Terror får os til at afgive frihed for sikkerhed, men er det prisen værd?

Franske soldater sørgede i går for sikkerheden ved Eiffeltårnet i Paris.

Franske soldater sørgede i går for sikkerheden ved Eiffeltårnet i Paris. - Foto: Kenzo Tribouillard/AFP/Scanpix

Terrorangrebet i Paris vil igen presse grundlæggende værdier til fordel for øget overvågning og kontrol. Og igen vil det ske med bred folkelig accept, for vi er holdt op med at diskutere, om handlen mellem frihed og sikkerhed faktisk er prisen værd, advarer flere terrorforskere

Overalt i Europa taler politikerne nu om øget overvågning, øget grænsekontrol, øgede beføjelser til politi og efterretningstjenester og begrænset ytrings- og forsamlingsfrihed for ekstreme, muslimske grupper. Lige som det skete efter især terroren i New York, Madrid og London.

Dermed er helt grundlæggende værdier som frihed og åbenhed igen under pres, men de nye stramninger vil givetvis blive gennemført uden nævneværdige, folkelige protester. Og uden større, politisk reflektion, vurderer to terror- og sikkerhedseksperter.

Sådan plejer det nemlig at være, og det er et enormt og stigende demokratisk problem, siger lederen af Forskningscenter for løsning af internationale konflikter, professor Ole Wæver fra Københavns Universitet.

”Særligt efter 11. september er det nærmest blevet en automatreaktion at skrue yderligere op for overvågning og kontrol, når der sker terror. Også i de tilfælde, hvor det slet ikke var det, der var problemet. Politikerne føler et enormt forventningspres fra befolkningen, der reagerer irrationelt, fordi de er bange, og ingen sætter rigtigt spørgsmålstegn ved, at hele processen er dybt udemokratisk,” siger han og peger på, at ingen i den brede befolkning kender alle mellemregningerne, og ingen ved, hvad de faktisk får igen for de rettigheder og værdier, de sælger ud af.

”Man kan jo sammenligne med en læge, der fortæller patienten: 'Du har en livstruende sygdom. Heldigvis har jeg noget medicin til dig. Der er godt nok nogle alvorlige bivirkninger, men vil du have medicinen alligevel?' Her ville enhver normal patient jo spørge: Men hvor sikker kan jeg være på, at medicinen virker? Hvis det spørgsmål ikke kommer, eller lægen aldrig svarer, er det jo en falsk handel.”

En tilsvarende bekymring har professor Mikkel Vedby Rasmussen fra samme universitet. Han forsker blandt andet i aktuelle konflikter og kalder det bemærkelsesværdigt, hvordan debatten om ”krigens pris” nærmest er forsvundet.

Da Tyskland, Italien og Storbritannien op gennem 1970'erne og -80'erne gentagne gange blev ramt af terror, udspillede der sig en udbredt diskussion om de politiske stramninger, der fulgte i kølvandet. Mange af stramningerne blev senere rullet tilbage. Da amerikanerne for alvor skruede op efter 11. september, blev der også fra europæisk side rejst en kritik af, hvor langt de amerikanske myndigheder gik.

Siden har der dog været stille, og det skyldes dels, at terroren nu kommer med hyppigere mellemrum, så regeringerne simpelthen ikke når at trække vejret og reflektere over, hvorvidt prisen for kampen mod terror er blevet for høj, mener Mikkel Vedby Rasmussen.

Dertil kommer, at vi i Europa har overtaget den tankegang og retorik, som vi tidligere kritiserede amerikanerne for. Men måske vigtigst, så spiller terroren direkte ind i tendensen til at skrue bissen stadig mere på over for den muslimske del af befolkningen. Og det giver politikerne let spil i forhold til at stramme lovgivningen.

”Det paradoksale er, at vi gerne vil indgå i en krig mod terror, men forudsætter, at vi ikke selv lider tab, og derfor lader vi politikerne blive ved med at skrue op for terrorlovgivningen. Men tabet foregår i det skjulte i form af borgerrettigheder, og det sker stadig mere i takt med de teknologiske muligheder for at overvåge. Europæerne er endda i forvejen langt mere registrerede end resten af verden, så der er virkelig noget at overvåge, men de færreste tænker åbenbart over, at de data, efterretningstjenesterne får adgang til, jo ikke kun bliver brugt på at bekæmpe terror,” siger Mikkel Vedby Rasmussen.

Asger Brandt er idéhistoriker ved Via University College og har beskæftiget sig med overvågnings- og risikosamfundet.

Han forklarer vores velvillige afgivelse af frihed med, at vi modsat for bare en generation siden i overvejende grad betragter staten som en ven, der vil os det bedste. Samtidig har vores meget offentlige ageren på de sociale medier gjort vores forhold til overvågning noget mere afslappet.

”Bag det hele spøger desuden forestillingen om, at vi har krav på fuldstændig sikkerhed. Velfærdsstaten har minimeret tidligere tiders farer såsom sygdom, kriminalitet og alvorlige ulykker, og det har i en vis grad vænnet os til at tro, at det faktisk er muligt at leve et liv uden risici. I den sammenhæng føles frihed som en lille pris at betale,” siger han.