Når de bliver født, vejer de under et kilo. De overlever kun ved hjælp af kuvøser, ilttilførsel og medicinering og er nogle gange indlagt i månedsvis.
Imens ser forældrene til fulde af bekymring og håb om, at deres småbitte børn vil overleve og undgå alvorlige handicap.
Og det kan have store omkostninger for forældrene at få et barn født ekstremt for tidligt. Ny dansk forskning viser, at hver tredje mor efterfølgende får symptomer på posttraumatisk stress. Professor Ask Elklit, Videnscenter for Psykotraumatologi på Syddansk Universitet, er en af forfatterne bag undersøgelsen:
- De har været udsat for en langvarig belastning, hvor de har været konstant agtpågivende, og den vagtsomhed slider på organismen. Perspektivet er, at de bliver dårligere mødre, fordi de ikke har fået ordentlig hjælp. Hvis man gjorde noget mere for dem, ville det komme igen mange gange – også i forhold til børnene, siger han.
Undersøgelsen har set på, hvad det har betydet psykisk for forældre, hvor børnene blev født før 28. uge af graviditeten. Gennemsnitligt vejede børnene i undersøgelsen 842 gram. Efterfølgende viste 20 procent af mødrene symptomer på posttraumatisk stress. 10 procent opfyldte alle kriterier for en diagnose.
GAIA-instituttet er et privat behandlingssted specialiseret i efterfødselsreaktioner. Leder og psykolog Kirsten Lindved møder mange kvinder, der har psykiske mén efter for tidlig fødsel:
- De er for eksempel bange og sover dårligt, hvilket skyldes, at de i meget lang tid har været i alarmberedskab døgnet rundt. På hospitalet har de været vidner til et drama om liv og død, og det er forfærdeligt anstrengende følelsesmæssigt. Samtidig skal de hele tiden være parate til at give slip på deres barn, hvis det dør. Og for nogen betyder det, at de har svært ved at knytte sig til barnet, siger Kirsten Lindved, der mener, forældrene har brug for hjælp meget tidligere i forløbet, end de får i dag.
- Det er rigtig elendigt, at vi ikke tager bedre hånd om de her forældre. Det koster penge i den anden ende med forlænget orlov og sygefravær, siger hun.
Ifølge Karina Rothoff Svendsen, formand for Landsforeningen Præmature Vilkår, går det i sidste ende ud over børnene:
- De præmature (for tidligt fødte, red.) børn har brug for mere ro og nærvær. Men en mor med traumer kan ikke opfylde barnets behov på samme måde. Hun har ikke overskuddet, fordi hun ikke har fået bearbejdet sine oplevelser, siger hun.
Den danske undersøgelse bekræfter en lignende ny undersøgelse fra Tyskland, hvor en tysk psykolog og ekspert i traumer, Dr. Martina Jotzo, har påvist tegn på vedvarende traumer hos tre ud af fire kvinder, der havde født for tidligt. Med krise- og psykologhjælp faldt andelen af kvinder med symptomer til det halve. Kun to af Danmarks 17 neonatale afdelinger, hvor for tidligt fødte børn bliver indlagt, har en psykolog ansat. Resten henviser, hvis forældrene har behov. Men det behov kan de slet ikke formulere i den første tid, siger Karina Rothoff Svendsen:
- For langt de fleste kommer det som et kæmpe chok at få et præmaturt barn. Det eneste, man tænker på, er, om ens barn overlever, og hvor handicappet det bliver. Man har ikke overskud til at opsøge støtten selv. Der er brug for hjælp med det samme, enten på den neonatale afdeling eller et andet sted i systemet, siger Karina Rothoff Svendsen.