Thorning må forsvare udlændingepolitik

SOCIALDEMOKRATERNES KONGRES.: Lørdag - Socialdemokraternes kongres i Aalborg Kongres og Kulturcenter. Her ses partiformand Helle Thorning-Schmidt der lytter til debatten.

SOCIALDEMOKRATERNES KONGRES.: Lørdag - Socialdemokraternes kongres i Aalborg Kongres og Kulturcenter. Her ses partiformand Helle Thorning-Schmidt der lytter til debatten. Foto: Henning Bagger / Scanpix

Helle Thorning-Schmidt fastholder begrænsningerne af udlændinge, der kommer til Danmark, men betoner forskellene til regeringen overfor kritiske partifæller.

Kritiske røster i det socialdemokratiske bagland får Socialdemokraternes leder, Helle Thorning-Schmidt, til at forsvare sin udlændingepolitik på partiets kongres.

- Jeg vil godt starte med det svære. Der er mange, der har været heroppe og tale om, at vi har ansvaret for at sikre asylansøgere rimelige vilkår og peget på, at vi har ansvaret for at sikre ordentlig integration, konstaterer Helle Thorning-Schmidt.

- Vi holder fast i, at antallet spiller en rolle. Vi holder fast i, at vi ikke kan lempe de regler, der angiver hvor mange mennesker med udenlandsk baggrund, der kommer til Danmark. Og vi holder også fast i, at den lovgivning, der gælder i Danmark, skal overholdes. Også når det er hamrende svært, siger Helle Thorning-Schmidt til en stille sal.

- Det betyder ikke, at vi skal føre den samme udlændingepolitik som Lars Løkke og Pia Kjærsgaard - langt fra, fortsætter hun og udløser straks en klapsalve.

Forinden havde blandt andre næstformand i DSU, Cæcilie Larsen, og Tove Schou Pedersen fra Randers talt om muligheden for humanitær opholdstilladelse til de afviste irakere.

- Vi har før været et parti, hvor hjertet er rødt, sagde Tove Schou Pedersen til store klapsalver.

Helle Thorning-Schmidt forklarer partifællerne, at forskellen til VKO blandt andet er, at en ny regering vil afskaffe starthjælpen og kontanthjælpsloftet. Den vil ikke skabe skel og tale dårligt om nogen, men invitere alle ind i fællesskabet, og asylansøgere skal kunne bo, arbejde og uddanne sig uden for asylcentre, forklarer Helle Thorning-Schmidt.

Tilføj kommentar

fra shop.k.dk

USA’s swingende sydstater

kr. 18.498,00 Køb

Efterår på Sicilien

kr. 9.598,00 Køb

Valfart til Hildegards klostre

kr. 6.695,00 Køb

Strauss - Complete Operas

kr. 679,00 Køb

Mendelssohn: A Midsummer Night's Dream. Piano Concertos

kr. 119,00 Køb

Rundtur i Pometet

kr. 50,00 Køb

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.