De langstrakte finanslovsforhandlinger nærmer sig deres afslutning. Men forhandlingerne er kommet til at stå helt i skyggen af det makabre terrorangreb i Paris.
Flere politikere erfarede i weekenden, at det kan være farligt at forsøge at slå politisk plat på en sådan begivenhed.
Udenrigsminister Kristian Jensen (V) fik på puklen for, at han i et opslag på det sociale medie Twitter i lørdags reklamerede med, at han afgav sin stemme til folkeafstemningen om retsforbeholdet ”i protest mod terror”. Sammenkædningen affødte rasende reaktioner, og ministeren måtte trække sit tweet tilbage.
Også Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, kom galt af sted, da han i et interview udrykte sig sådan, at man måtte tro, at han gik ind for at bombe kvinder og børn for at få ram på krigere fra Islamisk Stat.
Netop bekymringen for at udstråle politisk kynisme får partierne til at være meget forsigtige med at trække terrorangrebet ind som argument i de aktuelle politiske forhandlinger på Christiansborg.
Socialdemokraterne spillede dog ud med, at Danmark skal kunne bombe i Syrien, og Venstre erklærede sig parat til at se på det, dog først til næste forår, når fly og mandskab har fået den pause, som de blev stillet i udsigt, da de blev trukket hjem fra missionen i Irak.
Mere aktuelt tydede det i aftes på, at man ville indgå et nyt politiforlig, efter at De Radikale havde forladt forhandlingerne. Netop politiaftalen er den oplagte ramme for Dansk Folkepartis permanent gentagne krav om at indføre permanent grænsekontrol.
Ifølge Kristeligt Dagblads oplysninger tegnede det til, at regeringen og et bredt flertal ikke imødekommer kravet, men i stedet vil oprette en ”mobil grænsekontrol” - en lastbil med grænsebetjente, der kan køre rundt mellem forskellige grænsestationer, når der er behov for det. En sådan mobil kontrol skulle kunne oprettes inden for Schengen-reglerne.
Dansk Folkeparti har dog krævet, at der yderligere afsættes 250 millioner kroner som en reserve på finansloven til permanent kontrol, hvis det på et senere tidspunkt skulle blive nødvendigt og muligt. I øvrigt har partiet næppe noget imod, at spørgsmålet om grænsekontrol fortsat står åbent frem til folkeafstemningen den 3. december, hvor det kan bruges i nej-kampagnen.
Partiformand Kristian Thulesen Dahl erkender, at en systematisk grænsekontrol i første omgang kan betyde, at flere søger om asyl herhjemme, men på længere sigt regner han med, at færre asylsøgere vil nå frem til grænsen, når det rygtes blandt asylsøgerne, at der er kontrol også i Danmark.
Forslaget om den mobile grænsekontrol er fremsat for lang tid siden og har dermed ikke noget med begivenhederne i Paris at gøre. Angrebet presser alligevel regeringen, fordi det i sig selv kan føre til ny grænsekontrol i andre lande. Med statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) tidligere klare tilslutning til Europas åbne grænser og dansk erhvervslivs interesser i dem er det ikke nogen ønskeposition.
Men et politiforlig kan være den første brik, der vælter i det dominospil, som de mange sideløbende politiske forhandlinger i efteråret har udviklet sig til.
Næste brik er forhandlingerne om en ny og strammere asylpolitik. Her holdt regeringen, de øvrige blå partier og Socialdemokraterne i går det første møde, og angiveligt vil de allerede i dag indgå en delaftale.
Af de 34 forslag fra regeringen trænger nogle sig mere på end andre. Det er for eksempel forslagene om, at man skal kunne tilbageholde asylsøgere i mere end tre døgn for at kunne fastslå deres identitet, at man skal kunne stoppe bus-, tog- og færgedrift, at flygtninge skal kunne indkvarteres i telte, og at man skal kunne fravige planloven ved indkvartering. Disse og andre forslag vil indgå i en hasteaftale, mens andre, mere kontroversielle forslag forhandles senere. For eksempel forslaget om, at midlertidige flygtninge skal vente tre år på familiesammenføring med ægtefæller og børn.
Endelig er der selve finansloven, som ifølge flere centrale kilder kunne afsluttes allerede i dag, men på grund af aftenens vigtige fodboldkamp mellem Danmark og Sverige sker det formentlig først i morgen. Politikere er jo også afhængige af tv-publikum.