Sociolog: Seniorkriminalitet er en udfordring, som alle vestlige lande bør tage alvorligt

Det stigende antal ældre kriminelle , som man ser mange steder i Europa, kan ikke alene forklares ved befolkningsudviklingen, mener sociolog, der har forsket i seniorkriminalitet i Tyskland. Et ændret forhold til normer og moral spiller også en rolle

Illustration: Colourbox.
Illustration: Colourbox.

Hvis man beder en tilfældig person på gaden om at forestille sig den gængse kriminelle, vil de fleste nok få et billede af en ung, muskuløs mand med tatoveringer og en barsk udstråling frem på nethinden. Men virkeligheden er mere nuanceret end som så. Flere og flere ældre personer er nemlig også kriminelle.

Som Kristeligt Dagblad i dag kan fortælle, er antallet af danskere over 60 år, der er kendt skyldige i lovovertrædelser, steget 136 procent siden årtusindskiftet fra 6817 personer i 2000 til 16.092 i 2015. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Danmark er dog langtfra det eneste land, der oplever denne udvikling, fortæller Franziska Kunz, der er sociolog ved Technische Universität i Dresden i Tyskland, hvor hun blandt andet forsker i seniorkriminalitet.

Hendes forskning, der tager udgangspunkt i tyske tal, viser, at der er forskellige årsager til, at flere ældre begår kriminalitet. En af grundene skal findes i mentaliteten hos dagens ældre.

”Ældre i dag har et andet og mere ’løst’ syn på moral og sociale normer, end ældre havde for nogle generationer siden, og det påvirker den udvikling, vi ser i kriminalitetsstatistikkerne,” siger hun.

Ifølge Franziska Kunz har især individualiseringen og sekulariseringen udløst en anderledes forståelse af sociale normer blandt dagens ældre.

”For få årtier siden spillede autoritet og disciplin en meget større rolle i samfundet, end det gør i dag. Kirken var en stor autoritet og udgjorde et pejlemærke for, hvad der var rigtigt og forkert. Kirkens indflydelse – og med indflydelsen dens normsæt – har siden mistet megen betydning,” forklarer hun og peger på ’68-generationen, der var bannerfører for et mere liberalt værdi- og normsæt, som en vigtig aktør i denne udvikling.

”I dag er det i højere grad individet selv, der beslutter, hvad der er rigtigt og forkert. Man har tendens til at retfærdiggøre lovbrud over for sig selv med argumenter som, at det ikke skader nogen specifik person, eller at andre gør det samme eller noget langt værre,” forklarer hun og påpeger, at dette forandrede syn på moral ikke kun er forbeholdt de ældre, men gælder alle aldersgrupper:

”Men hvis man kigger specifikt på dagens ældre og vil forstå, hvorfor de er mere kriminelle end ældre for nogle generationer siden, er dette et vigtigt perspektiv at have med.”

Franziska Kunz fortæller, at der ligesom i Danmark også er en relativt stor stigning i antallet af ældre lovovertrædere i Tyskland og Storbritannien. På verdensplan er det dog Japan, der er indehaver af den triste rekord i flest ældre kriminelle.

Den tyske sociolog mener, at en vis stigning i seniorkriminaliteten egentlig er en forventet konsekvens af vores øgede levealder og en sundere og mere mobil alderdom.

”Generelt står alle vestlige, industrialiserede lande over for en demografisk udvikling, hvor befolkningerne bliver ældre og ældre. Stigninger i seniorkriminaliteten er en negativ, men logisk følge deraf,” siger hun og understreger, at stigningen er disproportional med befolkningsudviklingen og derfor ikke alene kan forklares ved, at der bliver flere ældre.

En anden årsag til, at det registrerede antal af lovovertrædelser er steget, er ifølge Franziska Kunz, at ældre i dag i mindre grad end tidligere er beskyttet af den positive stereotyp, der ellers har været udbredt om dét at være gammel.

”For ganske få år siden ville ingen kunne forestille sig, at ældre kunne begå kriminalitet. Der var en generel opfattelse af, at ældre altid var livskloge, lovlydige mennesker, der ikke kunne drømme om at overtræde loven. Men over det seneste årti har både befolkningen og retsvæsenet fået et mere nuanceret og realistisk syn på, hvordan man også kan agere som ældre menneske, og det gør, at man i mindre grad holder hånden over dem i dag,” siger hun og nævner som eksempel, at man vil være mere tilbøjelig til at anmelde det i dag end tidligere, hvis man ser en gammel mand begå butikstyveri.

Derudover kan en stigende fattigdom blandt ældre også være en del af forklaringen på, at tallet er steget. Det er dog ifølge Franziska Kunz’ studier kun en relativt lille del af de ældre kriminelle i Tyskland, der er drevet af decideret økonomisk nød. Langt størstedelen af dem, der overtræder loven, er økonomisk sikrede og socialt velintegrerede ældre, der begår mindre forbrydelser som spirituskørsel, skatteunddragelse og forsikringssvindel.

Få forskere og myndigheder i verden har beskæftiget sig med seniorkriminalitet, der ifølge Franziska Kunz’ forskning er et kompliceret fænomen med mange forskellige årsager. Én ting kan man dog ifølge sociologen være sikker på: Det er et fænomen, der vil vokse i fremtiden.

”Det her er en udfordring, som vi kun har set begyndelsen af. Så længe vi bliver ældre og ældre – og den tendens ser ikke ud til at vende foreløbig – vil antallet af ældre kriminelle også stige,” siger Franziska Kunz og fortsætter:

”Så det er et emne, som alle vestlige lande bør tage alvorligt og give opmærksomhed nu.”