Universitetsnedskæring rammer åndsvidenskaberne hårdt

Hele Københavns Universitet rammes af sparekniven, men på teologi og humaniora skæres der ekstra hårdt. Det sender et signal om, hvad der regnes for vigtigt, mener filosof

Ser man på, hvor stor en andel af den samlede medarbejderstab der reduceres, bliver teologi klart hårdest ramt med en nedlæggelse af 13,2 procent af stillingerne. Her ses et banner fra Teologisk Fakultet, der i 2007 demonstrerede mod brugerbetaling på uddannelsen. Arkivfoto.
Ser man på, hvor stor en andel af den samlede medarbejderstab der reduceres, bliver teologi klart hårdest ramt med en nedlæggelse af 13,2 procent af stillingerne. Her ses et banner fra Teologisk Fakultet, der i 2007 demonstrerede mod brugerbetaling på uddannelsen. Arkivfoto. . Foto: Mads Jensen.

I sidste uge skrev den britiske forfatter og akademiker Mary Beard i det ansete litterære tidsskrift The Times Literary Supplement, at hun beklagede overvejelserne om at lukke studierne i oldgræsk ved Københavns Universitet i Danmark, ”et land, som i øjeblikket heller ikke på anden vis udmærker sig ved liberale værdier”. Hvorved der ifølge den britiske skribent tegner sig et billede af et land, som tilsidesætter ikke alene frihedsrettigheder, men også ånd og dannelse.

I går meddelte Københavns Universitet så, at nedskæringerne på årets budget - som beløber sig til mellem 300 og 500 millioner kroner - betyder, at der i alt nedlægges 532 stillinger. 209 i form af en fyreseddel, og 323 ved at ledige stillinger ikke genbesættes eller ved frivillig fratrædelse. Ifølge Københavns Universitet er cirka hver fjerde af de nedlagte stillinger videnskabeligt personale, altså forskere og undervisere, mens resten er stillinger inden for service og administration.

Målt i antal stillinger bliver de natur- og sundhedsvidenskabelige områder beskåret mest, men der er ingen udsigter til, at forskning eller uddannelse i fysik eller medicin ophører, og ligesom flere andre områder er både natur- og sundhedsvidenskab vokset gennem de seneste år.

Det Teologiske Fakultet er universitetets mindste med i alt 120 ansatte. Og ser man på, hvor stor en andel af den samlede medarbejderstab der reduceres, bliver teologi klart hårdest ramt med en nedlæggelse af 13,2 procent af stillingerne. Humaniora beskæres med 8,7 procent af stillingerne, mens andelene for naturvidenskab og sundhedsvidenskab kun er henholdsvis 7,6 og 6,6 procent.

”Det er klart, at når der sker så store forandringer i statsfinanserne, kan det ikke undgå at få store og triste konsekvenser for universiteterne. Konsekvenserne for det, vi kan kalde åndsvidenskaberne, teologi og humaniora, er særligt store, og det kan man godt blive forstemt over,” siger Kirsten Busch Nielsen, dekan ved Det Teologiske Fakultet.

Mens antallet af ansatte og studerende ved universiteterne i mange år er vokset og vokset, og verden måske ikke går under, fordi der skæres hist og her, så har kritikken af Københavns Universitet fra ind- og udland gået på, at når et fakultet beskæres så hårdt, at hele fag ophører, ja, så går en del af lille del af den akademiske verden rent faktisk under.Den kraftige beskæring kritiseres i skarpe vendinger af filosoffen Peter Kemp, professor emeritus ved Aarhus Universitet. Han kalder det en ”katastrofe”, at netop teologi og humaniora rammes hårdt, fordi disse fakulteter rummer den del af videnskaben, som handler om etik og menneskesyn.

”Jeg synes, man underminerer vores kultur, og vi får lige så stille et folk, som mangler sans for det værdifulde i samfundet. Vi bliver reduceret til soldater i konkurrencestaten,” siger han og tilføjer:

”Teologien har den særlige tradition, at den beskæftiger sig med kristendommens betydning for samfundsværdierne. Vi har via kristendommen arvet et menneskesyn, som ligger til grund for, at vi tager os af de svage, som ikke kan klare sig i konkurrencesamfundet - hvilket vil sige de fleste. Det er også derfor, vi har sygehuse og socialforsorg. Det menneskesyn er teologien og de andre humanistiske fag fortsat med til at styrke. Men jo mere vi svækker de fag, jo mere tilbøjelige vil folk være til at spørge, hvorfor vi skal have sygehuse og socialhjælp.”

Københavns Universitets rektor, Ralf Hemmingsen, udtrykker lutter beklagelse over, at den langsigtede strategi, som skiftende blå og røde regeringer har haft siden 2003 om at prioritere forskning og universiteter og derfor holde dem fri af besparelser, nu er hørt op.

”Det, som jeg er mest bekymret for, er, hvad der er den politiske langsigtede tænkning med universiteterne,” siger Ralf Hemmingsen til Ritzau, som betegner besparelsen som et ”paradigmeskift”.

SF har kaldt forsknings- og uddannelsesminister Esben Lunde Larsen (V) i samråd. Ministerens umiddelbare kommentar til de mange universitetsfyringer er, at finanslovsbesparelsen på 1,4 milliarder på forskningsbudgettet og 300 millioner alene på Københavns Universitet er et ”grundvilkår”.