I et asylcenter på Langeland bor den 42-årige asylsøger Ziad Mohamed Faour sammen med sin 13-årige søn. Inden borgerkrigen havde den tidligere brugtvognsforhandler et godt liv.
I dag har han mistet alt.
Syrerne er den største gruppe blandt de 14.000 asylsøgere, der sidste år kom til Danmark. Men chancen for, at Ziad og de i alt godt 12.000 syriske flygtninge og asylsøgere i Danmark kan vende hjem, er minimal.
Intet tyder på en løsning på borgerkrigen, der ifølge nye tal fra FN's Flygtningehøjkommissariat UNHCR har resulteret i fire millioner flygtninge i udlandet og 7,6 millioner internt fordrevne.
Danmark og andre vestlige lande må derfor besinde sig på, at de syriske flygtninge formentlig skal have permanent ophold.
Sådan lyder meldingen fra den libanesiske forsker Maha Yahya, der i en årrække har været rådgiver for FN og i dag er ansat ved den uafhængige amerikanskbaserede tænketank Carnegie i Beirut, hvor hun følger flygtningesituationen i Syrien.
”I langt de fleste tilfælde vil de syriske flygtninge ende med at blive i de lande, hvor de søger asyl.
Syrien er delt mellem forskellige oprørsgrupper, og det vil gøre det umuligt for mange at vende hjem.
Vi har set et tilsvarende mønster i Irak, hvor meget få flygtninge er vendt tilbage.
Selv hvis der skulle blive fred i morgen, vil det tage mellem fem og ti år, før forholdene er stabile nok til, at syrere i stort tal kan vende hjem,” siger Maha Yahya.
Den libanesiske forsker understreger, at det for mange af de syriske flygtninge er vanskeligt at omstille sig til et liv i Europa, blandt andet fordi de fleste syrere kun taler arabisk, og fordi uddannelsesniveauet blandt syrere er meget blandet.
”De fleste flygtninge vil gerne vende hjem, hvis det politiske miljø byder dem velkommen. Det ved vi fra Sydlibanon, hvor flygtninge hurtigt blev repatrieret.
Men i Syrien er der ikke nogen tegn på en løsning.
Derfor vil det være inhumant, hvis ikke vi giver de syriske flygtninge mulighed for at opbygge et nyt liv i udlandet,” siger Maha Yahya.
Dansk Flygtningehjælps generalsekretær Andreas Kamm fortæller, at der er et stærkt ønske om at vende hjem blandt syriske flygtninge.
Men håbet svinder, efterhånden som konflikten nu går ind i sit femte år.
”Hvis Syrien-konflikten tager ti år, og syriske flygtninge slår sig ned i Danmark, og deres børn lærer dansk, så ved vi, at det er svært at vende hjem.
Hvis flygtninge skal vende hjem, kræver det først og fremmest sikkerhed i hjemlandet,” siger Andreas Kamm.
Generelt viser Dansk Flygtningehjælps såkaldte repatrieringsstatistik, at ganske få flygtninge fra Danmark rejser hjem.
De seneste fem år har godt 1000 flygtninge og 1000 indvandrere valgt at rejse retur til deres hjemland.
Den største gruppe er bosniere. Siden 1994 er 2238 flygtninge af de godt 20.000 bosniske flygtninge rejst retur til Bosnien.
Venstres integrationsordfører, Marcus Knuth, der selv har været ansat som seniorrådgiver for Udenrigsministeriets Syrien-program og derfor har arbejdet med syriske flygtninge i Tyrkiet, erkender, at syriske flygtninges repatriering kan have lange udsigter.
”Men jeg er ikke udelukkende pessimist. Mit indtryk er, at de fleste syrere har et stærkt ønske om at vende tilbage.
I det omfang vi kan få lagt pres på de parter, der er involveret i konflikten, for eksempel Iran og Rusland, der støtter præsident Assad, og derved opnå en fredsaftale, så tror jeg, at mange syrere vil vende tilbage,” siger Marcus Knuth.
Dansk Folkeparti stillede under valgkampen forslag om, at dansk asylpolitik skal have langt mere fokus på repatriering.
Partiet ønsker, at flygtninge kun skal opholde sig i Danmark et år ad gangen, så de kan rejse tilbage, så snart forholdene tillader det.
”Fremtiden for de syriske flygtninge bør være i deres hjemland om ikke andet i de områder, hvor der bliver fredeligere forhold.
Hvis vi gør den samme fejl som tidligere og siger til flygtninge, at de kan blive her, så spiller vi menneskesmuglernes kort.
Det er forkert, at vi giver meget bedre vilkår til de flygtninge, der kommer til Danmark via en menneskesmugler fremfor at styrke indsatsen i nærområderne,” siger Dansk Folkepartis udenrigsordfører Peter Skaarup.