Sønderjyder må ikke sende Dannebrog til tops på Dybbøldagen

En afgørelse fra Justitsministeriet påbyder alle offentlige bygninger i Sønderjylland at flage på halv den 18. april, hvor det både er Dybbøldag og langfredag. Selvom privatpersoner selv må bestemme, om flaget skal på hel eller halv, vidner sagen om, at den kirkelige markering prioriteres frem for den nationale

"Vi har en tradition, der byder, at vi normalt flager på hel, men vi følger selvfølgelig retningslinjerne. På Dybbøl Mølle bliver der flaget på halv, og så må vi rydde op i vores flagalle. Man kan ikke flage på halv i en flagallé," siger Jens Møller, der er formand for den selvejende institution Dybbøl Mølle.
"Vi har en tradition, der byder, at vi normalt flager på hel, men vi følger selvfølgelig retningslinjerne. På Dybbøl Mølle bliver der flaget på halv, og så må vi rydde op i vores flagalle. Man kan ikke flage på halv i en flagallé," siger Jens Møller, der er formand for den selvejende institution Dybbøl Mølle. Foto: Morten Juhl/.

Den 18. april er det nøjagtigt 150 siden, at 37.000 preussiske soldater stormede danskernes fæstningsværk ved landsbyen Dybbøl. Hvert år markeres dagen med hejste flag i hele Sønderjylland, men i år falder markeringen sammen med langfredag, hvor offentlige bygninger landet over er forpligtet til at flage på halv. Det har fået en række institutioner i Sønderjylland, blandt andet Hærens Sergentskole, Den Selvejende Institution Dybbøl Mølle, Sønderborg Kommune og Region Syddanmark til at ansøge Justitsministeriet om lov til at flage på hel stang langfredag i 2014.

Nu er der faldet afgørelse i sagen fra Justitsministeriet, der påbyder statslige myndigheders bygninger i regionen at flage på halv, men ellers lader det være op til private institutioner at afgøre, om man ønsker at flage på halv eller hel. Begrundelsen for afslaget på ansøgningen om dispensation er, at de officielle flagdage er tilknyttet en særlig signalværdi. Flagning på langfredag er særlig betydningsfuld og går derfor forud for øvrige officielle flagdage. Det fremgår af Justitsministeriets officielle svar til Region Syddanmark, hvor meldingen modtages med forståelse.

LÆS OGSÅ: Skal flaget på hel eller halv? Flagdilemma i Dybbøl

Vi følger den linje, som Justitsministeriet udstikker. Ministeriet udtaler sig vedrørende de statslige institutioner, og andre offentlige myndigheder er formelt ikke bundet til at følge ministeriets linje. Men det har både regionen og kommunen valgt at gøre. Hvad private gør, blander hverken ministeriet eller vi os i, fortæller Lene Borregaard, der er vicedirektør i Råds- og direktionssekretariatet i Region Syddanmark.

Det er et af de spørgsmål, som har fyldt meget lokalt, fordi der er tradition for at flage på hel på Dybbøldag. Der var et ønske om at vide, hvordan man skal forholde sig til det, og det svar har vi fået nu, siger Lene Borregaard.

Sagen rejser det principielle spørgsmål om, i hvilken rækkefølge kirkelige og nationale flagdage bør prioriteres. Ved tidligere sammenfald mellem kirkelige højtider og nationale flagdage, som det for eksempel var tilfældet i 2004, hvor dagen for Danmarks besættelse faldt på en langfredag, lod man flaget stå på halv hele dagen i stedet for at hejse det på hel klokken 12, som man normalt gør den 9. april. Den kirkelige markering kom altså i første række, og den prioritering har Justitsministeriet nu stadfæstet med afgørelsen. Den prioritering kan man godt forstå i Sønderjylland.

Jens Møller, der er formand for den selvejende institution Dybbøl Mølle, er en af bagmændene til ansøgningen og en ivrig fortaler for sønderjydernes ret til at markere Dybbøldagen, som de har lyst til. Han har tidligere bemærket, at et forbud mod at flage på hel vil få uoverskuelige konsekvenser for fejringen af dagen. Nu respekterer han Justitsministeriets afgørelse.

De kirkelige flagdage står foran alle andre i Danmark, men i Tyskland er det modsat. Det er ud fra det, vi har spurgt. Men vi er heldigvis sådan indrettet, at vi efterlever det råd, vi har fået, siger Jens Møller, der ikke er skuffet over afgørelsen.

Vi har en tradition, der byder, at vi normalt flager på hel, men vi følger selvfølgelig retningslinjerne. På Dybbøl Mølle bliver der flaget på halv, og så må vi rydde op i vores flagalle. Man kan ikke flage på halv i en flagallé.

For Jens Møller er der ingen konflikt mellem den stærke sønderjyske nationalbevidsthed og de kristne traditioner.

LÆS OGSÅ: Pia Kjærsgaard spår: Dybbøl-dagen markeres med flag på halv

Vi vil gerne respektere de mange danske soldater, der mistede livet i en håbløs kamp, men samtidig er den kristne tro baggrunden for hele vores tilværelse. Det er fint med os, at det kirkelige er det, der betyder mest, for kristendommen er baggrund for alt, hvad vi foretager os. Vi kan godt se sagen fra begge sider.

I Sønderjylland spiller Dybbøldagen en særlig rolle for nationalitetsfølelsen. Den preussiske besættelse sidder stadig under huden på sønderjyderne, og det er derfor, at markeringen af dagen betyder så meget for den sønderjyske befolkning. Slaget ved Dybbøl i 1864 markeres ved et stort arrangement i Kongeskansen på Dybbøl Banke, hvor blandt andre dronning Margrethe, statsminister Helle Thorning-Schmidt og officielle gæster fra ind- og udland deltager.

Slaget ved Dybbøl og besættelsen af hele vores landsdel sidder stadig i baghovedet på sønderjyderne. Slaget medførte, at vi tabte Slesvig og måtte leve under tysk herredømme. Det er en del af vores historie, og derfor vækker det vores nationalfølelse, siger formanden for Dansk Folkepartis lokalforening i Aabenraa, Werner Jensen. Han mener, at vores nationalhistorie og kirkens historie er to alen af samme stykke.

Dybbøldagen er ikke en festdag, men en sorgens dag for folk i Sønderjylland. Det vil støde mange, hvis man flager på hel hele dagen.