Terrorredegørelse presser regeringen

Oppositionen savner stadig svar på centrale spørgsmål om terrorangrebet i København. Sagen svækker Socialdemokraterne, vurderer kommentatorer

Helle Thorning Schmidt (S) indrømmede i går at have videregivet forkerte oplysninger om, hvor hurtigt danske jøder blev beskyttet. Her ses hun ved den jødiske synagoge i København få dage efter terrorangrebet.
Helle Thorning Schmidt (S) indrømmede i går at have videregivet forkerte oplysninger om, hvor hurtigt danske jøder blev beskyttet. Her ses hun ved den jødiske synagoge i København få dage efter terrorangrebet. Foto: AFP.

Rigspolitiets redegørelse om terrorangrebet i København den 14. februar efterlader regeringen med en dårlig sag. De seneste måneder har Socialdemokraterne ellers haft en lille fremgang i meningsmålingerne. Medvinden forklares blandt andet med statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) statsmandsagtige optræden i ugerne efter angrebet, flotte taler ved Dronningens fødselsdag, 1. maj og ved 70-året for Danmarks befrielse. Men debatten i kølvandet på terror-redegørelsen, der blev offentliggjort i sidste uge, svækker regeringen kort tid før et kommende valg. Sådan lyder vurderingen fra flere politiske kommentatorer.

Et af de spørgsmål, der svækker Helle Thorning-Schmidt, er, hvorfor statsministeren to dage efter terrorangrebet på et pressemøde svarede en israelsk journalist, at sikkerheden ved synagogen blev øget ”øjeblikkeligt” efter angrebet, når der reelt gik fire timer, før politibevogtningen i Krystalgade var klar.

Helle Thorning-Schmidt indrømmede i går over for TV 2 News, at hun havde videregivet forkerte oplysninger om, hvor hurtigt danske jøder blev beskyttet. Statsministeren forklarede, at hun gengav det billede, hun ”havde fået i dagene og tiden efter angrebet”. Men hun ville ikke konkretisere, hvor de forkerte oplysninger stammede fra.

Samtidig indkaldte justitsminister Mette Frederiksen (S) i går oppositionen til et møde om redegørelsen, men ifølge Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti kom der ”desværre ikke mange svar” ud af mødet.

Politisk kommentator og tidligere konservativ minister Hans Engell mener, at statsminister Helle Thorning-Schmidt har et forklaringsproblem.

”Denne her sag er ved at udvikle sig temmelig alvorligt. Omvendt er der ikke noget, der tyder på, at et flertal i Folketinget vil bringe regeringen i mindretal i sagen. Den person, der har det største problem, er Helle Thorning,” lyder det fra Hans Engell, som henviser til, at en anonym kilde i dagbladet Politiken i sidste uge sagde, at Pet ikke fortalte regeringen, at synagogen blev bevogtet ”umiddelbart” efter angrebet på Krudttønden.

Hans Engell vurderer, at de lidt bedre meningsmålinger Socialdemokraterne byggede op i januar, februar, marts og april er ved at forsvinde.

”Terrorredegørelsen piller fjerene af Helle Thorning-Schmidt. Statsministeren har udtalt sig alt for rosenrødt om politiet på et tidspunkt, hvor hun faktisk ikke vidste, hvad der skete. Det er ofte Helle Thornings svaghed, at hun bruger for mange adjektiver. Erfarne politikere ved, at man altid skal holde embedsværket ude i strakt arm, indtil de ved, hvad der er sket,” siger Hans Engell.

Politisk kommentator David Trads fra den politiske portal Altinget vurderer, at terrorredegørelsen skaber tvivl om statsministerens handlekraft.

”I dagene efter terrorangrebet blev hun opfattet som en statsminister, der udviste handlekraft og havde en sikker hånd. Det var med til at løfte Socialdemokraterne i meningsmålingerne, og det har været med til at øge hendes personlige popularitet. Nu sås der tvivl om, der var styr på tingene. Det er også tydeligt, at regeringen selv synes, noget er gået galt, siden de så hurtigt viftede Pet-chefen af banen. Det er en sten i skoen i en valgkamp,” siger David Trads.

Jon Kiellberg, politisk analytiker og selvstændig kommunikationsrådgiver, mener, at terrorredegørelsen forstærker tidligere indtryk af rod i Justitsministeriet og Politiets Efterretningstjeneste. Men han fastslår samtidig, at diskussionen om redegørelsen er for ufolkelig til, at den bliver et vigtigt spørgsmål i den kommende valgkamp.

”Der er utrolig uheldigt, at sagen kommer nu tæt på et kommende valg. Men omvendt er det ikke en stor sag i vælgernes øjne. Alt, hvad der vedrører Justitsministeriet og Pet, er komplekst. Det er ikke en konkret sag, som vælgerne konkret kan forholde sig til,” siger Jon Kiellberg.