Udkantsdanmark: Læg offerrollen væk og se jer som de særligt udvalgte

Denne weekend mødes ”Oprør fra Udkanten” på Ærø for at gøre status over de første to år i bevægelsen og se fremad. Og selvom der både er kommet større politisk bevågenhed og et mere positivt syn på livet uden for byerne, så er både eksperter og lokale ildsjæle enige om, at det i høj grad er folk i udkanten selv, der skal tage affære. Som det blandt andet sker i Thy

Alle råvarer på Stenbjerg Kros menukort skal være enten fra Nationalparken, Thy eller Mors. Lokale havtorn indgår blandt andet i den creme, Henny Mortensen serverer til den røgede Thy-stud.
Alle råvarer på Stenbjerg Kros menukort skal være enten fra Nationalparken, Thy eller Mors. Lokale havtorn indgår blandt andet i den creme, Henny Mortensen serverer til den røgede Thy-stud. . Foto: Henning Bagger/Scanpix.

For at komme til Stenbjerg Kro i Thy skal man køre et godt stykke op igennem Jylland. Allerede små 100 kilometer før klitterne og Vesterhavet dukker op bag byskiltet, har et andet gavlskilt i landsbyen Frederiks bekendtgjort, at det er ”den sidste bager inden ’Udkantsdanmark’”. Thy er åbenbart meget langt uden for landets centrum.

Alligevel er det lykkedes kromutter Henny Mortensen at lokke en masse københavnere og andre gourmet-interesserede til Stenbjerg Kro, hvor hun både byder på rimmet vesterhavsfisk, vilde bær fra Nationalparken og studebov braiseret i Thy-øl.

Hun er også en af dem, der har skabt nye arbejdspladser i et område, der ellers har været ramt af fraflytning. Både af folk og virksomheder. Hun er dermed et af ansigterne bag nyheden, der for nylig ramte overskrifterne, om at Nationalpark Thy og surfermiljøet omkring ”Cold Hawaii” ved Klitmøller har skabt over 100 nye arbejdspladser i Thy.

”Det var simpelthen vores held her på kroen, at Nationalparken åbnede i 2008. Før var det udover weekendophold mest de lokale folk, der kom forbi kroen. Og de vil altså helst bare have masser af kød, sovs og kartofler. Men nu er det nogle helt andre grupper, der dukker op. Folk med længere uddannelser og højere lønninger – så der er plads til, at vi bruger dyrere råvarer i køkkenet. Især i de seneste to år er det gået helt vildt godt, og fra kun at være mig selv i køkkenet har jeg nu ansat to kokke og to kokkeelever,” fortæller Henny Mortensen.

Hun er udmærket klar over, at mange af de lokale synes, at hun er blevet ”lidt for smart og speciel med den der nye mad”, hvor alt skal være fra enten Nationalparken, Thy eller Mors – men det er hun lige glad med.

”Jeg vil vove at sige, at jeg er en af dem, der formår at skabe noget nyt her. Hvis ikke kroen var her, så ville der virkelig ikke være meget gang i byen. Hvis der kun er nej-sigere i et område, så sker der jo ingen udvikling. Man må selv gøre noget, for ellers kan man da være sikker på at komme til at sidde længe og vente,” siger hun med et glimt i øjet.

Det er netop den indstilling, folkene bag bevægelsen ”Oprør fra Udkantsdanmark” håber, at flere vil tage til sig. Når de to initiativtagere, forfatter Finn Slumstrup og teolog Viggo Mortensen, lørdag byder velkommen til landskonference på Ærø, vil de derfor pege på, at det nu handler om at se udkantsdanmark som ”Mulighedernes land”.

”Da vi startede Oprør fra Udkanten for to år siden, var vi meget fokuserede på selve ’oprøret’. Og det er faktisk lykkedes os at råbe op og få politikerne til at gøre noget for at bremse skævvridningen af landet. Blandt andet med udflytningen af de knap 4000 arbejdspladser og liberaliseringen af både planloven og landbrugspakken. Men nu skal der især fokus på det holdningsmæssige. Vi skal vise, at det gode liv kan leves uden for storbyerne og gerne via gode historier om, hvordan netop særpræget ved udkanten er en fordel og noget af det, der appellerer til for eksempel de børnefamilier, der ikke har råd til at bo i hverken Aarhus eller København,” siger Finn Slumstrup, der ligesom bevægelsens anden intiativtager, Viggo Mortensen, bor på Ærø.

Og bevægelsen kan godt klappe sig selv og hinanden lidt på skuldrene ved konferencen i dag, lyder det fra Jørgen Møller, der er lektor ved Institut for planlægning på Aalborg Universitet og kendt i debatten som aktiv ”landsbyildsjæl”.

”Det er måske ikke en folkebevægelse, men noget der ligner. Og Oprør fra Udkanten har helt klart haft en betydning for, at vi i dag taler om udkantsdanmark på en anden måde. Dog må man sige, at det offentlige stadig har svært ved at tale om ’udkanten’. Men vi burde tage ordet til os og gøre det til noget positivt, at vi i udkanten er de særlige, dem med andre muligheder end folk i storbyerne,” lyder det fra Jørgen Møller, der godt nok arbejder i Aalborg men selv bor ”langt ude på landet”.

Jørgen Møller advarer dog også mod, at man kommer til at romantisere livet i udkanten for meget. Og han mener ikke, at oprørerne fra Ærø har været skarpe nok i deres kritik af politikernes ansvar for, at Danmark reelt set har fået mere og mere udkant i de seneste år.

”Lige nu ser vi en række politiske lappeløsninger. Symbolpolitik, vil jeg kalde det. For vi lever jo i eftervirkningerne af den centralisering, som især kommunalreformen fra 2007 førte med sig, og hvor blandt andet skoler blev slået sammen og forsvandt fra de små byer. Der blev lukket rigtig mange statslige arbejdspladser dengang, tænk bare på politi, retskredse og sygehuse. Nu kommer der så et lille plaster på såret med udflytningen. Samtidig har vi oplevet en privatisering af en lang række ydelser som for eksempel post og togtrafik. Og her er udkanten også taber. For når der ikke længere er et statsligt ansvar for, at posten eller toget kommer rundt, så er der heller ingen garanti for, at det sker – nu handler det kun om, hvorvidt det kan betale sig,” siger Jørgen Møller.

Oprør fra Udkanten peger da også på netop centralisering og konkurrencestat som to af de væsentligste årsager til det, Finn Slumstrup kalder ”det skævvredne Danmark”. Men samtidig glæder han sig over, at tal fra Danmarks Statistik viser, at flere små yderkommuner som blandt andre Læsø, Norddjurs og Hjørring nu oplever en fremgang i befolkningstallet efter flere år med konstant nedgang i antallet af borgere.

”Jeg tror, vores bevægelse har ramt en tidsånd, og at rigtig mange danskere nu er begyndt at spørge sig selv, om de dyre huse og lejligheder i storbyerne virkelig er den bedste ramme for det gode liv. Jeg oplever, at vi står i en brydningstid, hvor længslen efter noget andet bliver mere mærkbar. Hvor folk søger naturen, andre fællesskaber og ofte er udstyret med en særlig iværksætterdrøm, som de altså bedre kan leve ud her i udkanten,” siger Finn Slumstrup.

Men dét synspunkt er netop udtryk for en romantisering, lyder det fra Jørgen Møller.

”De her ildsjæle på Ærø har ikke sigtekornet indstillet helt rigtigt. For de små iværksættere kan altså ikke ændre noget i det store billede. Hvis man for alvor skal skabe vækst i udkanten, så handler det om at skabe varige arbejdspladser – og mange af dem. Vi ser det for eksempel lykkes i en kommune som Ikast-Brande, hvor vindmøllevirksomheden Siemens har slået sig ned. Og det er desværre den slags kæmpe koncerner med udenlandsk kapital, der er nødvendige i dag. Ikke små iværksættere. Det er den samme udvikling, vi ser inden for landbruget i de her år.”

Samtidig frygter Jørgen Møller, at bevægelser som Oprør fra Udkanten kan være med til at pege på løsninger, der er ensartede for de små udkantsbyer. For det ville ifølge ham være et totalt selvmål.

”Tag udgangspunkt i stedets potentiale. Slå på områdets egenart i stedet for at lave et kulturhus som nabobyens. Forskellighed er det, der kan få ét sted til at skille sig ud fra et andet – og få folk til at flytte til på grund af lige netop det. Men det kræver altså samtidig sikre arbejdspladser, hvis du vil have andre end pensionisterne til at flytte ind,” siger Jørgen Møller.

Tilbage i Thy er det netop også udsigten til et fast job, der har fået 28-årige Cathrine Lykke Sørensen til at flytte fra København til den nordjyske fiskerby Thorupstrand.

Hun blev færdig med sin kandidatgrad i skovbrugsvidenskab i foråret og rykkede teltpælene op, da stillingen som frivilligkoordinator i Nationalpark Thy blev ledig.

”Det er godt nok kun et årsvikariat, men jeg håber, det bliver fast. På studiet i København sagde de ligefrem, at vores uddannelse ville sikre os job i Udkantsdanmark, så det har hele tiden været min drøm at arbejde et sted som her,” fortæller Cathrine Lykke Sørensen med et stort smil.

Hendes søskende fatter ikke helt, hvad hun vil ”helt deroppe nordpå”. De bor selv i Aarhus og København, og den ene er for tiden bosat i New York.

”Men se dig omkring. Den her natur fås ikke mere vild og storslået noget sted i Danmark. Og da min kæreste samtidig kunne få et job i Aalborg, så var vi slet ikke i tvivl om at rykke herover. Hvis jeg bliver fastansat, regner vi med at slå os ned i en af kystbyerne her i Thy, Klitmøller eller Vorupør.”

På Stenbjerg Kro er Henny Mortensen ved at gøre klar til næste rykind af turister, der gerne vil opleve den høje himmel, det blå hav og de lokale råvarer. Hun er helt med på, at der for tiden kører en stor diskussion omkring det delte Danmark og den såkaldte udkant. Hun har dog aldrig hørt om bevægelsen Oprør fra Udkanten, men som hun siger:

”Man er på en eller anden måde sin egen lykkes smed. Hvis jeg bare havde sat mig hen i et hjørne og pebet over udviklingen, så var der da i hvert fald ingen gæster, der havde haft lyst til at komme her. Og hvis jeg oplever, at menukortet pludselig ikke trækker folk til længere – jamen så må jeg jo slette det. Og så lave et nyt.”