Hvornår er det i orden at holde udviklingshæmmede mennesker fast eller nægte dem udgang fra institutionen? Og hvornår er det på sin plads at nægte dem for eksempel alkohol, slik, cigaretter eller andet, der kan skade deres sundhed?
På alt for mange af landets botilbud for udviklingshæmmede og handicappede voksne hersker der uklarhed og tvivl om svarene på de spørgsmål. Det viser en undersøgelse fra Socialpædagogernes Landsforbund, der samtidig slår fast, at flere botilbud mangler hjælp og støtte til at forebygge og minimere magtanvendelse og brug af tvang over for beboerne.
Landsforbundet har spurgt om forholdene på i alt 70 institutioner fordelt over 13 af landets kommuner. Fra knap halvdelen af botilbuddene lyder det, at de ingen støtte får fra kommunen til at minimere tvang og magtanvendelse, og samtidig tyder undersøgelsen på, at der på 40 procent af institutionerne er uklarhed om reglerne for magtanvendelse.
Næstformand i Socialpædagogernes Landsforbund Marie Sonne kalder resultaterne for beskæmmende og peger på, at behovet for klare linjer for brug af tvang og magt blot vil vokse i fremtiden:
"Med det øgede fokus på økonomi og besparelser på handicapområdet er der god grund til at regne med, at magtanvendelse og tvang vil blive hyppigere, i takt med at ressourcer og personale skæres ned. Derfor er det helt afgørende, at der hele tiden arbejdes intensivt for at forebygge brugen af tvang, og at der er fuldstændig styr på reglerne og målgruppen for magtanvendelsen," siger hun.
Mindre end halvdelen af de botilbud, der ikke får støtte til at forbygge magtanvendelser fra kommunen, oplever imidlertid den manglende hjælp som et problem. Og det tyder på, at flere af tilbuddene slet ikke har brug for assistance, lyder det fra Tina Jørgensen, chefkonsulent ved Social- og Sundhedskontoret i Kommunernes Landsforening.
"Det tyder på, at måske især de større tilbud selv har den fornødne ekspertise til at udvikle og fortsætte arbejdet for at undgå magtanvendelse. Til de botilbud, der oplever, at de mangler støtte og sparring, må opfordringen lyde, at de må gå til deres forvaltning og kommunalpolitikere. Der er ingen tvivl om, at magtanvendelse på institutioner bliver prioriteret i kommunerne, og at de vil få ørenlyd," siger hun.
Den udlægning har man dog svært ved at genkende i Landsforeningen LEV, der peger på, at der flere gange er blevet sat fokus på netop kommunernes arbejde med magtanvendelse, siden de overtog ansvaret fra amterne efter kommunalreformen.
"Det er derfor ikke bare overraskende, at kommunerne ikke er kommet længere, men viser, at de ikke tager det ad notam. Det er selvfølgelig helt uacceptabelt, da der er tale om mennesker, der trods deres funktionsnedsættelse har de samme følelsesmæssige grænser som alle andre og derfor kan føle sig lige så krænkede og ydmygede som alle andre, når de udsættes for tvang eller magtdemonstrationer," siger formand for LEV Sytter Kristensen.