Det er ikke kun på Christiansborg, at debatten om topskatten raser netop nu. Flere stemmer i dansk erhvervsliv kritiserer topskatteordningen for at stille Danmark dårligt i kampen om at tiltrække den bedste udenlandske arbejdskraft.
Hos Dansk Erhverv mener skattepolitisk chef Jacob Ravn, at danske arbejdspladser går glip af en uundværlig viden på grund af netop topskatten:
”Vi kan jo se, at de mennesker, der betaler topskat i Danmark, er dygtige folk, og danske virksomheder bør jo stå så attraktivt som muligt, så hvis vi har en høj marginalskat bliver det jo mindre attraktivt at komme hertil. Man får en situation, hvor man måske ikke har lyst til at bosætte sig i Danmark som veluddannet udlænding.”
Hos Dansk Industri så underdirektør Kent Damsgaard allerhelst, at man på længere sigt fjernede topskatten fuldstændigt:
”De danske virksomheder mangler it-specialister, de mangler ingeniører og andre dygtige fagfolk, derfor er vi nødt til i stadigt højere grad at rekruttere fra udlandet, men med topskatten er vi et af de lande, der står dårligere i konkurrencen om den bedste arbejdskraft, fordi vi beskatningsmæssigt stikker så meget ud ,som vi gør.”
Selvom den såkaldte forskerskatteordning ellers giver veluddannede muligheden for at tage et arbejde i Danmark med en beskeden skattesats på knap 32 procent gennem fem år, mener hverken Dansk Erhverv eller Dansk Industri, at det er tilstrækkeligt.
I 2014 fremhævede vidensvirksomheden Oxford Research netop forskerskatteordningen i rapporten ”The Expat Study 2014”, der belyste oplevelsen af at leve og arbejde i Danmark blandt 1749 udenlandske specialister. Her fremhæver 65 procent af de adspurgte, at reducerede skatteløsninger som forskerskatteordningen var en vigtig eller meget vigtig årsag til, at de accepterede en stilling i Danmark. På Københavns Universitet anerkender arbejdsmarkedsforsker Nana Wesley Hansen det danske skattetryks betydning for rekrutteringen af udenlandsk arbejdskraft, selvom hun understreger, at flere udenlandske ansatte med tiden bliver lune på de danske velfærdstilbud:
”Det danske skattetryk har en betydning, når virksomheder herhjemme ansætter udenlandsk arbejdskraft. Selvom højtuddannede udlændinge, der allerede er flyttet til Danmark, ofte får øjnene op for de muligheder, velfærdsstaten giver i form af daginstitutionstilbud og sundhedsvæsen undervejs, er det mit indtryk, at skattetrykket, og dermed lønnen, er svær at sælge i selve rekrutteringssituationen og derfor kan afholde noget arbejdskraft fra at søge hertil.”
En tendens som talentdirektør i virksomheden Copenhagen Capacity, Nikolaj Lubanski, genkender fra sit arbejde med at rekruttere højt kvalificerede udlændinge til danske virksomheder:
”Topskatteprocenten har en kæmpe betydning. Det er der ingen tvivl om. Når jeg i mit arbejde forsøger at sælge Danmark over for en potentiel tilflytter, fokuserer jeg aldrig på skattetrykket, for det er svært at fortælle en udlænding, at man kun får halvdelen udbetalt af det, man tjener. I stedet fokuserer jeg på, hvor meget dine penge egentlig er værd her i landet.”
Men selvom Nikolaj Lubanski oplever en del skepsis over for de høje skatteprocenter forud for tilflytningen, bliver skepsissen efter en tid oftest udskiftet med accept:
”Det er ret slående, at topskatten og skattetrykket godt kan blive set som et stort problem, inden de kommer hertil, men når først de har været her et stykke tid, og ser hvad de rent faktisk får for deres skat, er det faktisk ikke et problem længere.”