Tilbage til knaphedens årti

Historikeren Ove Dahl, der står bag en serie af bøger om svundne 10-års-perioder, tager i ny bog fat på 1940erne

På grund af mangelsituationen sikres de førstegangsfødende en standardpakke med babyudstyr bestående af seks trøjer, seks par bukser, 12 bleer samt lagner og dynebetræk – alt i det ikke særligt populære celluld. – Foto fra bogen.
På grund af mangelsituationen sikres de førstegangsfødende en standardpakke med babyudstyr bestående af seks trøjer, seks par bukser, 12 bleer samt lagner og dynebetræk – alt i det ikke særligt populære celluld. – Foto fra bogen.

Tørveproduktion, rationeringsmærker og væggetøj. Danskernes hverdag under Besættelsen var en ganske anden end den, vi kender til i det moderne Velfærdsdanmark. Det fremgår med al tydelighed af historikeren Ove Dahls Dengang i 1940erne. Alle de ting, du har glemt, du kan huske. Og det er værd at blive mindet om også for dem, der er født efter krigen og derfor ikke selv har oplevet de knappe tider.

Bogen er den femte, hvor Ove Dahl ved hjælp af foto, tekst og billeder af indsamlede ting og sager tager os med tilbage til et svundet årti. Således har han også dokumenteret tidsspandet fra 1950erne til -80erne, men 1940erne har sin særlige plads i danmarkshistorien på grund af de såkaldt fem forbandede år under nazisternes besættelse.

1930ernes krise kastede lange skygger ind i 1940erne, hvor en begrænset levefod og kampen for at over-leve var den barske virkelighed for store dele af den danske befolkning, som Ove Dahl skriver. Arbejdsløsheden var tårnhøj, så staten forsøgte at afhjælpe problemet med manglende lærepladser til unge ved at oprette ungdomslejre, hvor de tilbød beskæftigelse og ophold.

I 1940 er Billed Bladet på besøg på Statens Ungdomslejr Renbæk ved Arrild i Sønderjylland, og her er der ifølge fotoet derfra morgentrængsel om fællesvasken i badestuen.

Der var bolignød og knaphed på brændsel og madvarer. Og da så krigen kom, blev det endnu værre. Men opfindsomheden til at klare sig igennem de trange tider var stor. For eksempel til, hvordan man kom igennem besættelsesmagtens krav om mørklægning. Til at sætte på reverset blev der opfundet en mørklægningsknap, som i kraftigt lys blev selvlysende, og ugebladet Hjemmet havde gode tip til dekoration af den triste inderside på mørklægningsgardinerne.

Skal vi lege?, hedder et kapitel. Her vises hjemmelavet legetøj som en hest i træ og en dukkestol i strik, puslespil, sjippetov i sejlgarn, lerkugler og hinkestene af glas. Børnene legede også krig med små legetøjssoldater i materialerne Lineol og Elastolin og iført hjemmesyede armbind. Og så blev der samlet på påklædningsdukker, glansbilleder, lommetørklæder og sæbefigurer. Frimærker, mærkater og billeder fra kaffeerstatningsproduktet Richs var også i høj kurs.

Der er sket en del med ligestillingen siden dengang, hvilket blandt andet fremgår af gengivelsen af en stemmeseddel til sognerådsvalg i 1946, hvor der kun er et par kvinder ud af mange mænd, der stiller op. Det samme gælder børneopdragelse, hvor en side fra datidens blad Børn, alle forældres blad, fortæller, at Knud har knaldet Ruder hos Naboen og det er det, far skal tage sig af, når han kommer hjem.

Danskerne slap i modsætning til andre europæiske lande igennem krigen uden ødelæggende sult og nød, men også her var opfindsomheden stor for at få udnyttet og strakt fødevarerne længst muligt. Mad i en rationeringstid, Levninger og Farmaceutens kriseråd er titler på nogle af tidens bøger til husholdningen.

Dertil kommer Ramona, der var smørepålæg baseret på gulerod, og som kunne sætte lidt Kulør på den daglige Madpakke.

I biografen så man ugerevy og film, der var produceret før besættelsen. Efterfølgende blev De røde enge med skuespilleren Poul Reichhardt i rollen som modstandsmand en kæmpe succes. Men i teatret kunne man se lystspil med Christian Arhoff, Marguerite Viby, Ib Schønberg, Liva Weel og Osvald Helmuth.

Et gammelt lagen kunne ende som cottoncoat til drenge eller kjole til piger. Også når det gjaldt påklædning, var gode råd dyre. Da sokker og strømper blev rationeret i 1944, blev Nico-Fix, et imprægneringsmiddel efter amerikansk model, som kunne forlænge silkestrømpernes levetid, markedsført. Det kostede i øvrigt 1,25 kroner.

Ove Dahl kommer i bogen vidt omkring og ud i alle hjørner af 1940erne. En tid, man af mange grunde ikke ønsker sig tilbage til, men som vi i vores materielle overflod i dag måske nok kan lære noget af.

Ove Dahl: Tilbage til 40erne. Alle de ting, du har glemt, du kan huske. 208 sider. 299,95 kroner. Gyldendal.