Terrorangrebet har styrket samarbejdet mellem jøder og muslimer

Umiddelbart efter terrorangrebet sidste år var der direkte kontakt mellem jødiske og muslimske kredse, som ...

Umiddelbart efter terrorangrebet sidste år var der direkte kontakt mellem jødiske og muslimske kredse, som her ved mindehøjtideligheden for den dræbte jødiske vagt Dan Uzan den 24. februar, hvor rabbiner Jair Melchior - i midten - taler med repræsentanter for Det Islamiske Trossamfund i synagogen i Krystalgade. - Foto: Petra Theibel Jacobsen

Det er ikke alle muslimer og jøder, som lever i harmoni, men Det Jødiske Samfund har et godt forhold til de muslimske foreninger, og der sker fremskridt i samarbejdet.
Jair Melchior, rabbiner

De tragiske begivenheder den 14. og 15. februar 2015 har betydet, at Det Jødiske Samfund har fået et tættere samarbejde med en række muslimske foreninger, fortæller rabbiner Jair Melchior og formanden for Muslimernes Fællesråd Sami Kucukakin

Et år efter at den 22-årige dansk-palæstinenser Omar el-Hussein begik et terrorangreb mod kulturhuset Krudttønden i København og derefter dræbte den jødiske vagt Dan Uzan foran synagogen i Krystalgade, er samarbejdet mellem Det Jødiske Samfund og en række muslimske foreninger blevet markant forbedret. Sådan lyder meldingen fra både Det Jødiske Samfund, Muslimernes Fællesråd, Det Islamiske Trossamfund og Københavns Kommune.

Kommunen har satset på at inddrage Det Jødiske Samfund og en række muslimske foreninger i indsatsen for at forebygge voldelig ekstremisme. Efter terrorangrebet sidste år fordoblede Borgerrepræsentationen budgettet til at bekæmpe radikalisering. Det er på 23 millioner kroner over de næste fire år.

Jair Melchior, der er rabbiner i Københavns Synagoge, fortæller, at Det Jødiske Samfund har kontakt til syv muslimske foreninger.

Han vurderer, at samarbejdet mellem muslimer og jøder om at bekæmpe radikalisering er blevet styrket efter terrorangrebet den 14.-15. februar 2015.

”Vi står til rådighed for moskéerne i København. Radikalisering er især et problem i muslimske miljøer. Det er vigtigt, at vi som jøder kommer ud på folkeskoler og muslimske skoler for at nedbryde fordomme. Det er ikke alle muslimer og jøder, som lever i harmoni, men Det Jødiske Samfund har et godt forhold til de muslimske foreninger, og der sker fremskridt i samarbejdet,” siger Jair Melchior og henviser til, at Det Jødiske Samfund med støtte fra Københavns Kommune næste år opretter et jødisk informationscenter, som skal oplyse om jøders forhold og religion blandt andet på skoler og i moskéer.

Sami Kucukakin, formand for Muslimernes Fællesråd, fremhæver også, at samarbejdet mellem muslimer og jøder er blevet styrket det forløbne år.

”Vi har følt, at Det Jødiske Samfund var en lidt lukket gruppe. Den 14. februar 2015 var en meget ulykkelig dag, men der er kommet det gode ud af de tragiske hændelser, at jøder og muslimer i København er kommet nærmere hinanden,” siger Sami Kucukakin.

Han mener, at jøder kan være med til at modvirke fordomme og antisemitisme ved at tage ud i muslimske foreninger. Samtidig fremhæver Sami Kucukakin, at danske muslimer kan hente inspiration i jødernes historie.

”Jøderne er en minoritet, der har klaret sig godt, og det kan vi lære af,” siger Sami Kucukakin.

Imran Shah, der er talsmand for Det Islamiske Trossamfund, fortæller, at trossamfundet arbejder sammen med Det Jødiske Samfund om at bevare retten til drengeomskæring og retten til rituel slagtning.

”Det er helt naturligt, at det gode samarbejde er blevet styrket i en krisetid som efter 14. februar 2015,” siger Imran Shah.

Det Jødiske Samfund registrerede i 2014 53 antisemitiske hændelser, hvoraf flere tilsyneladende blev begået af unge fra indvandrermiljøer. Imran Shah erkender problemet, men afviser, at de antijødiske holdninger udgår fra moskéerne.

”Gerningsmændene kommer lige så lidt i moskéen, som medlemmer af Hells Angels kommer i kirken,” siger Imran Shah.

Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (R) understreger, at kommunens indsats for at understøtte samarbejdet mellem forskellige religioner er en vigtig del af den indsats, der skal forhindre, at unge bliver tiltrukket af yderligtgående islamistiske grupper.

”Samarbejdet mellem de forskellige religioner kan være med til at nedbryde fordomme. Vi oplever, at de forskellige religiøse grupper har været hurtige til at melde ud, når der for eksempel var spændinger på Nørrebro,” siger Anna Mee Allerslev.

Religionssociolog og lektor Brian Arly Jacobsen fra Københavns Universitet fremhæver, at der i blandt andet Sverige og Norge er en voksende tendens til, at kristne, muslimer og jøder arbejder sammen om at forbedre integration og modvirke radikalisering.

”Det ses i Sverige, hvor blandt andet den svenske kirke, det jødiske samfund og muslimske foreninger samarbejder om at løse integrationsopgaver. Men det er klart, at der er visse religiøse grupper, der er eksluderet på forhånd, hvis de taler nedsættende om andre religiøse grupper,” siger Brian Arly Jacobsen.