Vi er på vej tilbage mod en behandling af og et syn på de udviklingshæmmede, som vi lagde bag os for 30 år siden.
Sådan lyder kritikken fra organisationer og fagfolk. De ser med bekymring på en øget centralisering af institutioner for udviklingshæmmede, ønsker om mere medicinering samt en barsk tone i debatten, der vækker mindelser om åndssvageforsorgens inhumane behandling af udviklingshæmmede langt op i 1970'erne.
"Der er ikke meget, der har ændret sig, når det kommer til stykket. Vi lever med mange parallelle problemer: Økonomien er knap, og holdningerne er ikke helt det, vi gerne vil have dem til at være. Og de svageste har det stadig svært. Jeg synes desværre ikke, vi har lært ret meget. Og hvis ikke vi tænker os om, kan vi havne i noget af det, der ligner det gamle," siger Palle Simonsen, tidligere konservativ socialminister og formand for Det Centrale Handicapråd.
Det er de store og voksende udgifter til handicapområdet, som har fået kommuner landet over til at varsle besparelser og sammenlægninger. Og som for eksempel har fået Erik Fabrin (V), næstformand i Kommunernes Landsforening (KL), til at kalde handicapområdet for en "gøgeunge" i den kommunale økonomi. Og fået Carsten Kiss-Meyer fra Ikast-Brande Kommune til at opfordre til, at man giver de mest krævende borgere "en ekstra gul pille".
"Der er virkelig sket et skred, når man omtaler de udviklingshæmmede som nogle, der er belastende for samfundsøkonomien. Det er nedværdigende," siger Marie Sonne, næstformand for Socialpædagogernes Landsforbund.
Hun mener, at kommunerne stadig fokuserer primært på gamle kerneområder: skoler, børn og ældre.
Også i foreningen for udviklingshæmmede og deres pårørende, LEV, er Sytter Kristensen meget bekymret:
"Hele området er økonomisk under pres. Så snart krybben er tom, kommer de grimme holdninger til udtryk," siger hun.
Jurist Ane Esbensen, leder af Center for Ligebehandling af Handicappede, oplever, at kommunerne ikke betragter de handicappede som ligeværdige.
"Dette område har brug for opbakning og en høj etik på alle niveauer af indsatsen, Og den kan godt skride, hvis vi ikke har fokus på, at disse mennesker er lige så berettigede til hjælp som du og jeg."
Anny Winther, formand for socialudvalget i KL, mener, handicapområdet i vidt omfang har været forskånet for besparelser. Men hun medgiver, at kommunalpolitikerne bør vælge deres ord med stor omhu:
"Når vi taler om, at det specialiserede område koster mange penge, er der nogle, der kan føle, at de er en belastning, og det bør vi være særlig bevidste om," siger hun.
Og Anny Winther indrømmer, at kommunerne er blevet overvældet af handicapområdets omfang:
"Vi har i første omgang, på grund af en overvældende arbejdsopgave i forbindelse med kommunalreformen, ikke haft tilstrækkelig fokus på det specialiserede område, men nu giver alle kommuner området stor opmærksomhed."