Iført sit hvide kokketøj har Farouq Hasan travlt med at skære salat i køkkenet i den amerikansk inspirererede restaurant The Diner, der ligger mellem tankstationer og caféer på rastepladsen ved en motorvejsudkørsel i udkanten af Vejle.
Siden september har den 39-årige syriske flygtning været i praktik som køkkenmedhjælper. I restauranten med rockmusik i højtalerne, amerikanske flag på væggen, turkis plasticmøber og en benzinstander som interiør laver Farouq Hasan spareribs, steger bacon og forbereder svineretten pulled pork. Det praktiske arbejde i restauranten to dage om ugen kombineres med danskundervisning på sprogskole andre to dage om ugen.
”Jeg har fået et godt arbejde, og jeg tager ikke herfra, før jeg får et fast job. Mit største ønske er at kunne forsørge mig selv,” siger Farouq Hasan.
Den syriske flygtning med den stilfærdige fremtoning er ikke ukendt med fastfoodbranchen, for i Syrien arbejdede han fem år på restauration. Selvom der er lighedspunkter mellem fastfoodkæden i Vejle og hans daværende arbejdsplads i Syrien, er der også store forskelle.
I begyndelsen var Farouq Hasan overrasket over, at chefen i Danmark ikke råbte af sine medarbejdere.
”Jeg kan godt lide det danske system, hvor chefen er ligesom de andre,” siger Farouq Hasan via tolk.
På den anden side af køkkenbordet står hans kollega Magda Søndergaard og lægger ristet bacon på plader.
”Jeg har kun godt at sige om Farouq. Han er flittig og ihærdig, og vi lærer ham nogle ord som strimler og bacon. Han er opmærksom og spørger altid, om han også skal tage kaffe med til mig, og fordelen er, at han ikke smager på baconstykkerne,” griner Magda Søndergaard.
429 flygtninge i Vejle Kommune modtager i øjeblikket den såkaldte integrationsydelse. Af dem er omkring 150 flygtninge i praktik ifølge den såkaldte branchepakkeordning eller i en anden virksomhedsrettet indsats. Vejle var den første kommune, der tog initiativ til branchepakkerne, og ordningen har siden bredt sig til mindst 15 andre kommuner. Idéen er at tilbyde flygtninge kombineret praktik og sprogundervisning inden for områder, hvor der mangler job.
I Vejle kan flygtninge vælge branchepakkeforløb inden for butiksbranchen, rengøring, køkken og service, fødevareindustri, pleje og omsorg samt lagerarbejde. I år er 55 flygtninge kommet videre til et fast job efter en virksomhedsrettet indsats, mens 20 er blevet delvist selvforsørgende.
Farouq Hasan er kurder fra byen Kamishly i Syrien, og han kom til Sandholmlejren i sommeren 2015 sammen med sin kone Yasmin efter en dramatisk flugt gennem Tyrkiet og via Grækenland til Nordeuropa.
Parret fik asyl og blev boligplaceret i Vejle ved årsskiftet. Mens Farouq Hasan har valgt et branchepakkeforløb i restaurationsbranchen, er hans kone i praktik i et supermarked. Ifølge køkken- og restaurantchef Joachim Sørensen er der gode chancer for, at han opnår en fastansættelse.
”Vi har oplevet flygtninge, der vælger ikke at komme her, når de skal i praktik, fordi vi arbejder med svinekød. Og vi har også oplevet, at flygtninge slet ikke dukkede op den første arbejdsdag. Men Farouq har den rette indstilling, nemlig at det her er et arbejde, der skal gøres, og så tager han handsker på, når han skal røre bacon. Han kommer til tiden, og der er ikke en finger at sætte på hans arbejde. Hans store udfordring er det danske sprog,” fortæller Joachim Sørensen. Han understreger også, at det tager ekstra tid at oplære flygtninge.
”Især tager det tid at sætte flygtninge, der ikke kan sproget, ind i arbejdsgangene, men vi tager flygtninge i praktik, fordi vi gerne vil tage et samfundsmæssigt ansvar.”
Virksomhedskonsulent Janne Schou Madsen fra Vejle Jobcenters særlige projekt ”Nydanskere på Vej” besøger jævnligt Farouq Hasan og hans arbejdsgiver. Hun fortæller, at de nye flygtninge ikke blot skal lære at udfylde jobbet. De skal også kunne omgås kollegerne og begå sig socialt.
”Nogle er meget interesserede i at få et job og tilpasser sig hurtigt de skrevne og uskrevne regler. Andre hænger mere fast i det, de kom fra. Hvis flygtninge vil i praktik inden for køkken- og restaurationsbranchen, så skal de også kunne arbejde med svinekød. De kan ikke udeblive fra deres arbejde lovligt, fordi de ikke kan håndtere svinekød, så må de finde et andet job inden for eksempelvis rengøring,” siger Janne Schou Madsen.
I Vejle er erfaringen , at mange syrere og eritreere har svært ved at lære dansk, selvom de gør sig ihærdige anstrengelser.
”Det kan også være svært at falde ind i tonen og vanerne på en dansk arbejdsplads. Forleden besøgte jeg en arbejdsplads og talte med en syrer, der var kommet for sent. Han undskyldte sig med, at han kun var kommet fem minutter for sent. Han fortalte, at i Syrien kommer man først for sent, når man er mødt et kvarter efter den aftalte tid. Men i Danmark er kravet at møde præcist,” fortæller Janne Schou Madsen.
Hun forklarer, at de mange nye flygtninge fra Syrien og Eritrea generelt er meget opsatte på at finde job.
”Men det kan være vanskeligt at erkende, at det tager tid at komme ind på det danske arbejdsmarked og lære sproget. Det er ikke altid lettest for de veluddannede at få job, for mange i den gruppe må erkende, at de faktisk ikke kan bruge deres uddannelse. Ofte har menneskesmuglerne fortalt, at det var let at finde job i Danmark, men desværre er virkeligheden en anden,” fortæller Janne Schou Madsen.
Arbejdsmarkedschef Birgit Thorup fra Vejle Kommune forklarer, at den brancherettede indsats er en stor fordel også, i de tilfælde, hvor praktikforløbene ikke udmønter sig i et job i første omgang.
”Flygtningene får en meget konkret oplevelse af, hvad det vil sige at arbejde i Danmark,” siger Birgit Thorup.
Ifølge Lars Larsen fra firmaet LG Insight, der har udviklet branchepakkerne i samarbejde med Vejle Kommune, er en af fordelene ved branchepakkerne, at flygtningene meget hurtigt stifter bekendtskab med de dele af arbejdsmarkedet, hvor der er ledige jobs.
”Samtidig styrker det danskkundskaberne, at der bliver skabt en sammenhæng mellem praktikken og sprogundervisningen. I sprogundervisningen lærer man fagudtryk, der er relevante på arbejdspladsen. Men hvis flygtninge skal have et fast arbejde, kræver det, at jobbene er der. Jeg tror, at mange af de flygtninge, der er i virksomhedsrettet praktik, er parate til at få job, hvis der bliver et opsving. Idéen er at få flygtninge hurtigt i gang på en arbejdsplads ud fra en tankegang om, at har de først et job, er det lettere senere at rykke til et andet job og videreuddanne sig,” siger Lars Larsen.
Over en kop kaffe i restauranten mødes Farouq Hasan sammen med Janne Schou Madsen og køkkenchef Joachim Sørensen for at evaluere de seneste uger. Tilbagemeldingen fra Joachim Sørensen er positiv.
Farouq Hasan selv er godt klar over, at han bliver nødt til at blive bedre til dansk.
”Jeg har ikke gået så længe i skole, og jeg har aldrig haft let ved skolen eller ved at lære sprog. Jeg vil have et arbejde og lære dansk,” siger Farouq Hasan, der understreger, at han kun har mødt venlighed i Danmark.
Lige nu satser han og hans hustru Yasmin på at finde fast job i Vejle, men hvis der bliver fred i Syrien, vil de måske vende tilbage.