb adskiller sig fra andre traumer, fordi overleverne har en meget høj grad af posttraumatisk stress (PTSD) efterfølgende, og fordi overgrebet er forbundet med stigmatisering, forklarer hun.

Tre måneder efter overfaldet følte 17 procent af 122 kvindelige ofre for voldtægt og voldtægtsforsøg, at traumet havde flyttet deres livsanskuelse i positiv retning. Jo længere tid, der gik, jo flere følte positive effekter. Et år efter beskrev 20 procent, at de havde fået et mere positivt syn på livet.

Forskningen så desuden på sammenhænge mellem symptomer på PTSD og ændret livssyn og fandt, at et positivt forandret livssyn mindskede symptomer på PTSD. Desværre tyngede PTSD uforholdsmæssigt meget tungere for den mwajoritet, der følte, at de havde fået et mere negativt syn på livet.

”Det negative skader altså mere, end det positive gavner,” opsummerer Nina Beck Hansen.

Af samme grund er hun skeptisk i forhold til at arbejde med potentielt positive eftervirkninger af et overgreb i forbindelse med terapi:

”Vi fandt, at forskellige traumegrupper som veteraner og voldtægtsofre ikke umiddelbart kan sammenlignes. De fleste oplever, at voldtægt kun er skidt. Så skal man ikke tvinges til at hente noget positivt i overgrebet, men måske hellere acceptere, at oplevelsen var negativ og har påvirket negativt og så komme videre med livet,” siger hun.

Ph.d. og psykolog Faezeh Zand har undersøgt posttraumatisk vækst blandt kampsoldater i sit postdoc-projekt ved Københavns Universitet. Men også som praktiserende psykolog har hun set den modstandskraft, der hjælper alle typer af traumatiserede mennesker med at klare de ekstreme oplevelser, de var igennem.

Ligesom Søren Risløv Staugaard forbinder hun posttraumatisk vækst med det enkelte menneskes evne til at ændre kurs, når livet langer ud:

”Jeg har blandt andet behandlet en mellemøstlig kvinde med en flugthistorie, der var potentielt meget traumatiserende. Hun havde været forfulgt på livet; født i dølgsmål; mistet sin sociale position og al kontakt med sin mand og to andre børn i flere år. Men i dag var hun glad og taknemmelig for at være i live og have genfundet sin familie. Hun fandt mening i en svær situation. Hun var ikke skadet, men helet med ar på,” siger Faezeh Zand.