Andreas rejser ud i rummet med vikinger, Kierkegaard og rødgrød med fløde

Den danske astronaut Andreas Mogensen markedsføres som ”rumviking” og har en håndfuld symboler på danskhed med på sin 10 dage lange rumrejse. Ifølge iagttagere udtrykker det tendensen til, at de seneste årtiers berøringsangst over for nationale symboler igen er aftagende

Den danske astronaut Andreas Mogensen tager blandt andet et Dannebrogsflag og en Hoptimist med i rummet. Betyder det mon, at de seneste årtiers berøringsangst over for nationale symboler igen er aftagende?
Den danske astronaut Andreas Mogensen tager blandt andet et Dannebrogsflag og en Hoptimist med i rummet. Betyder det mon, at de seneste årtiers berøringsangst over for nationale symboler igen er aftagende? .

Da de legendariske amerikanske astronauter Armstrong, Aldrin og Collins i 1969 blev sendt af sted med Apollo 11 for at gennemføre verdenshistoriens første bemandede månelanding, medbragte de det amerikanske flag, Stars and Stripes, som symbol på deres egen nation.

Men ud over at plante flaget på månen, efterlod de også en forgyldt olivengren som symbol på verdensfred. Og de italesatte omhyggeligt, at de ikke kun var på månen på vegne af USA, men af hele menneskeheden.

I overmorgen bliver den første danske astronaut i rummet, Andreas Mogensen, sendt af sted fra Kasakhstan med et russisk Soyuz-fartøj med kurs mod den internationale rumstation, ISS. Her skal han tilbringe 10 dage med at forske og udføre praktiske arbejdsopgaver.

Derudover består hans job i at være kulturel ambassadør for Danmark og danskhed. Og derfor medbringer han ikke en olivengren for verdensfreden. I stedet medbringer han Dannebrog i flere udformninger samt adskillige andre symboler på vor nation, som refererer til vikingefortiden, til moderne dansk design samt værker af de litterære koryfæer Søren Kierkegaard og H.C. Andersen.

Tilmed medbringer han et eksemplar af den danske Grundlov for at fejre det danske demokrati og markere 100-året for 2015-grundlovens indførelse af den lige og almindelige valgret for mænd såvel som kvinder.

Ifølge Steen Eiler Jørgensen, formand for Dansk Selskab for Rumfartsforskning, er det en gammel tradition inden for rumfart, at astronauter medbringer nationalsymboler på deres færd. Særligt hvis man er et lidt eksotisk rumfartsland. Traditionen foreskriver dog, at det skal være ukontroversielle genstande, og det er det som regel også.

”Der går en historie, som jeg ikke ved om er sand, men som fortæller om det eneste kontroversielle, nogen mig bekendt har forsøgt at tage med i rummet. Det var den svenske astronaut Christer Fuglesang, som i 2006 gerne ville have tørret rensdyrkød med. Det er jo en traditionsrig spise blandt samerne. Men missionen var i december, og NASA mente, det ville sende et dårligt signal til verdens børn, hvis astronauterne spiste rensdyr lige op til jul,” fortæller han.

Selvom de danske symboler ikke er kontroversielle, er de markant nationale. Og at de overhovedet skal med ud i rummet afspejler en udvikling de seneste årtier, hvor den traditionelle berøringsangst over for udpræget danske symboler har været aftagende, vurderer Michael Böss, lektor ved Aarhus Universitet og mangeårig forsker i den nationale fortælling.

”Det er selvfølgelig blot en lille leg at sende ting med en astronaut ud i rummet. Det refererer vel også til de sonder, man har sendt af sted med udvalgte genstande fra Jorden med henblik på, at andre livsformer kunne lære os at kende. Det er en minikanon over danskhed, han har med, og det har han, fordi han repræsenterer Danmark,” siger Michael Böss og tilføjer:

”Det interessante er, at der i det kulturradikale Danmark i mange år har været en modvilje over for at skilte med nationalsymboler og kulturarv. En bevidst rodløshed. Men vi har på det seneste set, at der er sket et skifte, så for eksempel alle grupperinger i samfundet nu forbinder Dannebrog med noget positivt,” forklarer han.

Samtidig er Michael Böss enig i, at genstandene til rumfærden er absolut ukontroversielle. Så godt som alle kan slutte op om Grundloven og Dannebrog. De kulturradikale kan glæde sig over Kay Bojesens smagfulde danske design, de nationalt historiebevidste kan glæde sig over vikinge-hvæssestenen - og så er der en måske knap så smagfuld, men hyggelig og folkelig Roligan Hoptimist med som symbol på danskerne som ”verdens lykkeligste folk”, vurderer han.

På det europæiske rumfartsamarbejde ESA's hjemmeside karakteriseres Andreas Mogensen som Space Viking, rumviking, og den danske astronaut har til sin mission, Iriss, fået designet et logo, som både refererer til et vikingeskib og en vikingehjelm.

Dette viser ifølge Michael Böss, at vi er kommet så meget på afstand af højreradikales brug af vikinge-symboler i 1930'erne, at disse kan få en ny og mere fredelig symbolsk betydning.

Hertil føjer Lars Hovbakke Sørensen, ekstern lektor i historie ved Københavns Universitet, at den nationale opslutning om en astronaut, som skal ud at forske i fremtiden, men medbringer symboler fra fortiden, formentlig skal være med til at berolige befolkningen i en tid, hvor globalisering, flygtningestrømme og økonomisk usikkerhed skaber uro.

”Ved at iscenesætte Andreas Mogensen på denne måde får man fortalt historien om, at vor danske kulturarv ikke går tabt, men kan komme med ud i alt det fremmede og nye. Vi er ikke ofre for globaliseringen, men er med til at styre den,” siger Lars Hovbakke Sørensen.

Han tilføjer, at Danmark i mange sammenhænge har nydt godt af, at vi på grund af vort lands lille størrelse og magt kan praktisere en national heltedyrkelse, uden at andre nationer føler sig truet.

”Vikingerne ligger så langt tilbage i tid, at hele verden opfatter dem som farverige, ikke som blodige og udfordrende. Hvis en fransk astronaut medbragte symboler fra napoleonstiden, eller hvis en tysk medbragte referencer til 1930'erne, ville det give problemer. Men vi er en nation, som ingen mistænker for at ville erobre verden. Derfor kan vi give den fuld gas med de nationale symboler,” siger han.

Også andre nationers astronauter tager dog symbolske genstande med ud i rummet. Som regel er det op til den enkelte at vælge hvilke ting, så længe de ikke overstiger de stramme vægtkrav, påpeger Michael Linden-Vørnle, astrofysiker og chefkonsulent ved DTU Space.

”Astronauter er højtuddannede mennesker, men de er jo også ambassadører for deres land, både udadtil og indadtil. Mange danskere følger med, og mange er stolte over at have en dansk astronaut i rummet. Det er vigtigt at tage nationaliteten med ud i rummet. Vi kan markedsføre landet udadtil ved at vise, at vi også har en astronaut i rummet nu. Og indadtil kan man vise, at så langt kan man komme med hårdt arbejde,” forklarer han.

Michael Linden-Vørnle tilføjer, at astronauterne, der mødes i rummet på ISS, har trænet sammen i årevis. Derfor er den indbyrdes snak om, hvem man er, og hvilken kultur hver enkelt er rundet af, forholdsvis overflødig i rumkabinen. Det hele har mere et symbolsk præg.

Også når den enkelte astronaut får lov til at vælge en ret, de kan tage med. Andreas Mogensen har noget så rødt, hvidt og ærkedansk som rødgrød med fløde med.

Det er dog ikke symbolik det hele, påpeger astrofysikeren. At Danmark nu er aktiv deltager i et europæisk bemandet rumprojekt, gør det muligt at igangsætte projekter, som ellers ikke var mulige. Og det er langt vigtigere for Danmark, at Andreas Mogensen i kraft af sine kompetencer og sit vindende væsen skaber relationer til andre mennesker i rumfartsverdenen, end at han læser Kierkegaard og uddeler klistermærker og dannebrogsflag,” siger Michael Linden-Vørnle:

”Det åbner døre, at vi har en astronaut i rummet. Det er som at have en nobelpristager. Det borger for kvalitet og gør det lettere at indgå i forskningsmæssigt samarbejde. På den måde kommer vi nu mere tydeligt på det rumvidenskabelige verdenskort.”

Grafisk bearbejdning: Ole Munk.
Grafisk bearbejdning: Ole Munk. Foto: Lightroom Photos