Udflytningsplan bør kun være en begyndelse

Ifølge foreningen Danmark på Vippen har Danmark i mange år lidt under hovedstadens totale dominans. Derfor håber foreningens talsmand, Kim Ruberg, at udflytningen af 3899 statslige arbejdspladser kun er det første skridt

Kim Ruberg. - Privatfoto.
Kim Ruberg. - Privatfoto.

Danmark på Vippen ønsker at genoprette balancen mellem hovedstaden og det øvrige Danmark. Har I nået jeres mål, nu regeringen vil flytte i alt 3900 statslige ansatte til provinsen?

Nej, vi ser det kun som begyndelsen. Der skal flyttes meget mere ud, og det skal ske, fordi det giver god mening.

Placeringen af statslige institutioner er kun et element. I den hvidbog, vi for nylig udgav i samarbejde med en række forskere, peger vi på, at det også er fordelingen af uddannelsessteder, sikring af kreditfaciliteter og den lokale infrastruktur, der skal gøres noget ved.

Grundlæggende er det problem, vi vil gøre opmærksom på, at værdiskabelsen i Danmark foregår langt fra hovedstaden og de store byer, men at de administrative enheder, som lever af og skal understøtte værdiskabelsen, er blevet stadig mere koncentreret i København.

Men er det ikke netop en barriere for de mennesker, som nu bliver tvunget til at flytte fra hovedstaden, at muligheden for at uddanne sig, at få et lån til boligen og at benytte IT og infrastruktur ikke er de samme, hvor de nu skal være?

For os er det vigtigt, at vi kan sikre, at man kan leve et helt liv også andre steder end i hovedstaden. Derfor er uddannelsesmuligheder og job til ægtefæller vigtige. Men vi tror på, at det kan lade sig gøre at etablere sig der, hvor værdierne skabes.

Der har været en misopfattelse, som bygger på Finansministeriets Dream-model, at det bedst kan betale sig for Danmark, hvis vi alle rykker sammen i København. Men faktisk er der en del, der tyder på, at mindre og mere spredte enheder er mere produktive end store og centrale.

Men for den enkelte familie vil det vel være en stor omvæltning, hvis den ene for eksempel er ansat i Udlændingestyrelsen og nu skal afgøre, om han eller hun vil rykke med fra København til Næstved eller lede efter et nyt job?

Jo, men vi kan ikke indrette samfundet efter, hvad der er bekvemt for den enkelte. Hvis vi skal have et konkurrencedygtigt samfund, er vi nødt til at håndtere det her, så vi får hele landet med.

Samtidig er der undersøgelser, der viser, at fire ud af 10 danskere faktisk gerne ville bo uden for byerne, hvis det kunne lade sig gøre i forhold til deres job, Vi ser det her som et første skridt til at bryde en ond cirkel og skabe en god.

Der florerer en myte om, at Skats udflytning til Ringkøbing skulle have været en katastrofe for medarbejderne. Men vi har via en aktindsigt fået dokumentation for, at enheden i Ringkøbing ligger helt i top, både hvad angår produktivitet, medarbejdertilfredshed og ansøgninger til hver ny opslået stilling.

Er der ikke en uklarhed i debatten, som handler om, hvorvidt vi taler om byerne over for udkanterne eller om hovedstadsområdet over for øvrige store byområder? Hvis man ser på regeringens udflytningsplan, er det jo ikke i særlig høj grad de små bysamfund, der rykkes til, men regionale centre som Næstved, Sønderborg eller Aarhus.

Jo, det er rigtigt. Vores mærkesag er, at styrelser og statslige institutioner ideelt set skal ligge tæt på det erhvervsliv, de forhåbentligt skal arbejde tæt sammen med.

Det har ikke givet mening, at Søfartsstyrelsen og Fiskeristyrelsen ligger på nogle af de dyreste adresser i det indre København. Vi ser også gerne, at de statslige medarbejdere, som arbejder med vindenergi, har kontor så tæt på Brande og Lem som muligt, fordi det er der, arbejdet foregår.

Man kan sige, at hvis arbejdspladserne rykker til de store provinsbyer, kommer landdistrikterne inden for pendler-afstand. Men vi mener for eksempel også, at Lolland, Fyn uden for Odense og Vestjylland har fået en for lille andel i udflytningen.