Svært at finde frivillige til at hjælpe folk med handicap

Handicaporganisationerne har vanskeligt ved at få danskerne til at melde sig som frivillige hjælpere for handicappede. Dermed kommer handicappede til at mangle det nærvær og de oplevelser, som frivillige kan være med til at give

"Det er jo ikke sådan, at fordi man har en funktionsnedsættelse, så er ens nysgerrighed og lyst til at opleve livet også nedsat," siger Janus Tarp, næstformand i PTU.
"Det er jo ikke sådan, at fordi man har en funktionsnedsættelse, så er ens nysgerrighed og lyst til at opleve livet også nedsat," siger Janus Tarp, næstformand i PTU.

De handicappede - dem tager det offentlige sig af.

Den indstilling er udbredt blandt danskerne, der flittigt stiller op som besøgsvenner for ensomme ældre og udsatte børn, men glimrer ved deres fravær, når det gælder frivilligt arbejde med mennesker, der har et fysisk eller mentalt handicap.

”Man kan ikke ligefrem sige, at vi vader i frivillige,” siger formand for Danske Handicaporganisationer Thorkild Olesen, der fortæller, at flere organisationer har mere end almindeligt svært ved at tiltrække frivillige, der er villige til at investere deres tid i samvær og oplevelser med handicappede - for eksempel et besøg, en tur i naturen eller en aften i biografen.

”Det er desværre stadig en udbredt misforståelse, at de offentlige institutioner og de professionelle omsorgsgivere kan og bør dække de handicappedes behov for social kontakt og samvær. Samtidig betyder berøringsangst over for mennesker, der er anderledes - og bekymring for at gøre eller sige noget forkert - at de fleste vælger noget, de er trygge og bekendte med, for eksempel at blive besøgsven for en ældre,” siger Thorkild Olesen.

Det efterlader mange handicappede i et tomrum, hvor de mangler både nærvær, social kontakt og de oplevelser, der giver hverdagen indhold og værdi. En undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at over 20 procent af de handicappede føler sig ensomme og aldrig eller kun sjældent har kontakt med familie og venner. Mange føler heller ikke, at de har nogen at tale med eller bede om praktisk hjælp, når de har brug for det. Til sammenligning er andelen af personer uden handicap, der ofte føler sig ensomme, fire procent.

”Undersøgelsen viser jo med al tydelighed, at der er behov for en social indsats,” siger Janus Tarp, der er næstformand i PTU - Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede.

Han understreger, at mennesker med handicap ikke mangler hverken lyst eller mod på at opleve verden og være sammen med mennesker. De kan bare ikke opsøge det, hvis de ikke får den rigtige hjælp.

Det er jo ikke sådan, at fordi man har en funktionsnedsættelse, så er ens nysgerrighed og lyst til at opleve livet også nedsat. Mange med handicap er bare helt afhængige af hjælp for overhovedet at komme ud og rundt. De får måske en ledsager stillet til rådighed i et par timer om ugen, og det er jo slet ikke nok for at leve et fuldt og helt liv, hvor man kan udvikle sig og vedligeholde sociale relationer,” siger Janus Tarp.

LEV - Landsforeningen for udviklingshæmmede har i flere omgange forsøgt at starte besøgsordninger, men er kun lykkedes med det i et meget begrænset omfang.

Fra dem lyder det, at manglen på frivillig indsats er et stort tab for deres medlemmer, da det i overvejende grad overlader dem til kunstigt skabte relationer og institutionaliserede venskaber.

”Vi har haft svært ved at få frivillige. De fleste synes, det er for voldsomt at involvere sig med mennesker, der er så markant anderledes end dem selv. Men det er ganske enkelt ikke godt nok for vores medlemmer, at de bliver placeret i små grupper med andre, der er som dem, rundt omkring på landets bosteder. De har - ligesom alle os andre - brug for at komme ud og møde verden og danne venskaber og relationer, som de selv har valgt. Kemi og personlige præferencer er ikke noget, det offentlige system kan erstatte,” siger formand for LEV Sytter Kristensen.