Tågen sænker sig over flygtningelandsbyerne

RB Plus. Regeringen presses til flygtningelandsbyer. Et flertal vil presse regeringen til at udarbejde rammer ...

Uenigheden mellem Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne om, hvad flygtningelandsbyer overhovedet skal gøre godt for, efterlader regeringen med forholdsvis frie hænder til at analysere idéen kritisk. Regeringen behøver ikke at frygte at få et flertal imod sig på sagen. Foto: Asger Ladefoged / Scanpix Denmark

Uenighed mellem S og DF om, hvad flygtningelandsbyer skal gøre godt for, efterlader regeringen med frie hænder til at analysere idéen kritisk. Venstre er skeptisk, og landsbyerne bliver næppe det columbusæg, der redder kommunernes økonomi og får integrationen på skinner

Debatten om såkaldte flygtningelandsbyer gik højt i Folketinget i går.

Socialdemokraterne vil gerne have de statsdrevne flygtningelandsbyer for at lette kommunernes økonomi. Dansk Folkeparti vil også gerne have dem, men dets mål er primært, at flygtningene skal isoleres, indtil de en dag kan vende tilbage til deres egne lande.

Endelig vil De Konservative bare have undersøgt konsekvenserne at af oprette flygtningelandsbyer, men partiet har ikke taget stilling til, om det vil have dem.

De tre partier, der tilsammen mønstrer 90 mandater, tvinger nu regeringen til inden den 1. marts at fremlægge ”et beslutningsgrundlag for at etablere statslige flygtningelandsbyer”, inklusive en undersøgelse af de økonomiske og integrationsmæssige konsekvenser heraf.

Venstre-regeringen har ellers i månedsvis værget sig mod det socialdemokratiske ønske, men nu har den bøjet sig for flertallet og sætter undersøgelsen i gang.

Integrations- og boligminister Inger Støjberg (V) lægger ikke skjul på, at hun fortsat ser langt flere ulemper end fordele ved idéen. Derfor skal man næppe vente sig, at regeringen om en måned stiller op med et konkret forslag om flygtningelandsbyer som et udlændingepolitisk columbusæg, der både redder kommunernes økonomi og sikrer integrationen af flygtninge i det danske samfund.

Uenigheden mellem Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne om, hvad flygtningelandsbyer overhovedet skal gøre godt for, efterlader regeringen med forholdsvis frie hænder til at analysere idéen kritisk. Regeringen behøver ikke at frygte at få et flertal imod sig på sagen.

Dansk Folkeparti ser flygtningelandsbyerne som et led i værdikampen og et middel til at holde ikke-vestlige indvandrere ude af det danske samfund, helt på linje med permanent grænsekontrol og lavere ydelser til asylsøgere og flygtninge.

For Socialdemokraterne handler det dels om økonomi, dels om at genere regeringen og dels om at signalere en hård udlændingepolitik. Statslige flygtningelandsbyer vil lette kommunernes økonomi, men belaste den statslige økonomi, og det vil gøre det sværere for regeringen at få råd til for eksempel skattelettelser i forhandlinger med sit parlamentariske grundlag.

Når det kommer til integration, er Socialdemokraterne derimod enig med Venstre og for den sags skyld alle andre partier end Dansk Folkeparti om, at flygtninge bør integreres hurtigst og bedst muligt.

Der er også bred enighed om, at integrationspolitikken de seneste 20-30 år er slået fejl, blandt andet fordi beskæftigelsesfrekvensen blandt ikke-vestlige indvandrere stadig ligger langt under, hvad den er for alle andre grupper.

Analysen hos en del af Folketingets partier er, at det har skadet integrationen at klumpe indvandrere sammen i ghettoer, og De Radikale, Enhedslisten, SF og Alternativet angriber forslaget om flygtningelandsbyer for netop at gentage fortidens fejl med nye ghettoer. Og selvom Venstre ikke siger det helt så direkte, er det samme bekymring, der ligger bag partiets tøven.

Socialdemokraternes integrationsordfører, Dan Jørgensen, mener imidlertid godt, at man kan forene bedre integration med en midlertidig placering af flygtninge i de statslige flygtningelandsbyer.

Han bliver sekunderet af Dansk Røde Kors' generalsekretær Anders Ladekarl, som godt kan se for sig, at flygtningelandsbyer kan bidrage til bedre integration, hvis man ”gør det rigtigt.”

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, har erkendt, at de øvrige partier stadig tror på, at integration kan lade sig gøre. Derfor er han nu parat til at acceptere, at flygtninge godt må arbejde uden for flygtningelandsbyerne, når de eventuelt oprettes.

Om det sker, svæver i tågen. Som Venstres udlændingeordfører, Jakob Ellemann-Jensen, nævnte i folketingsdebatten, mangler der fortsat svar på, hvem der skal bygge landsbyerne, hvor de skal ligge, hvem der skal drive dem, om der skal tilknyttes skoler og lægehuse, om man må arbejde uden for byerne, om de skal omkranses af hegn, og om man må færdes ind og ud af dem.

Det er ikke svar, Venstre har travlt med at finde, og det er ikke svar, som oppositionen og Dansk Folkeparti har kunnet enes om at finde.