Kan man blive dømt for terror, hvis man udtrykker sympati for angrebet på Charlie Hebdo i en opdatering på det sociale medie Facebook? Det spørgsmål er blevet aktuelt, efter at en 23-årig mand fra København i lørdags blev sigtet for på sin Facebook-profil at have udtrykt glæde over angrebet på satirebladet, hvor 12 personer blev dræbt af skud i Paris.
Den 23-årige mand publicerede et link til en artikel om massakren på sin profil. Han forsynede linket med en glad smiley, et lille ikon bestående af en rund cirkel med et par øjne og en smilende mund, og skrev på arabisk, at ”Gud har æren for denne handling”.
Den nok mest kendte sag herhjemme om terrorsigtelse, hvor opdateringer på Facebook spillede en rolle, er den såkaldte Mansour-sag, hvor den 54-årige Sam Mansour, også kendt som boghandleren fra Brønshøj, i december blev idømt fire års fængsel for at opfordre til terror. Mansour blev dømt efter samme paragraf for opslag på Facebook, som den 23-årige mand nu er sigtet for, men ifølge professor i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard, er der en væsentlig forskel på, hvor tydelige ytringerne var i de to sager. Mansour blev blandt andet dømt for direkte opfordringer til drab på navngivne personer. Anderledes forholder det sig i sagen om den 23-årige mand.
”Juridisk er det ikke klart, hvad det betyder, at man 'synes godt om' noget på Facebook, ligesom det også er svært at sige, hvad en smiley præcis betyder. Meningen vil ofte være meget forskellig fra person til person,” siger Jørn Vestergaard.
Han peger ligeledes på, at før nogen kan dømmes for støtte eller billigelse af terror ud fra en opdatering på Facebook, skal der også være tale om det, der juridisk betegnes som forsæt - at man har været bevidst om, hvad man har gjort.
”Nøgleordet er 'udtrykkeligt'. Der skal være tale om en udtrykkelig tilslutning til en begået terrorhandling. Det er lovligt at give udtryk for overvejelser over, hvad der ligger bag konkrete terrorhandlinger, og det ville være en markant indskrænkning af ytringsfriheden, hvis borgerne ikke kunne diskutere det. Derimod ville det formentlig være strafbart, hvis man ytrede, at ofrene for massakren i Paris fik, hvad de havde fortjent,” siger Jørn Vestergaard og peger på, at opbakningen skal være både konkret og tydelig.
”Hvis nogen giver udtryk for, at en bestemt terrororganisation kæmper for en legitim sag, og andre synes godt om den slags ytringer på Facebook, så kan de næppe straffes for den slags ytringer isoleret set. Men hvis man ligefrem opfordrer til terrorisme, kommer der mere alvorlige bestemmelser ind i billedet, som så afhænger af hvor konkret og direkte opfordringen er,” siger han.
Den vurdering deler Trine Baumbach, der er lektor i strafferet ved Københavns Universitet og blandt andet forsker i straffebestemmelser, der indskrænker eller begrænser ytringsfriheden.
”Der er en begrænsning af ytringsfriheden i lovgivningen, hvor man ikke bare kan synes godt om hvad som helst. Man kan så derfra diskutere, om det bør være sådan eller ej. Man har ret til at ønske sig et antidemokratisk samfund, og man kan også godt sige, at en overgang til et sådant samfund ikke kan ske med fredelige metoder, men hvis det bliver så konkret, at man direkte opfordrer til vold eller terror, er det ulovligt,” siger Trine Baumbach.