Udsatte unge stoler mere på frivillige end på kommunen

Det er forskelligt fra ung til ung, hvad Bo Lassens rolle er. For Adnan Hamid (i midten) var det kontakten ...

Det er forskelligt fra ung til ung, hvad Bo Lassens rolle er. For Adnan Hamid (i midten) var det kontakten med en voksen, der mødte ham med respekt og omsorg, der skulle til, mens det for Marie Knudsen (tv.) gjaldt om at få bearbejdet skyldfølelsen i forhold til forældrenes misbrugsproblemer. - Foto: Lars Aarø/Fokus

Det var rigtig vigtigt for mig, at det var en frivillig, jeg sad overfor og en, der ikke er en del af systemet. På den måde blev det ikke så psykologiseret, som det kan være i kommunen.
Marie Knudsen

Handleplaner og dokumentation i lange baner er blandt de ting, tidligere anbragte unge er trætte af, når deres sager bliver behandlet i kommunen. Derfor er frivillige mentorordninger en god idé , slår evaluering fast. De unge stoler mere på frivillige, mener ekspert

23-årige Marie Knudsen er vokset op i en misbrugsfamilie, hvor hendes mor var alkoholiker og narkoman. Da hun nåede gymnasiealderen, flyttede hun derfor fra familien i Aarhus til sine bedsteforældre på Fyn, men da hun vendte tilbage, var familien brudt sammen, og moderen var hjemløs.

Adnan Hamid på 22 år er vokset op i en familie, hvor hans kurdiske forældre har krigstraumer, og siden han var 13 år, har han været en del af det kommunale system og har haft nok forskellige kontaktpersoner til at kunne stille et helt fodboldhold.

Fælles for de to er, at de nu har en frivillig mentor fra Young Connect, som er en del af KFUM's sociale arbejde, og det har haft en stor betydning for dem.

Efter at have mødtes med frivillig mentor og tidligere socialrådgiver 73-årige Bo Lassen blev de enige om at mødes en gang om ugen for at tale om, hvad end de har brug for.

Begge havde svært ved at finde fodfæste i overgangen fra barndommen til voksenlivet, og netop her kan mentorerne være lydhøre for de unge og hjælpe dem med at finde vej.

”For mig har det handlet om, at der er en, der ser mig og holder af mig, som den jeg er. Jeg begyndte jo næsten med at være voksen, fra jeg var 11 år, hvor jeg fungerede som tolk for mine forældre - for eksempel når de skulle til lægen. Hos Bo er der opmærksomhed på mig, og det er rart,” siger Adnan Hamid og bliver bakket op af Marie Knudsen:

”Det var rigtig vigtigt for mig, at det var en frivillig, jeg sad overfor og en, der ikke er en del af systemet. På den måde blev det ikke så psykologiseret, som det kan være i kommunen, men kontakten var af meget mere venskabelig karakter i stedet for blot at være professionel,” siger hun.

Netop frivilligheden er et meget vigtigt aspekt, viser en evaluering af frivillige mentorordninger, som Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI har udarbejdet. Den viser blandt andet, at de unge ikke i særlig høj grad stoler på kommunalt ansatte. De føler sig som ”den næste i køen”, og de ønsker ikke at være ”nogens arbejde”, som flere unge citeres for i rapporten.

Det kan lektor i psykologi ved Københavns Universitet Torben Bechmann Jensen sagtens genkende. Han har blandt andet forsket i marginaliserede unge, og han tror, at det skyldes, at de tidligere anbragte unge føler mistillid til det offentlige.

”Anbragte eller tidligere anbragte har ofte en høj grad af tillid til folk, som frivilligt bruger deres tid på at tale med dem. Det kan udløse en grad af tillid, som tidligere anbragte måske ikke har til et system eller til ansatte. På den måde kan man tale om et troværdighedshierarki, gående fra at jo mere frivillig, man er, jo højere troværdighed, og jo mere ansat eller lønnet, jo lavere troværdighed, desværre,” siger han.

Han understreger samtidig, at der er mange af de professionelle, der er meget kvalificerede, og som de tidligere anbragte unge bør have langt større tillid til, end tilfældet er.

”Troværdighedshierarkiet findes, fordi mange af os - og i særlig høj grad de udsatte - har en fornemmelse af, at folk kun gør noget, fordi de får penge for det. Når så nogen gør noget godt for andre af egen vilje, kan det virke stærkere og blive værdsat endnu mere,” siger han.

Det giver projektleder for Young Connect Malene Steen Simonsen ham ret i. Mange af de reaktioner, de får fra brugerne, lægger nemlig vægt på, at mentorernes frivillige engagement kan mærkes i deres arbejde.

”De taler ofte om de samme emner, som de unge ville tale om med en psykolog eller sagsbehandler, men det, at deres mentor netop ikke sidder med psykolog- eller sagsbehandlerhatten på, gør en enorm forskel. De sidder der, fordi de vil den unge og bruger deres egen fritid på vedkommende. Det gør en kæmpe forskel,” siger hun.

Susse Kolster er konsulent i Center for Social og Sundhed i Kommunernes Landsforening, og hun tror ikke, at det handler om, hvorvidt det er frivillige eller ansatte, der har kontakt med den unge. Det handler om at kunne opbygge relationer, og det er rigtig mange af de kommunale ansatte fuldt ud i stand til.

”De tidligere anbragte unge har ofte følt sig svigtet af skolen, deres forældre og måske også systemet. Det gør, at de har brug for at opbygge en tillidsfuld relation, og den kan de selvfølgelig få gennem en mentor, men også ofte gennem en pædagog på det sted, de er anbragt,” siger hun.

Hun slår fast, at det naturligvis ikke er entydigt, hvad der virker for de forskellige unge, og derfor kan mentorordninger være et ganske fint supplement.

”Jeg tror egentlig ikke, at dette handler om en mistillid til det kommunale system - jeg tror, det drejer sig om en mistillid generelt, og derfor er det vigtigt, at vi fra kommunalt hold lader de unge være en del af at udforme de mål og den plan, der bliver lagt for dem. På den måde kan de selv aktivt tage stilling til, hvad de skal arbejde med for at komme videre, ” siger hun.

Bo Lassen, der er frivillig mentor for Marie Knudsen og Adnan Hamid, mener dog, at noget af det, der gør, at frivillige mentorordninger virker så godt, er, at der netop ikke er et særlig stort omfang af handleplaner og dokumentation i arbejdet med de unge.

”Det er meget vigtigt i den her ordning, at vi har det her helt private rum, hvor intet bliver skrevet ned, men bliver i rummet, og at forholdet mellem mentor og mentee på den måde hele tiden bygger på gensidig tillid,” siger han.

Blandt det, der ifølge ham er med til at gøre ordningen vellykket, er, at man møder de tidligere anbragte unge i en mere ligeværdig relation end den, de unge møder hos kommunen.

”Det er ikke kun de unge, der får gavn af mentorordningen. Man skal som mentor give noget af sig selv. Ellers får du heller ikke noget igen.”