Taler Folketinget ned til de unge?

Folketinget har ved flere lejligheder brugt humor og satire i sin kommunikation til unge i et forsøg på at vække deres politiske interesse. Ungdomspartier kalder kampagner for fordummende og efterspørger mere politik i Folketingets kommunikation

Ved det netop holdte skolevalg var der blandt andet fest på Christiansborg, mens stemmerne blev talt op.
Ved det netop holdte skolevalg var der blandt andet fest på Christiansborg, mens stemmerne blev talt op. .

Ønsker du at fjerne topskatten, så er du en rigmandsunge, hvis du vil tillade alle hunderacer, er du en hestepige, og hvis du er for en afskaffelse af monarkiet, så er du nok et ”emobarn” (en punk-subkultur, hvis tilhængere dyrker døden og det depressive, red.).

Sådan er virkeligheden, hvis man skal tro en grafik på det netop holdte skolevalgs hjemmeside, hvor Undervisningsministeriet under overskriften ”dagens valgflæsk” forsøgte at komme med et satirisk indspark til de mærkesager, som folkeskoleelever kort forinden havde valgt.

Og det er ikke første gang, at offentlige institutioner i Danmark bruger satire i forsøget på at vække den politiske interesse hos ungdommen. I maj offentliggjorde Folketinget filmen Voteman, der skulle få unge til at stemme til europaparlamentsvalget. Tegnefilmen handlede om supermanden Voteman, der har sex med fem kvinder ad gangen, rider på delfiner og med vold tvinger folk til at stemme på valgdagen.

Men den såkaldte satire er ikke sjov, mener formænd fra flere ungdomspartier, der efterspørger en mere saglig måde at føre kampagne på fra Folketinget. De bør tale op til de unge i stedet for ned, lyder det.

”Det er et problem, at Undervisningsministeriet ikke opfører sig sagligt og objektivt og ikke fremmer en nuanceret debat, som de burde. Koblingen mellem eksempelvis at være 'emobarn' og modstander af monarkiet giver ikke mening. Det er så langt fra virkeligheden, at det udelukkende bliver fordummende,” siger Alex Vanopslagh, der er landsformand for Liberal Alliances Ungdom (LAU).

Hos SF Ungdom (SFU) undrer man sig også over Folketingets kommunikation:

”Jeg synes, at satire er et fremragende redskab, hvis man gerne vil ramme unge mennesker. Jeg synes bare ikke, det er gået så godt i de kampagner, som Folketinget har lavet. Voteman-videoen var både sexistisk og talte ned til folk, og mærkesagsstereotyperne, som lå på skolevalgshjemmesiden, var bare platte,” siger landsformand Carl Valentin.

Grafikken blev da også fjernet fra skolevalgets hjemmeside, efter at Undervisningsministeriet modtog klager fra elever og ungdomspolitikere, ligesom videoen om Voteman i sin tid blev fjernet fra You-Tube på grund af massiv kritik, blandt andet fra adskillige ungdomspartier, og anklager om skattefinansieret sexisme og voldsforherligelse.

For det er en svær balancegang, som Folketinget forsøger at mestre med den satiriske politiske kommunikation til unge. På den ene side er det vigtigt, at man snakker i de koder, som ens målgruppe bruger. På den anden side kan det let virke unaturligt og i værste fald bedrevidende. Det mener Johannes Andersen, der er lektor og samfundsforsker i blandt andet ungdomskultur og politisk kommunikation på Aalborg Universitet.

”Som myndighed repræsenterer man en form for saglighed, som ikke altid er lige nem at omsætte til et andet sprog,” fortæller han.

Johannes Andersen mener, at Folketinget lykkedes godt med Voteman-videoen, da kampagnen skilte vandene blandt de unge. Den effekt vidner om, at videoen faktisk brændte igennem hos målgruppen, fortæller han. Samfundsforskeren er dog mere loren ved eksemplet fra skolevalget:

”Det humoristiske bliver her brugt til at stigmatisere folk, og det er næppe produktivt. Når man taler til skoleeleverne fra en position, hvor man foregiver at vide, hvad de unge er for nogle, så taler man ned til dem.”

Johannes Andersen understreger samtidig, at Folketinget ikke nødvendigvis kan tillade sig at bruge samme humoristiske tone, som ungdomspartierne kan. Der er forskel på at snakke ung-til-ung og voksen-til-ung, fortæller han:

”Som voksen skal man passe på med ikke at misbruge den interne kommunikation, der er mellem de unge. Det er ikke ukompliceret, når voksne forsøger at tale sig ind i de unges univers.”

Hos ungdomspartierne efterspørger man mere egentlig politik i kampagner til unge.

”Hvis Folketinget gerne vil have flere til at interessere sig for politik, så må de prøve at forklare de unge, hvordan politik vedrører deres hverdag. Hvis man taler til folk i øjenhøjde, så synes langt de fleste unge, at det er interessant at tale politik,” mener Carl Valentin fra SFU.

Folketingets kommunikationschef, Søren Væver, mener dog, at Folketingets kampagner til de unge allerede handler meget om politik. Politikken bliver blot pakket ind på en måde, der gør, at flere end de allerede politisk interesserede kan blive nysgerrige, fortæller han:

”Vi forsøger at ramme nogle andre end elevrådsrepræsentanten. Dem, der allerede er interesseret i politik, de er inde i folden, og udfordringen ligger i at finde ud af, hvordan vi får alle de andre derind. Og der må vi tage nogle anderledes virkemidler i brug,” siger Søren Væver og fortsætter:

”Vi gør en stor systematisk indsats for at få unge til at engagere sig i demokratiet. Der er ingen tvivl om, at Voteman-videoen var forkert, men skolevalgsgrafikken opfatter jeg som en bagatel i et ellers fremragende forløb, hvor det ikke kun var dem, der almindeligvis sidder på forreste række med hånden oppe, der blev inddraget i politik.”

RB PLUS Skolevalg på Nørre Nissum Skole 29.januar 2015- Se RB 30/1 2015 09.14. Unge giver magten fra Thorning til Løkke. Står det til eleverne fra 8. og 9. klasse, skal vi have en ny borgerlig regering. Det er resultatet af skolevalg 2015, hvor tusindvis af elever har stemt. (Foto: Morten Stricker/Scanpix 2015)
RB PLUS Skolevalg på Nørre Nissum Skole 29.januar 2015- Se RB 30/1 2015 09.14. Unge giver magten fra Thorning til Løkke. Står det til eleverne fra 8. og 9. klasse, skal vi have en ny borgerlig regering. Det er resultatet af skolevalg 2015, hvor tusindvis af elever har stemt. (Foto: Morten Stricker/Scanpix 2015)