Uddannelse er dyrt og besværligt

Brian Jelager Ørsig var skoletræt allerede i 7. klasse. I de seneste år har han haft indbringende ufaglært arbejde, og han regner ikke med at tage en uddannelse. Dertil skræmmer skolebænken for meget, og det ufaglærte arbejde giver for godt

20-årige Brian Jelager Ørsig har i øjeblikket sin gang på Møn Produktionsskole. Nogen uddannelse vil han ikke have, og han forventer snart at være i arbejde igen. –
20-årige Brian Jelager Ørsig har i øjeblikket sin gang på Møn Produktionsskole. Nogen uddannelse vil han ikke have, og han forventer snart at være i arbejde igen. –. Foto: Peter Kristensen.

Den grå Nissan Patrol er ikke den billigste bil på markedet. Alligevel har kun 20-årige Brian Jelager Ørsig købt den store firhjulstrækker kontant. Lige nu holder den parkeret foran Møn Produktionsskole, hvor han går og gør folks haveredskaber i orden.

Selvom der ikke er dyre lån i bilen, koster den ham hvert år 10.000 kroner i forsikringer og vægtafgift. Mange penge og ikke noget, de jævnaldrende studerende har råd til. Men Brian Jelager Ørsig er ikke nogen bogorm. Han vil være ude og bruge sine hænder, og det behøver man ikke nogen uddannelse til. Han har nemt ved at finde arbejde og har ingen planer om at lytte til regeringen, der ønsker, at 95 procent af alle unge får en ungdomsuddannelse.

Jeg er ligeglad, om jeg har en uddannelse eller ej. Jeg kan sagtens få arbejde, og arbejdsgiverne foretrækker da mig frem for en med en uddannelse, fordi jeg har erfaring, lyder det selvsikkert fra den unge mand, der har den sorte hue godt nede i panden.

Hele efteråret har han lagt fiber ned til internet i hovedstadsområdet for en entreprenør, men i december må man ikke grave i København, så Brian Jelager Ørsig blev hjemsendt. Ikke fyret som de to af hans kolleger, han har kørt med, men derimod hjemsendt. Det vil sige, at han, lige så snart der igen kan graves, er sikret job hos entreprenøren.

Både min mester, min formand og mine kolleger har sagt, at jeg er god til det, jeg laver, siger Brian Jelager Ørsig, der i efteråret tjente 20.000 kroner netto om måneden, og det kan hverken SU, lærlingeløn eller skoleydelse konkurrere med.

Brian Jelager Ørsig har forsøgt at få en uddannelse. Godt skoletræt gik den ordblinde dreng ud af 9. klasse og begyndte på en landbrugsskole på Vestsjælland. Siden han blev teenager, havde han boet på en landejendom på Vestmøn sammen med sine forældre og lillesøster, så det syntes oplagt at tage en uddannelse inden for det erhverv, hvor Brian Jelager Ørsig også kunne få afløb for sin glæde ved store traktorer.

Efter kun to måneder på skolebænken var det tid til praktik, og selvom Brian Jelager Ørsig afgjort er en mand, der foretrækker at bruge sine hænder, blev praktiktiden ikke noget godt forløb. Tre gårde var han på, og ingen steder fungerede det.

Jeg kom op at diskutere med mester, som var på nakken af mig hele tiden. Han tjekkede mig ustandseligt, og til sidst gik jeg til min læge og fik en sygemelding, siger Brian Jelager Ørsig.

17 år gammel og med et ordentligt knæk på selvtilliden droppede Brian Jelager Ørsig ud af uddannelsesverdenen. Ledigheden var selvforskyldt, så der var ingen kontanthjælp. I stedet kom han til Møn Produktionsskole, hvor der er praktisk arbejde til unge arbejdsløse, som lærer at stå op og til gengæld modtager en skoleydelse for fremmødet.

Heldigvis for Brian Jelager Ørsig var der fuld gang i opsvinget, og han fik ikke lov at gå længe på produktionsskoen, før der var bud efter ham. Gennem en fælles bekendt fik han arbejde som anlægsgartner og brolægger. Pludselig begyndte kronerne at trille ind på bankkontoen, og da den unge mand fortsat boede hjemme, var det penge direkte til snold, som han selv kalder det.

Vinteren kom, og Brian Jelager Ørsig var atter en tur på produktionsskolen, men siden har han jævnligt været i arbejde. Han har ordnet træer i Vordingborg, bagt småkager på Kelsens småkagefabrik i Stege, passet kassen i den lokale Netto og stået bag bardisken på det lokale værtshus. Brian Jelager Ørsig har erfaret, at det er nemt at få arbejde også selvom man ikke har papir på sine evner.

Til januar skal han atter i sving hos entreprenøren, og egentlig kunne han godt med tiden tænke sig at blive formand. Det kræver imidlertid, at han tager en uddannelse som kloakmester noget, der varer mellem tre og fire år, og det er temmelig afskrækkende for en fyr, der ikke har det godt med skolen.

Han har også haft kontakt til sin gamle landbrugsskole, der har tilbudt ham, at han kan fortsætte, hvor han slap. Dermed er han halvvejs igennem en uddannelse i det erhverv men så er der lige det med pengene. En elevløn giver 4000 kroner efter skat, og det kan ingenlunde matche den hyre, han hiver hjem ved at lægge fibernetværk i jorden, styre en Bobcat eller grave ud til fjernvarme.

Jeg tror ikke, der er meget, man kan gøre for at fjerne de barrierer, jeg har. Jeg kan ikke lide at sidde inden for i en skole og læse bøger, og jeg vil mangle pengene, hvis jeg begynder på en uddannelse.

Brian Jelager Ørsig er ikke bekymret for fremtiden. Han mener, der altid vil være brug for en mand som ham, der kan tage fra med hænderne. Se blot på ham, han bor til leje hos i øjeblikket. Han er 40 år og klarer sig glimrende uden uddannelse.

Måske tager jeg et kørekort til lastbil. Det kan jeg få billigt igennem ham, jeg er ansat ved i øjeblikket. Så kan jeg blive lastvognschauffør. Det var det, jeg drømte om som dreng.

dahl-hansen@kristeligt-dagblad.dk