En stor del af de danskere, som husker så langt tilbage, mindes den aften i juni 1967, da København fejrede 800-års byjubilæum, og Danmarks Radios tv transmitterede fejringen på Rådhuspladsen, som skulle kulminere med fyrværkeri fra Tivoli. Men fyrværkeriet udeblev, og da man sendte live, opstod der en utilsigtet pause, som aftenens vært, Preben Uglebjerg, satte sig for at udfylde med improvisation på scenen. Det gjorde han så morsomt, at et af årtiets store danske tv-øjeblikke opstod. To år senere, i juli 1969, kunne tv-seere over hele verden se med live, da Neil Armstrong tog de første skridt på månen.
Hvis de sociale internetmedier Facebook og Twitter havde eksisteret dengang, kunne man forestille sig, at nettet ville være kogt over med opdateringer og tweets om Uglebjerg og Armstrong. Men det gjorde de ikke. Til gengæld har vi her i 2015 fået uanede muligheder for at dele de store tv-øjeblikke med hinanden. Ikke kun med dem, vi deler sofa med eller møder i kantinen dagen efter, men også elektronisk.
I rapporten ”Medieudviklingen 2014” fra DR Medieforskning bliver dette fænomen omtalt som ”social tv”. Det nye er ikke, at vi seere er særligt optaget af det uventede og overraskende, vi ser i tv. Men det nye er, at vi selv offentliggør en masse tekst om det på de sociale medier. Og mens Facebook er svært at få overblik over, da vi selv bestemmer, hvem vi publicerer til, så er det på Twitter muligt at gå ind og måle aktiviteten ved bestemte tv-begivenheder.
På den baggrund har medieforsker Rasmus Thaarup opstillet en oversigt over, hvad der var tv's store øjeblikke, målt på Twitter-aktivitet i perioden januar-oktober 2014. Langt flere kommunikerer på Facebook, men det er sandsynligt, at Twitter-hitlisten er nogenlunde dækkende for de sociale medier. På listen ses begivenheder som overrækkelser af diverse priser, Man Bands første live-optræden i X Factor, den skæggede dame Conchita Wurst og de storbarmede polske malkepiger ved melodigrandprix, den bidende foldboldspiller Suarez ved VM i Brasilien og Didrik og hans slæng, der har sex med en ko i dramaserien ”1864”.
”Det er et fænomen, som altid har eksisteret, men som vi nu har mulighed for at måle. Hvis man generelt skulle udpege store øjeblikke på tv, ville man nok også pege på nogle andre, for der er nogle særlige spilleregler på de sociale medier,” siger Rasmus Thaarup og tilføjer:
”Det, jeg beskriver, er øjeblikke, ikke hele tv-programmer. Men der er selvfølgelig en type programmer, som mange ser, fordi der er en sandsynlighed for, at de uventede og overraskende øjeblikke opstår.”
Filip Wallberg er redaktør for sociale medier ved Fynske Medier og forsker i sociale medier ved Syddansk Universitet. Han tror heller ikke, der er sket de store forandringer med hensyn til, hvilke tv-øjeblikke der skaber godt samtalestof - i dagligstuen eller på Facebook.
”Månelandingen var naturligvis et tv-øjeblik af de helt store. Men der er langt mellem øjeblikke af månelandings-kaliber. Den seneste gang, der er sket noget i Danmark, som virkelig samlede nationen foran tv, var vel, da vi vandt EM i fodbold i 1992. Derfor er de noget poppede øjeblikke på 2014-listen måske udtryk for, at der ikke skete det helt store,” vurderer Filip Wallberg, som vurderer, at det folketingsvalg, vi uundgåeligt får i 2015, kommer til at figurere på næste års hitliste.
Michael Bruun Andersen, lektor i journalistik ved Roskilde Universitet, er imidlertid ikke enig med sine to yngre forsker-kolleger.
Han vurderer, at netop fordi den snak, der ellers foregik i det rent private rum, er rykket ud på de sociale medier, har den en afsmittende effekt på DR, TV 2 og andre medievirksomheder. For nu kan man konkret måle, hvor meget mere aktivitet der er knyttet til de enkelte sensationer:
”Det er rigtigt, at denne type nyheder også fandtes i 1970'erne. Dengang var tabloidaviserne Ekstra Bladet og B.T. landets to største dagblade, fordi de havde alle de nysgerrighedsvækkende historier om de kendte, om det grænseoverskridende og det sensationelle. I dag er de aviser meget mindre, men det er jo, fordi tabloidstoffet har bredt sig til stort set alle andre medier. Ikke mindst internetaviserne er plastret til med sensationer, som skal lokke publikum til,” siger Michael Bruun Andersen.
